99 ubesatte lægevagter på 14 dage

Region Hovedstaden mangler læger til 99 vagter i akutfunktionen i løbet af de første 14 dage af januar. Men det går ikke ud over patientsikkerhed, mener regionen.

Artiklens øverste billede

Op til tre kvarters kø eller en telefonsvarer, der fortæller, at der ikke er plads til flere i køen. Det er borgerne i Region Hovedstaden blevet mødt med, når de har forsøgt at komme igennem til den nye akuttelefon 1813.

Flere end 450 opkald i timen har lagt regionens nye system ned. Derfor har Region Hovedstaden i løbet af eftermiddagen kaldt ekstra personale på arbejde til at tage telefoner.

”Der er stadig for lang ventetid i forhold til vores mål om, at ingen skal vente mere end ti min. Det er selvfølgelig ikke i orden, at man skal vente så lang tid i telefonen,” siger Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden.

”Det er en skandale”

Da det nye akutsystem blev taget i brug kl. 00.00 den 1. januar, var det oven på kritik fra både politikere og lægeforeninger af den måde, som Region Hovedstaden har håndteret overgangen til det nye system på. Tidligere har det været de praktiserende læger, der drev lægevagten. Men Region Hovedstaden opsagde aftalen med lægerne i foråret. Uden samarbejde med de praktiserende læger har regionen udarbejdet det nye system, hvor alle patienter, der skal på skadestuen eller i kontakt med en læge, skal ringe til 1813.

”Det er en skandale, at man ikke har fået det til at fungere. Man bliver nødt til at inddrage de eksperter, der findes i regionen - det vil sige de praktiserende læger, der er uddannet i at lave det her arbejde - og så lave en aftale med dem. Det er de praktiserende læger, der har ekspertisen i at lave telefonvisitation. Man kan sætte hvem som helst til at tage telefonen, men hvis man vil have gjort det med kvalitet, er man nødt til at have nogle, der ved, hvad det drejer sig om,” siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.

17 ubesatte vagter 1. januar

Dansk Folkeparti var sammen med De Konservative det eneste parti i Regionsrådet i Region Hovedstaden, der stemte nej til den nye akutordning. For regionsrådsmedlem Kenneth Kristensen Berth (DF) er frygten for det nye system blevet til virkelighed.

”Jeg havde håbet på, at vi ikke skulle ende her. Men det er helt tydeligt for enhver, at projektet er løbet helt af sporet. Det er de samme læger, der sidder og varetager to opgaver, og det er en af grundene til, at det her system er brændt sammen. Det er en katastrofe, når vi gang på gang har påpeget, at det her ville blive et problem, og vi gang på gang er blevet forsikret om, at der ingen problemer var, og at alle vagter var besat,” siger han.

En opgørelse over lægernes vagtplan fra den 1-14. januar 2014 viser, at der på de 14 dage er 99 lægevagter, der ikke er besat. 17 af disse var 1. januar.

Nytårstravlhed

Region Hovedstaden afviser, at man ikke har været godt nok forberedte på overgangen til det nye system.

”Det er ikke lægedelen, der har været det største problem, men telefonindgangen. De patienter, der har haft behov for at se en læge, er kommet til, så der er intet patientsikkerhedsmæssigt problem i den situation,” siger Svend Hartling.

Han peger derimod på tre faktorer, som har medvirket til at systemet brød ned 1. januar.

”For det første har vores kampagne virket så godt, at vi har undervurderet, at alle folk faktisk ringede 1813 i stedet for at møde op i vores akutmodtagelser. For det andet er it-systemer og skærmbilleder stadig nyt for personalet, og derfor er de ikke så hurtige på tasterne, og de har brug for en hel del supporthjælp. For det tredje har vi haft utrolig stor travlhed på det, vi kalder småskader,” siger Svend Hartling.

Mads Koch Hansen mener dog ikke, at regionen kan give nytårstravlheden skylden.

”Jeg tror, at 1. januar er ekstra ordinær travl, men det har man så sandelig også haft mulighed for at forberede sig på. Det skal ikke komme som nogen overraskelse. Det skal ikke være borgerne, der betaler prisen for, at man ikke har forberedt sig ordentligt,” siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.