Rejsekortet overvåger dine bevægelser

Rejsekortet er umiddelbart et udskyldigt plastikkort, der skal gøre det nemmere og billigere at være pendler i hele landet.

Men kortet kan også være det nyeste redskab for politiet, hvis det ønsker at overvåge en persons færden i den kollektive trafik.

"Vi er interesserede i alle oplysninger i forbindelse med en efterforskning. Derfor vil vi bruge oplysninger fra rejsekortet, som vi gør med alle andre slags oplysninger," siger Claus Hilborg, chefpolitiinspektør ved Nordjyllands Politi til Nordjyske.dk.

Ifølge Thomas Boe Bramsen, marketingschef hos Rejsekort A/S, har politiet endnu ikke krævet informationer udleveret, men han afviser ikke, at det kan ske.

"Selskabet er forpligtet til at udlevere data om enkeltpersoner, hvis politiet har en dommerkendelse. Det samme gælder for mobiltelefonselskaber og andre virksomheder med informationer om borgerne," siger han.

Et godt overvågningssamfund

Hos Nordjyllands Trafikselskab, som benytter rejsekortet, ser administrerende direktør, Jens Otte Størup, muligheden for overvågning som en naturlig udvikling.

"Overvågning er blevet del af det moderne samfund. Rejsekortet er blot endnu en af de ting, der kan spore os," siger han til Nordjyske.dk.

Den vurdering er lektor i informations- og medievidenskab på Aarhus Universitet, Peter Lauritsen, enig i, men han mener, at debatten om overvågningsteknologierne fylder alt for lidt i Danmark.

Der kan ske voldsomme forandringer

"Han (Jens Otte Størup red.) har fuldstændig ret. Ethvert forsøg på at spole tilbage og eksempelvis sige, at nu skal vi ikke have mobiltelefoner, eller vores rejser skal ikke kunne registreres på grund af overvågningsrisikoen, er dømt til at mislykkes. Men samtidig går vi rundt med mobiltelefoner, der gør, at vi kan vi holde øje med vores børn, vores partnere, vores arbejdsgivere kan holde øje med os, det samme kan de sociale myndigheder og meget mere. Der sker nogle forandringer, der potentielt kan blive ret voldsomme. Men vi har sket ikke en debat om dem i Danmark," siger han.

I stedet for at have en regressiv tilgang til overvågning er Peter Lauritsen, som også er leder af Forum for Overvågningsstudier, interesseret i, hvordan man laver et godt overvågningssamfund.

"Der er en tendens til, at det kun er yderpunkterne, der kommer til udtryk i debatten. På den ene side er der jubeloptimisterne, som har en meget stor tiltro til, at de her teknologier kan forbedre service, være med til at bekæmpe kriminalitet mm. På den anden side har vi de folk, der siger - pas på, nu kommer Big Brother. De to positioner gør, at vi virkelig en reflekteret debat, det er der et stort behov for," siger han.

Formålene med overvågning ændres

Thomas Boe Bramsen, marketingschef hos Rejsekort A/S, mener, man må stole på, at domstolene i Danmark sørger for, at informationer fra eksempelvis Rejsekort A/S ikke bliver misbrugt.

Peter Lauritsen anerkender, at Danmark har en stærk persondatalov, men understreger, at der sker ændringer i overvågningsteknologien, som man ikke kan kontrollere.

"Der sker ofte det med overvågningsteknologi, at det bliver introduceret til et formål, men ender med at blive brugt til noget andet. Det er eksempelvis sket med videoovervågningen i boligforeninger. Formålet var at bekæmpe alvorlig kriminalitet, men nu bruger mange foreninger kameraerne til at overvåge deres affaldssortering. Man kan sige, at det er okay, men det er en debat og opmærksomhed værd, at teknologier har det med at blive brugt til andet end de oprindeligt er tænkt," siger han.

Hvordan har du det med overvågning?

Deltag i debatten