Fotografens bedste skud: Mor bag tremmer
Hvordan er man en god mor, når man kun ser sin datter tre timer om ugen? Se JP-fotograf Charlotte de la Fuentes fem bedste billeder og læs fortællingerne bag.
Dagens fotograf: Charlotte de la Fuente f. 1991
Uddannelse: Er under uddannelse på fotojournalist-linjen på Journalisthøjskolen og har siden august 2013 været i praktik på Jyllands-Posten.
Priser: Vandt i 2013 en 1. pris ved Årets Pressefoto for årets multimedieproduktion og en 3. pris for multimedieproduktion til COPY (College Photographer of the year).
1. Besøgsdag i Møgelkær Statsfængsel
Sammen med tre journalistpraktikanter lavede jeg en række historier om kvinder i fængsler. På en uge havde jeg været i tre forskellige danske og svenske fængsler. Især i det åbne fængsel Møgelkær havde jeg brugt en del tid på at lære de indsatte kvinder at kende.
Med tatoveringer på hele kroppen kan Charlotte ved første øjekast fremstå som en hård negl, men allerede efter få minutter var det tydeligt, at hun var åben og gerne ville fortælle os sin historie. Datteren betød meget for Charlotte, og det var hende, der var mest i hendes tanker, mens hun sad inde i Møgelkær.
Efter at have brugt et par dage i fængslet gav Charlotte mig lov til at fotografere hende, når hun fik sit ugentlige besøg af sin datter. Tre timer havde de sammen, hvor mor og datter grinede og hyggede sig, præcis som en hvilken som helst anden mor og datter ville gøre det ude i friheden.
2. Slovensk turistland i Bohrin
I forbindelse med Europa-Parlamentsvalget blev korrespondent Jette Elbæk og jeg sendt ud for at undersøge, hvordan europæerne havde det med EU. Vi fløj til Rom uden en plan for den videre færd. Blot vidste vi, at vi gerne skulle øst på. Bevæbnet med et stort europakort sad vi så der og planlagde vores næste eventyr.
Vi rejste mod Slovenien. Efter adskillige togskift endte vi i den lille bjerglandsby Bohrin i det nordlige Slovenien. En øde beliggende landsby, kun befolket af turister på vandretur og få lokale. Kontrasten mellem turisterne og de slovenske bondemænd var tydelig. Efter at have brugt hele den første dag på at cykle rundt i Bohrin havde vi slået os ned foran vores hotel.
Mens vi sad der i tusmørket, fik jeg øje på et barn, der hoppede på en trampolin lidt derfra. Maden var på vej, men skidt med det, for det billede skulle jeg bare have. Jeg gik derover og snakkede lidt med drengen og skød et par billeder af ham, mens han hoppede. En slovensk dreng på ferie i bjergene med sine familie i et par dage.
Han blev ved og ved med at hoppe. Til sidst satte han sig ned på trampolinen for at få et hvil. Der sad han og nynnede og talte lidt med sig selv på slovensk, som jeg ikke forstod. Click! Der var billedet. Den slovenske knægt. Alene i det øde bjergland. Måske savnede han nogle andre børn at lege med?
3. Høst i Østjylland
I august 2013 startede jeg som fotopraktikant på Jyllands-Posten. Stadig meget spændt og nervøs efter en uge i praktik fik jeg til opgave at fotografere årets høst. Jeg tog af sted tidligt om morgenen for at tage med bondemanden Martin fra Brædstrup med ud at høste.
Martin var allerede i fuld gang med mejetærskeren, da jeg kom ud til ham. Så stod jeg der på trappen til traktoren og fotograferede med den ene hånd på kameraet og holdt godt fast med den anden. Højt solskin og bare derudaf. Fantastisk dag på jobbet. Der gik et par timer, hvor jeg hang i, mens mejetærskeren tøffede af sted. Så så jeg i det fjerne en lille skikkelse kommer løbende i fuld fart.
Det var Martins søn, Andreas. Han havde fået fri fra skole og ville også være med. For en dreng, som er vokset op på landet, er høsten et af de bedste tidspunkter på året. Det var tydeligt at se, at Andreas havde prøvet det før. Han havde sin faste plads ved siden af far ved rattet og lagde alle kræfter i at hjælpe til. At være lille og hurtig har sine fordele, så Andreas trådte til, når de mindre tunge opgaver skulle gøres. Far og søn arbejdede i fuldkommen symbiose, indtil dagen var til ende.
4. Ungt dansepar til DM i standarddans
Jeg har i et stykke tid været i gang med et fotoprojekt om børn, der danser standard-latindans på eliteplan. I danseverdenen er et af de store problemer, at der ikke er nok drenge, der vil danse. Typisk er det hen mod teenagealderen, at de unge drenge lægger danseskoene fra sig, mens pigerne ofte stadig har lysten til at blive ved.
Når uheldet er ude, finder pigerne og deres forældre i visse tilfælde på alternative løsninger. De to piger Laura Thomasen og Mira Rødbro er begge syv år, og har danset sammen i to år. For når drengene ikke vil danse, må pigerne slå sig sammen. Mira Rødbro er den højeste af de to, og har derfor fået rollen som dreng i forholdet. En rolle der krævede lidt tilvænning, men som Mira også synes er meget sjov.
5. Bodil Jørgensens kamp tilbage til livet
Bodil Jørgensen kom i sommeren 2014 slemt til skade i en traktorulykke under optagelserne til den nye Far til fire-film. Siden var hun igennem en lang sej kamp for at vende tilbage til livet. Sammen med en journalist skulle jeg i september hjem til Bodil. Jeg besluttede mig på forhånd for at gå efter et stærkt udtryk i portrætterne, der ikke nødvendigvis skulle vise hendes synlige ar.
Efter at have taget et par forskellige portrætter af hende oppe i lejligheden, var vi på vej ud for at tage de sidste ude på gaden. Bodil stak hovedet ind til sin ældste søns værelse for at sige farvel. Og lige der, i døråbningen, kom det fineste lys ind og ramte Bodils ansigt.
Jeg bad hende om at tage sin hue af. Håret lagde sig fint over det ene øje. Som hun stod der og kiggede ind på sin søns værelse, havde hun det fineste udtryk. Jeg tog et par billeder og kunne hurtigt se, at her var billedet. Der i hendes øjne kunne man se alt det hårde, hun havde været igennem.
Serie: ”Mine fem bedste skud”