Kritik af medicinkortets sikkerhed

Et cpr-nummer på ekskonen, naboen, kollegaen eller kendissen. Det er alt, hvad op mod 200.000 ansatte i sundhedssektoren har brug for, hvis de via registret Det Fælles Medicinkort (FMK) vil tiltvinge sig adgang til dybt personlige oplysninger om andre borgeres medicinforbrug og sygdomme.

Sikkerheden omkring medicinregistret er ikke god nok, lyder kritikken fra bl.a. Forbrugerrådet, Det Etiske Råd og DI, som mener, at personkredsen, der i de kommende måneder nu får adgang til registersystemet og dermed borgernes helbredsoplysninger, er for bred, og at cpr-nummeret er en alt for nem adgangsnøgle til de personfølsomme oplysninger. Bl.a. får et stort antal kommunalt ansatte sosu-assistenter nu også adgang til registret.

Flere tilfælde af misbrug

Allerede i dag – inden alle faggrupper er koblet til systemet – har der været flere tilfælde af misbrug: Nationalt Sundheds-it under Statens Serum Institut oplyser, at man i de senere år har politianmeldt en til fem sundhedspersoner årligt, som uretmæssigt har skaffet sig adgang til borgeres medicinoplysninger. Dertil kommer de sager, som de forulempede borgere selv politianmelder. Forbrugerrådet frygter mere misbrug:

»Der er absolut ingen grund til at samtlige læger i hele landet, tandlæger, sygeplejersker, jordemødre, apoteksansatte, mange lægesekretærer og sundhedsassistenter skal have potentiel mulighed for at gå ind og tjekke min medicin, hvis blot de kan skaffe sig et cpr-nummer. De må ganske vist kun tjekke de patienter, de har i behandling, men mennesker er nysgerrige væsener, og hvis de vil ind og se en profil, ja, så kan de komme det blot med cpr-nummeret. Det er helt vildt, og den store personkreds åbner mulighed for misbrug,« siger seniorrådgiver i Forbrugerrådet Sine Jensen, som påpeger, at det er nemt at skaffe folks cpr-numre – dem oplyser vi ofte til biblioteker, forsikringsselskaber, banker, pensionsselskaber, uddannelsesinstitutioner etc.

Giver godt overblik

Efter mange forsinkelser er Det Fælles Medicinkort i disse måneder for alvor ved at blive implementeret på landets sygehuse og praksisklinikker som afløser for forgængeren Medicinprofilen.

Hele ideen med medicinkortet er at lette arbejdsgangene i sundhedsvæsenet og især at undgå fejlmedicinering, ved at alle behandlere omkring den enkelte patient får et samlet overblik over, hvilken medicin patienten får. Ved udgangen af 2013 skal alle praktiserende læger samt sygeplejersker, læger, jordemødre og andre ansatte på landets sygehuse have adgang til det nationale medicinregister, ligesom tandlæger og apotekspersonale kobles på, og i de kommende måneder og frem til udgangen af 2014 udvides personkredsen betragteligt, når ansatte i kommunernes hjemmepleje også får adgang. Der er også overvejelser om senere at give adgang til ansatte i kriminalforsorgen.

»Det er hårrejsende, at eksempelvis apotekspersonale og sosu-assistenter også får adgang til FMK. Hvis du af lægen har fået ordineret medicin, er der jo overhovedet ingen grund til, at apoteksassistenten også skal kunne se alt andet medicin, du får,« siger professor på Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd Thomas Ploug, der henviser til, at det kan handle om f.eks. antidepressiv medicin, potensmidler, mavesårsmedicin etc.

Han peger på, at mens f.eks. læger og sygeplejersker er ”opdraget” og uddannet til at håndtere tavshedspligt og fortrolighed mellem læge og patient, har andre faggrupper ikke nødvendigvis samme tilgang og kultur. Og hvis først personfølsomme oplysninger er havnet hos de forkerte mennesker, er skaden sket, påpeger han.

»Så er ens privatliv offentliggjort eller tabt. Sikkerhedsmæssigt satser man på en præventiv virkning, når hver enkelt sundhedsperson afsætter sig digitale fodspor. Men folk kan være drevet af nysgerrighed, hævngerrighed, udsigt til fortjeneste eller lignende, og så er de måske ligeglade med konsekvenserne,« mener Thomas Ploug.

En meget kraftig nøgle

Også hos Dansk Industri, som bl.a. omfatter medicinalvirksomheder og it-virksomheder, er man bekymret for sikkerheden ved medicinkortet og elektroniske patientjournaler. Bekymringen går på det store antal medarbejdere, der har adgang til systemet, og at de mange centralt placerede data vil gøre et hackerangreb yderst problematisk.

Christian Graversen, it-chefkonsulent i DI, kalder Det Fælles Medicinkort for en grundlæggende fantastisk idé, men han mener ikke, at 200.000 personer bør have adgang.

»Det er ikke nødvendigt, at alle sundhedspersoner skal kunne se alting. En ansat i fængselsvæsenet eller en sosu-assistent behøver ikke nødvendigvis at kunne se det samme som en læge,« siger Christian Graversen, som også kritiserer cpr-adgangen.

»Vi laver nu en helt central adgangsnøgle direkte ind til folks private oplysninger, som giver ufattelig meget indsigt i det enkelte menneske. Når man har så kraftig en nøgle, så skal man også passe rigtig godt på den. Og her er adgang via cpr-nummer ikke godt nok. Vi bør arbejde med kodning – pseudonomisering – så patienten kan holdes anonym.«

Tavshedspligt

Hos lægerne mener man derimod, at medicinkortet er med til at øge patienternes sikkerhed.

»Når en læge på skadestuen møder en patient, som ikke kan huske, hvad han får af medicin, er det meget vigtigt, at lægen kan slå det op. Og når hjemmeplejen kommer ud til en borger, er det også vigtigt at have hånd i hanke med, hvad der er ordineret fra egen læge eller sygehuset, så det rigtige medicin bliver delt ud,« siger Mads Koch Hansen, formand i Lægeforeningen, der ikke ser problemer ved, at eksempelvis sosu’er nu også får adgang.

»Alle de mennesker, som får adgang, har tavshedspligt. Og har en faglig uddannelse, som gør, at de skal kunne håndtere det,« siger han.