Politiet: Derfor anmeldes så få cykelulykker

Det har vakt opsigt, at op mod 90 procent af alle sammenstød mellem "bløde trafikanter" og bilister ikke ender i politiets statistikker, men kun som sagsnumre på skadestuerne.

Jyllands-Posten beskrev forleden disse "mørketal" forleden, som er en kendt faktor i det daglige politiarbejde.

Og en erfaren politimand har en forklaring på, hvorfor så mange trafikulykker med lettere tilskadekomne aldrig bliver til politianmeldelser.

Bilisten risikerer kørekortet

"Det er der i høj grad flere forklaringer på," siger vicepolitikommissær Keld Grosen Jensen fra Silkeborg Politi ved Midt- og Vestjyllands Politi.

"Hvis du som bilist laver et højresvingsuheld, og hvis kender bare lidt til færdselsreglerne, så ved man godt, at der følger en betinget frakendelse af kørekortet med. Så de fleste se en fordel i at få rejst cyklisten på højkant og måske få kørt cyklisten på skadestuen," forklarer Keld Grosen Jensen.

Han understreger, at hans udlægning baserer sig på "en fornemmelse," fordi der ikke eksisterer tal på området.

Mange anmelder senere

"Vi ved godt, at det foregår. Vi har bare ingen anelse om, hvor mange det drejer sig om," siger den midtjyske politimand, som forklarer, at der kan være forskellige forløb, når en bilist og en cyklist er stødt sammen i forbindelse med et højresving.

"Når bilisten stiger ud og får snakket med cyklisten, og det viser sig, at der ikke er personskade, så hører vi aldrig om ulykkerne. Vi hører først om det, hvis en af parterne anmelder det til politiet eller rekvirerer en ambulance. Derefter bliver det registreret som højresvingsulykke. Det, at bilisten og cyklisten aftaler, at bilisten betaler et beløb til cyklisten, repræsenterer et "mørketal", som vi ikke kender noget til," forklarer vicepolitikommissæren.

Ofte oplever politiet, at en "blød trafikant" vælger at politianmelde et sammenstød med en bil nogle dage eller op til en uge senere.

"Cyklister, der bliver væltet af cyklen, bliver jo ofte konfuse, og også børn kan miste overblikket. Og står der sådan en flink bilist, der gerne vil køre dem på skadestuen, så vil man jo næppe anmelde det. Men et par dage senere opdager man, at man har ondt i nakken og forestiller sig, at det kan blive et forsikringsproblem. Den slags anmeldelser har vi nogle stykker," siger Keld Grosen Jensen.

Svært at se lighedstræk

I lighed med andre politifolk i færdselspolitiet opfatter han ulykkesspredningen som væsentligt mere kompliceret og vanskelig at forklare end tidligere, da ulykkesstatistikken ofte var præget af mange "sorte pletter" i trafikken.

Han og kollegerne ved Silkeborg Politi optalte i en periode på fire måneder i år 12 ulykker med cyklister involveret, men uden at der var skyggen af fællestræk ved dem.

"I dag er der ingen fællestræk ved ulykkerne. For 10-15 år siden havde vi særlige kryds, hvor der igen og igen skete ulykker, for eksempel ved højresving. I dag er det spredt over hele kommunen, fordi uheldskrydsene er blevet lysreguleret eller afmærket bedre," siger politimanden.

Set i det lys er der behov for et landsdækkende ulykkesregister med detaljer om tid, sted og årsag og muligvis vidneudsagn, mener han.

"Det er svært at finde årsagen til højresvingsulykkerne, hvis der ikke er vidner, og det er der sjældent," siger Keld Grosen Jensen fra Silkeborg Politi.