Efterspurgt ulykkesregister syltet i syv år
Politifolk efterlyser nationalt skadesregister, hvis antallet af cykelulykker skal ned. En lidt flov sag, siger kommissionsformand.
Alle er enige om, at det er en god idé, men trods to handleplaner står planerne om et nationalt register over trafikskadede i stampe på syvende år i Færdselssikkerhedskommissionen.
Siden før strukturreformen i 2007 har kommissionen haft registret med i sit idékatalog, men det er aldrig lykkedes at skabe politisk interesse for et sådant register endsige at få det finansieret.
"Problemet er, at vi hidtil ikke har kunnet trænge igennem, hverken til den tidligere regering eller den nuværende regering," siger Karsten Nonbo (V), formand for Færdselssikkerhedskommissionen, til Jyllands-Posten.
Han kalder syltningen "en flov sag", men siger samtidig, at forsinkelsen på en måde også har gavnet projektet.
Skred i strukturreformen
"Når jeg alligevel kan være knapt så flov over, at det ikke er blevet til noget, skyldes det, at teknikken løber stærkt på dette område, og nu er der blandt andet mulighed for gps-baseret teknologi," siger den mangeårige formand for kommissionen.
Han forklarer, at amterne inden strukturreformen i 2007 var gået i gang med det indledende arbejde, men at de mange nye opgaver på sundhedsområdet i regionerne gjorde, at regionerne fik "rygende travlt med andre ting."
I Østjyllands Politis færdselsafdeling ser lederen, vicepolitiinspektør Kristian Thomsen, en direkte sammenhæng mellem registret og muligheden for at få antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken længere ned.
Politiet: Vi skal vide, hvor vi skal forebygge
Før vi får registret, bliver det svært for alvor at komme helt i bund med blandt andet de cyklistulykker, som vi fra tid til anden chokeres og rystes over, lyder det den erfarne politimand.
Der er nemlig meget stor forskel på antallet af de ulykker, som politiet registrerer, og de - meget større - tal, som registreres på landets skadestuer - et forhold, som Jyllands-Posten beskrev forleden.
"Vi mangler et landsdækkende register over de skader, vi får ind, således vi kan fore bygge dem. Vi kan jo ikke forebygge uden at vide, hvor de foregår," siger Kristian Thomsen.
Diffust uheldsbillede
I de senere år er trafiksikkerheden forbedret markant, og lysregulering, bump, byporte og andre regulerende foranstaltninger har bragt antallet af dødsulykker ned på omkring 160 om året. Det er nu er tilbage, er det som politimanden fra Aarhus kalder "de tunge frugter".
"Og de er svære at undgå. Der er nemlig intet ensartet billede af et bestemt sted i en kommune, hvor man kan gøre noget. Derfor har vi brug for at få mere at vide om ulykkerne og om hvor de foregår," siger Kristian Thomsen.
På skadestuen på Odense Universitetshospital har man i en årrække registreret oplysninger om tilskadekomne i trafikken. Det har afsløret , at der sker 5-10 gange så mange trafikulykker med "bløde trafikanter" - fodgængere, cyklister og knallertkørere - involveret, som politiets tal afspejler.
Kæmpestort "mørketal"
Sidste år havde skadestuen 1.460 tilskadekomne cyklister til behandling, men politiet havde kun registreret 128 - dvs. 8 procent. Det efterlader et kæmpestort "mørketal" - dvs. ulykker, som man reelt intet ved om.
Odense er det eneste sted i landet, hvor man registrerer disse data, og hvis man vil have mere viden om ulykkerne, må man ty til Landspatientregistret. Her er ulykkerne imidlertid kun beskrevet med en diagnose for patienten, mens omstændighederne omkring ulykken ikke er medtaget.
Krav: Tid, sted og årsag
Og det kan man ikke brug til ret meget, siger Kristian Thomsen i Aarhus.
"Hvis vi skal ned i ulykkestal, vil det kræve et konstant fokus, men hvad vi skal have fokus på, skal vi have få fra de data, som vi kunne få fra skadestuerne. Årsagerne til cykel- og fodgængeruheld er diffust belyst, fordi så mange data ryger uden om os," forklarer Kristian Thomsen, som gerne så faktorer som tid, sted og årsager langt mere udførligt beskrevet i et kommende register.
I Færdselssikkerhedskommissionen satser både formanden, Karsten Nonbo (V), og næstformanden, Jan Johansen (S), nu på, at et nationalt ulykkesregister kan komme med på næste års finanslov.
Håber på finansloven
"Hvis det står til mig, vil jeg bruge det næste år på at få lavet en plan, så vi kan få det med i næste års finanslovsforhandlinger," siger Jan Johansen, som siger, at ulykkesregistret ligger "meget højt" i hans personlige prioritering i kommissionen.
"Der er jo et stort hul her," forklarer han.
Karsten Nonbo er mere forsigtig og siger, at "ii princippet er tingene i handlingsplanen sideordnede."
Siger du dermed, at registret aldrig bliver til noget?
"Det får du aldrig mig til at sige, for så skulle registret aldrig være skrevet ind i handlingsplanen. Men jeg vil ikke sætte noget på nederste linje, og jeg håber stadig, at det kan komme med på finansloven," siger Venstre-politikeren.