Europas farligste myg i dansk parcelhuskvarter
Kunstigt vandhul har skabt ynglemuligheder for nilfeber-myggen, som snart vil være i hele Danmark, siger ekspert.
Europas farligste myg, nilfebermyggen der potentielt kan sprede virus fra fugle til mennesker, er for første gang fundet i Danmark.
Den ubudne gæst er flyttet ind i et vandhul tæt på et parcelhuskvarter i Greve, hvor den blev fundet af DTU Veterinærinstituttets medarbejdere under gennemsøgning af i alt 140 vandhuller i Danmark.
DFTU-medarbejderne ledte efter smittespredende myg, men vandhullet i Greve var imidlertid det eneste, hvor culex modestus viste sig at være flyttet ind.
Ved hjælp af overvågningsfælder lykkedes det DTU at spore myggen til det lille vandhul på stranden ved villakvarteret i Greve, hvor den viste sig at yngle i stort tal.
Nilfeber-myggen stikker både dyr, heste og mennesker, og den er kendt for at sprede sygdommen nilfeber (Nile Virus).
Sygdommen er ikke konstateret herhjemme, men nu har vi altså myggen, der vil kunne sprede virussygdommen til mennesker og heste, hvis den bringes hertil af trækfugle. Den kan også sprede afrikansk usutu-virus, der har bredt sig i Europa og nu er nået til Tyskland.
I det hele taget spreder nilfeber-myggen sig lynhurtigt. Den blev første gang fundet i England i 2010, og nu - fire år senere - udgør myggen 90 procent af alle myg på strandene i landsdelen Kent.
På den baggrund er DTU ikke bleg for at kalde insektet for "Europas farligste myg".
"Nilfeber-myg er Europas farligste myg, for den spiller den vigtigste rolle i forhold til at overføre West Nile virus fra fugle til mennesker. Myggearten bider nemlig gerne om dagen og angriber både fugle og mennesker. Det er bestemt ikke en myggeart, vi har lyst til at se i et tæt befolket område med mange trækfugle," siger epidemiolog René Bødker fra Sektion for Epidemiologi ved DTU Veterinærinstituttet, i en pressemeddelelse.
Han forklarer, at det er første gang i Nordeuropa, at nilfeber-myggen ligefrem flytter ind i et tæt bebygget villakvarter.
Og de er her stadig, selvom efteråret har sat ind for fuld musik, siger DTU-eksperterne. Det skyldes den varme sommer, hvor myggene har været rigtig aktive - også langt væk fra vandhulet.
Angrebslysten myggeart
"Vores undersøgelser viser, mennesker på stranden blev angrebet af nilfeber-myg mere end én gang i minuttet i august. Det er nu aftaget betydeligt, men der er stadig myg, og vi har fundet dem i store dele af det centrale Greve," siger René Bødker.
Han mener, at det snarere er fysiske forandringer på stranden i Greve end miljøforandringer, der har banet vejen for nilfeber-myggen.
Stranden var tidligere kun fem meter bred, men er nu udvidet til 50 meters bredde, Ved den oprindelige strandkant har der dannet sig en sandbanke, som er blevet til det vandhul, hvor nilfeber-myggen trives.
DTU-eksperterne understreger, at der ikke er fundet nilfeber- eller usutu-virus i danske myg, men siger samtidig, at der blot skal lande en enkelt virusinficeret trækfugl ved vandhullet i Greve for at virussygdommen kan spredes til mennesker.
Hvert år er der flere mindre udbrud af nilfeber-virus i Sydeuropa og Centraleuropa, men verden har også set langt mere alvorlige epidemier.
800 måtte indlægges i 1990'erne i den russiske by Volgograd, og i den rumænske hovedstad Bukarest blev 400 sendt på hospitalet i i den samme epidemi, som kostede 59 personer livet.
I 1999 blev sygdommen indført til New York, hvorefter den hurtigt bredte sig til hele USA. Flere end 1.500 amerikanere er siden døde af sygdommen, oplyser DTU.