»Tilstrømningen af mennesker sprængte nærmest byen indefra«

I midten af 1800-tallet begyndte danskerne i stor stil at vandre mod byerne. I takt med tilflytningen blev den lille fæstningsby Kjöbenhavn fyldt til bristepunktet, og livet bag voldene blev snart både trangt og yderst ildelugtende. Københavns befolkning voksede fra 30.000 indbyggere i 1650 til cirka 155.000 i 1860, og middelalderbyen blev presset ud over voldene.

Det er noget af den historie, man vil kunne se konsekvenserne af, hvis man går på opdagelse i de 700 kort, som Stadsarkivet i begyndelsen af december lagde på nettet.

I begyndelsen af 1850’erne lå det meste af København endnu bag voldene med kun fire byporte som indgange til byen: Vesterport, Nørreport, Østerport og Amagerport, der alle blev lukket ved aftentide og sikrede byen mod ubudne gæster. Men kombinationen af byvandringen, militær udvikling og en koleraepidemi, der tog hen ved 4.800 menneskeliv, førte til, at man i 1868 helt fjernede voldene.

»Det har været en lille, sammenklemt og stinkende by. Det var ikke underligt, at koleraepidemien slog så hårdt,« fortæller Helga Mohr, der ud over at være afdelingsleder på Stadsarkivet også er historieuddannet.

»Tilstrømningen af mennesker sprængte nærmest byen indefra,« fortæller hun.

København – kort fortalt

I materialet findes der kort fra midten af 1600-tallet og frem, og kortene taler byudviklingens eget, tydelige sprog. Fra en primitiv og rodet middelalderby til den første jernbaneforbindelse åbner, voldene bliver nedlagt, og byen vokser op i brokvartererne og langt ud på Amager.

Denne udvikling kan man f.eks. få et indtryk af ved at studere kortene, som er tilknyttet denne artikel. Det ene kort viser et udsnit af indre København fra 1858, hvor voldene stadig står. De var dog på det tidspunkt allerede forkastet som militæranlæg, fordi nyere, langtrækkende kanoner gjorde, at voldene i sig selv ikke længere var en beskyttelse. I 1856 ophørte hovedstaden officielt med at være en fæstningsby, og man begyndte kort efter at rive portene ned. Samtidig frigjorde man landområderne uden for voldanlægget til byggeri. På kortet, helt til højre i midten, kan man lige ane det gamle ”Halm Torv” der, hvor Københavns Rådhus er placeret i dag. Indtil begyndelsen af 1900-tallet lå rådhuset på Nytorv i den bygning, der i dag er Københavns Byret.

På det andet kort fra 1897 ligner byen mere sig selv. Her er rådhuset tegnet på – på trods af, at det faktisk ikke var færdigbygget endnu. Dét byggeri blev sat i gang i 1892, og rådhuset stod færdigt 13 år senere i 1905. Dermed var Rådhuspladsen, næsten som vi kender den, en realitet.

En digital læsesal

Det er også her, inde på rådhuset og tværs over rådhushallen, bag en lille dør, at Stadsarkivet holder til. Læsesalen har omkring 3.000 besøgende årligt, og det er både almindelige historieinteresserede, der leder efter slægten og forskere, der går på jagt her.

Idéen med at lægge kortene på nettet er at lave en digital læsesal, som kan benyttes af alle – når det passer dem. Indtil nu har det, med 9.000 søgninger på nettet om dagen, vist sig som en succes.

Det næste digitaliseringsprojekt kommer til at bestå af at lægge registerblade – forløberen for Folkeregistret – gamle vielser, mandtal, fattigvæsen og meget mere på nettet, og dermed bliver det muligt at forske i slægten fra sofaen derhjemme.

Banegården flyttet

På kortet fra 1897 skal man også lægge mærke til, at banegården er flyttet og nu ligger der, hvor Palads ligger i dag. Der var nemlig fart på udviklingen af jernbanetrafikken, og forbindelserne gik nu både til Klampenborg, Roskilde og længere nordpå med ”Nordbanen”. Med industriens vækst kom også en godsbanegård til.

I 1911 rykkede banegården tilbage til sin gamle plads ved Tivoli og blev til Hovedbanegården. Læg også mærke til søen i Tivoli. Den er en rest af voldgraven, som har fået lov at blive, ligesom man faktisk også i dag kan se voldenes efterladenskaber i form af H.C. Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg. De blev alle etableret på resterne af de gamle voldanlæg som et led i udviklingen af en moderne storby. Og alle har stadig i dag – knap 150 år efter at voldene blev nedlagt – et lille stykke voldgrav gemt.