Danske fødsler er gået i minus

Danske kvinder fødte i første kvartal af 2013 så få børn, at Danmarks fødselsunderskud blev det største i 25 år. Kun en markant nettoindvandring sikrede, at befolkningen ikke gik i et reelt minus.

Antallet af fødsler landede i årets første tre måneder på 13.572, og vi skal helt tilbage til tredje kvartal af 1987 under Schlüter-regeringens "kartoffelkur" for at finde et lavere tal. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, som er offentliggjort i dag.

I samme tidsrum døde 15.155 personer, og det giver et fødselsunderskud på 1.583 personer - det højeste underskud i 20 år (fjerde kvartal 1993), viser tallene fra Danmarks Statistik.

"Systematisk" udvikling

Tallene overrasker Bent Greve, professor i samfundsvidenskab ved RUC, Roskilde Universitet. Han kalder udviklingen i tallene for en tendens, som nu er blevet "systematisk".

"Det er bekymrende, at vi har så få fødsler, og at vi skal så langt tilbage for at finde lavere tal. Det er formentlig et udtryk for, at folk i øjeblikket nærer bekymring for deres arbejdsliv og synes, at de ikke kan få deres arbejdsliv til at hænge sammen med børn. Men det er overraskende og paradoksalt i betragtning af, at vi har Europas bedste tilbud for pasning af børn, at der er så mange der ikke ønsker at få børn," siger Bent Greve til Jyllands-Posten.

Hvis det ikke havde været for en markant stigning i nettoindvandringen til Danmark, var Danmarks befolkning stagneret yderligere og måske endda faldet.

23 pct. mere nettoindvandring

17.326 personer indvandrede til Danmark i kvartalet, hvilket er en stigning på 2,8 pct. end i samme kvartal året før. Men kun 9.560 personer udvandrede fra Danmark, og det giver en nettoindvandring på 7.766 personer - 23,7 pct. højere end i samme periode sidste år.

"Lige nu holdes væksten i befolkningen oppe af indvandring, hvilket gør, at der ikke bliver så store problemer med at skaffe arbejdskraft. Og kan vi fortsat skabe en indvandring, så kan det løse problemet," siger Bent Greve.

Han ser en stor udfordring i at få rettet op på fødselstallet, fordi det skaber en stadig mere skæv aldersfordeling.

Skævere alderspyramide

"Vi er under vores reproduktionsniveau nu, og det har vi været i nogle år. Det betyder, at vi får en skævt sammensat alderspyramide med forholdsvis mange ældre og færre yngre, fordi vi jo stadigvæk lever længere. Det bliver en demografisk udfordring," siger Bent Greve.

Fødselstallet har været på retur siden 2008, da det lå på 65.000 børn. Sidste år faldt det til lige under 58.000, og Bent Greve forudser med baggrund i tallene fra første kvartal, at fødselstallet falder yderligere.

"Vi ender måske ovenikøbet med, at vi får flere døde end fødte for hele året, og det har vi ikke været vant til at se," siger RUC-professoren.

Svært at fastlægge årsager

Hvordan ligger vi i forhold til udlandet?

"I forhold til Europa ligger vi stadig pænt fertilitetsmæssigt. Vi har slet ikke de problemer, som man har i Sydeuropa, hvor man nogle steder har en fertilitet på mellem 1,25 og 1,30. Her har vi ligget med en svag stigning frem til 2009, hvorefter kvotienten er faldet fra 1,87 til 1,73 i 2012," siger Bent Greve.

Hvad er årsagerne til at færre og færre ønsker at få børn?

"Det har vist sig ganske vanskeligt at finde ud af, hvilke faktorer der præcist har indflydelse på folks valg af børn. Fødselstallet er en sum af mange individuelle personers handlinger, og der kan være mange grunde til, at folk ikke gør det. Måske vil de først ud på arbejdsmarkedet og have et job for at give deres børn en sikker fremtid, og det kan skyde processen i nogle år. Eller måske har de bare ikke mødt den rette endnu," lyder professor Bent Greves vurdering.