Rigspolitiet: Danmark lærer af Frankrig
Danske politi har i flere år været i gang med opkvalificering for at være parat til "uvarslede hændelser".
Da Anders Behring Breivik den 22. juli 2011 dræbte 77 mennesker og sårede 319 i sit brutale terrorangreb i Oslo og på øen Utøya, gav det dansk politi anledning til at se sine metoder efter i sømmene.
I forvejen var politiet i færd med at udarbejde den såkaldte ”terror-håndbog”, men efter massakren i Norge så politiet grund til at uddanne og opkvalificere personale, så man som samlet korps stod bedre rustet i tilfælde af såkaldt ”større uvarslede hændelser”.
”Vores analyse efter hændelsen i Norge viste, at der var stor forskel på de forskellige politikredses beredskab. Vi så et behov for større ensartethed, og derfor udviklede vi en samlet national plan for beredskabet,” fortæller Allan Nyring, der er politiinspektør hos Rigspolitiets Nationale Beredskabscenter.
Resultatet af beslutningen er nu, at det danske politi i udgangspunktet behandler eventuelle terrorhandlinger som netop sådan, indtil det modsatte er bevist.
For at kunne løfte den opgave skal politifolk i nøglefunktioner - såsom indsatsledere og vagtchefer - certificeres og gennemgå særlige uddannelser, der skal vedligeholdes, således at man sikrer et højt minimumsniveau i alle politikredse.
Samtidig bliver alle politikredse i fremtiden udstyret med såkaldte ”reaktionspatruljer,” hvor særligt uddannede betjente står klar til at gå i aktion, hvis det bliver nødvendigt.
Betjentene i reaktionspatruljerne får særlig uddannelse, og de får bl.a. adgang til særlig udrustning og længererækkende våben. De skal til enhver tid kunne gå i aktion, hvis behovet opstår.
”Til dagligt skal de fungere som almindelige patruljer, men de reagere på enhver hændelse på ethvert tidspunkt, hvis det er nødvendigt,” siger Allan Ryring til Jyllands-Posten.
Det danske politi vil også tage ved lære af de seneste dages begivenheder i Frankrig, forklarer Allan Nyring. Når der igen er faldet ro over landet, vil man således tage kontakt til de franske myndigheder for at se, hvilken lektie man kan uddrage af de tragiske hændelser, forklarer han.
”Vi tilpasser os hele tiden den virkelighed, vi befinder os i. Det er nogle helt andre typer af trusler, der gør sig gældende i dag i forhold til i 1970erne, hvor der f.eks. var stor fokus på flykapringer. I dag skal vi også kunne håndtere såkaldte ”lone wolfs” og lignende trusler,” siger Allan Nyring.
Hos Politiets Efterretningstjeneste, PET, har man fulgt nøje med i situationen i Frankrig. Angrebet på Charlie Hebdo har imidlertid ikke givet anledning til at ændre vurderingen af terrortruslen mod Danmark, som fortsat er alvorlig.
PET henviser derfor til decembers vurdering af terrortruslen mod Danmark.
”Vi er i færd med at undersøge alle de oplysninger, vi får ind i øjeblikket,” siger kommunikationsrådgiver i PET Lotte Holmstrup.