Kaos hos ny akutmodtagelse

Far til femårig med mellemørebetændelse måtte ringe tre gange til akutmodtagelsen for at komme i kontakt med en læge. Lægen henviste ham til en børneafdeling, der ikke eksisterer.

Artiklens øverste billede
Der var kaos, da Morten Lindegaard forsøgte at komme igennem til den nye akutmodtagelse, fordi hans 5-årige søn havde mellemørebetændelse.

Da uret på Rådhuspladsen slog 12 i nat, var det ikke kun et nyt år, der blev taget hul på. Region Hovedstaden tog også hul på et nyt system for akutmodtagelse. Borgerne skal nu ringe til 1813, inden de tager på skadestuen, eller når de har behov for vagtlægen. Midt i skiftet fra det ene system til et andet fik Morten Lindegaards femårige søn mellemørebetændelse.

Kl. 23:50 ringede Morten Lindegaard derfor til lægevagten. Men her fik han at vide, at lægevagten var gået hjem kl. 23:45, og den nye ordning først startede op kl. 00:00.

Det tog Morten Lindegaard ikke så tungt. Ti minutters ventetid kunne han og sønnen nok klare. Men det skulle vise sig, at han kom til at vente meget længere end de ti minutter. Kl. 00:00 ringede han til 1813 og blev som alle andre, der benytter det nye system, mødt af en sygeplejerske.

”Jeg fik fat i en sød og hjælpsom sygeplejerske, og hun stillede mig videre til en læge. Han fumlede med telefonen, så forbindelsen blev afbrudt. Så jeg måtte forfra og ringede igen. Så fik jeg at vide, at de vil ringe mig op, når lægen havde tid,” siger Morten Lindegaard.

Henvist til lukket afdeling

Men efter en halv time havde lægen stadig ikke ringet tilbage, så Morten Lindegaard ringede på ny til 1813.

”Her fik jeg fat i en anden læge, som talte rigtig dårligt dansk. Han henviste mig til børneafdelingen på Glostrup Hospital. Så sagde jeg: ”Det kan ikke passe, for der findes ingen børneafdeling på Glostrup, den er lukket.” Så henviste han mig til børneafdelingen på Hvidovre Hospital i stedet for,” siger Morten Lindegaard.

Men da han kom til børneafdelingen på Hvidovre Hospital lignede personalet et spørgsmålstegn. De havde ikke fået besked om, at han skulle komme. Og de undrede sig over det, for de modtog kun børn til indlæggelse. Men Morten Lindegaard blev bedt om at vente. Efter 20 minutters ventetid fik han at vide, at der måtte være sket en fejl, og han i stedet skulle tage sin søn med over på skadestuen og vente sammen med alle dem, der var kommet til skade i løbet af aftenen.

”Det var ikke særlig sjovt. Vi fik ikke noget at vide. Vi sad bare og ventede,” siger Morten Lindegaard.

Han sad på skadestuen sammen med sin søn til kl. 03:15, hvor han endelig kom ind til en læge. Et kvarter senere kunne han forlade hospitalet med en recept.

De var ikke klar

Tilbage sidder Morten Lindegaard med en opfattelse af et system, som ikke var klar, da det blev sat i drift. Hans søn har haft mellemørebetændelse mange gange, og har fået lagt dræn tre gange, så Morten Lindegaard har ofte været i kontakt med vagtlægen.

”Vi har aldrig haft problemer hos vagtlægen. Jeg håber, de får styr på deres ting. Det virkede, som om de havde problemer med computeren, med hvor de skulle sende børn hen, og hvem der skulle tage sig af hvad. Det var mærkeligt,” siger Morten Lindegaard.

 Hos Region Hovedstaden mener koncerndirektør Svend Hartling, at man generelt har været godt forberedt på at tage det nye system i brug.

"Der vil dukke episoder op, hvor folk vil sige, at de er kommet et forkert sted hen, eller det kunne være gjort smartere. Det må vi lære af. Det har der også været i det gamle lægevagtsystem. Generelt mener jeg, at vi er vel forberedte," siger koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling.

Umuligt at komme igennem

Tidligere har det været de praktiserende læger, der drev lægevagten. Men Region Hovedstaden opsagde aftalen med lægerne i foråret. De praktiserende lægers organisation, PLO, opfordrer sine medlemmer til at boykotte den nye ordning, fordi regionen ikke har indgået en aftale med PLO om bemandingen, men har forhandlet med Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger.

Flere borgere fortæller, at det på årets første dag har været helt umuligt at komme igennem, når de har ringet til 1813. De bliver mødt af en telefonsvarer, der siger:

”Du har ringet til 1813. Alle telefonlinjer er optagede, og der kan ikke stå flere i kø. Du bedes ringe igen senere,” hvorefter linjen afbrydes.

Derfor har Region Hovedstaden indkaldt ekstra personale til at håndtere de mange opkald.

"Vi må erkende, at vi nok har undervurderet effekten af oplysningskampagnen," siger Svend Hartling.

 

Har du oplevet problemer med den nye ordning? Skriv til redaktionen på skrivtilos@jp.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.