Sproget er ikke den største hindring for at få indvandrere i job

I udlandet har danskerne ry for at tale som om, at de har en kartoffel i munden. Og mange indvandrere, der kommer til Danmark, har ofte overordentlig svært ved at få greb om det komplicerede danske sprog.

Netop sprogbarriererne får ofte skyld for at stå i vejen mellem en udlænding og en dansk arbejdsplads. Men en ny ph.d. afhandling fra Københavns Universitet viser, at det faktisk ikke er sproget, der er den største hindring for jobmatch.

Det er derimod de kulturelle danske normer og indforståede regler, udenlandske ansøgere endnu ikke behersker.

"De fleste mennesker vil nok tænke, at de indvandrere, der behersker et godt dansk, har størst chancer for at klare sig gennem en jobsamtale. Men min undersøgelse viser, at hvis indvandrerne for alvor skal gøre indtryk på ansættelsesudvalget, skal de vise, at de især behersker de underforståede normer for en jobsamtale i Danmark," forklarer sprogforsker på universitetet Marta Kirilova, som står bag ph.d.-afhandlingen All dressed up and nowhere to go.

Ansøgeren må ikke tal om familien

Hun har fulgt 41 jobsamtaler med indvandrere, som søgte 10 såkaldte integrations- og oplæringsstillinger i Københavns Kommune - stillinger, som kun kan søges af indvandrere med begrænsede sprogkundskaber.

Analysen viste, at det ikke var sproget, der var afgørende, men i stedet at ansættelsesudvalgene oplevede et kulturelt fællesskab med ansøgeren under samtalen, og at ansøgeren kom fra en kultur, som lignede den danske.

"Det er fx ikke velset, at en ansøger bruger det meste af tiden på at tale om sin familie på trods af, at chefen har indledt samtalen med nogle venlige, personlige spørgsmål. Balancen mellem det formelle og det personlige er med andre ord hårfin og meget svær at ramme for udlændinge," siger Marta Kirilova.

Diskriminerende integration

Hun fandt ud af, at mange af ansøgerne anså en dansk jobsamtale som meget uformel i forhold til i deres oprindelsesland. Og det skaber en mental barriere mellem de to parter.

"Det får nogle til at tro, at der ikke er et hierarki og regler for, hvad man siger og ikke mindst hvornår. Men der er selvfølgelig regler, de fleste er bare underforståede. Kulturforskellene mellem ansøgerne og virksomheden bliver set som en mangel og ikke som en resurse," siger Marta Kirilova.

Sprogforskerens analyse får hende til at kritisere integrations- og oplæringsstillingerne, som hun mener, ikke anerkender, at kulturel forståelse er en stor udfordring for mange under jobsamtalerne.

"På den måde bliver de integrations- og oplæringsstillinger, som skulle være del af et integrationsinitiativ, i en vis forstand diskriminerende, fordi de primært bliver tilbudt indvandrere, som kender dansk kultur godt i forvejen og selv kommer fra en kultur, der ligner den danske," siger hun.