Ansatte ved danske ambassader uden sikkerhedsnet

Bruxelles

Brevet fra den amerikanske advokat Louis A. Blacher til udenrigsminister Mogens Lykketoft er klart og præcist. Det danske udenrigsministerium har brudt loven.

Ifølge amerikansk lov er det direkte ulovligt for en arbejdsgiver at tilbageholde skat fra en ansat for bagefter at lade pengene indgå i arbejdsgiverens eget budget. Betaler man skat, skal der følge sociale goder med, som det gælder for alle andre skatteborgere.

Advokat Blacher kræver derfor erstatning til tre afskedigede danskere ved det danske generalkonsulat i Chicago. Han understreger i brevet, at sagen ikke vil forsvinde, før der er opnået retfærdighed. Med et stænk af ironi undlader han ikke at gøre opmærksom på, at Danmark har et verdensomspændende ry for at være fair, ærlig og retfærdig.

»Jeg håber, at dette omdømme ikke vil blive plettet af denne uheldige episode, og at ministeriet vil gøre det rette,« slutter Louis A. Blacher i sit brev dateret 1. marts.

»Den uheldige episode« vedrører foreløbig tre danske statsborgere, som i en årrække har repræsenteret Danmark i USA, og som kan tage en del af æren for de flotte danske eksporttal i de seneste år.

Men »episoden« kan få vidtrækkende konsekvenser for alle de knap et tusind lokalt ansatte, der arbejder på lokale kontrakter på danske repræsentationer verden over. Viser det sig, at Udenrigsministeriet har handlet ulovligt, kan det betyde, at de får en social sikring, som de ikke har i dag.

Fyret efter 27 år

55-årige Marna Christensen er en af de afskedigede. Hun blev i 1974 ansat på det danske generalkonsulat i Chicago. Hun ankom direkte fra Danmark og har siden arbejdet med at promovere danske virksomheder. I 1992 fik hun i et brev fra den daværende vicekonsul en bekræftelse på, at hendes ansættelse var permanent, og hun regnede med at blive på konsulatet indtil pensionsalderen om ti år.

Men en omstrukturering i Udenrigsministeriet har ændret alle planer. Generalkonsulatet i Chicago skal laves om til et handelskontor på samme måde som konsulaterne i Toronto, Frankfurt og Sidney. Sammen med tre andre lokalt ansatte - heraf to danskere - i Chicago blev Marna fyret med opsigelsesvarsler fra fire til seks måneder. Efter 27 års ansættelse i ministeriet vil hun efter periodens udløb stå uden sygesikring, uden pension, uden ret til arbejdsløshedsunderstøttelse hverken i USA eller Danmark. Kort sagt uden noget som helst sikkerhedsnet.

»Udenrigsministeriet har i årevis sparet millioner af kr. på at fratrække en fiktiv skat af deres danske ansatte. Der er ingen problemer med at skaffe penge til de udsendte diplomaters fornødenheder, men når det drejer sig om noget så elementært som social sikring for lokalt ansatte danskere, er kassen lukket,« siger Marna Christensen.

De lokalt ansatte har ellers længe forsøgt at få ministeriet i tale. Uden held. For Udenrigsministeriet er kendt for at have to slags ansatte. Et A-hold af udsendte diplomater, der oveni løn og udetillæg får betalt en særdeles præsentabel bolig, og så B-holdet med de lokalt ansatte, der har god grund til at føle sig diskrimineret både med hensyn til løn og rettigheder.

Udenrigsministeriet ansætter stadig flere på lokale kontrakter. For de er langt billigere end udsendte diplomater, der ifølge en undersøgelse foretaget sidste år af et dansk analyseinstitut har bedre vilkår end de EU-ansatte, hvis høje lønninger ellers ofte er genstand for danske politikeres vrede.

Antallet af lokalt ansatte ved danske repræsentationer er tæt på et tusind, mens antallet af udsendte diplomater kun er 625. Og antallet af lokalt ansatte sagsbehandlere er stigende, fordi de er billigere.

Ved ambassaden i Paris er således over halvdelen af medarbejderne ansat på lokale kontrakter. For de fleste gælder, at de ikke betaler ind til arbejdsløshedsunderstøttelse eller pension, og at deres danske sygesikring ophører, hvis de afskediges.

Særlige regler

Mens en dansk statsborger, der ansættes ved et firma i udlandet, normalt er skattepligtig til det pågældende land, gælder der andre regler for diplomatiet. En lokalt ansat dansker på en dansk repræsentation er normalt fritaget for skattepligt til både Danmark og udstationeringslandet.

Derfor koster det den danske stat væsentligt mere at ansætte en udenlandsk statsborger i en lokal stilling. For mens den udenlandske statsborger normalt får udbetalt en bruttoløn, der skal dække udgifter til sygesikring, pension, arbejdsløshedsforsikring og skat, får danskeren i samme stilling udbetalt en nettoløn, hvor udgifterne er fratrukket.

Forskellen er, at mens udlændingen får social sikring som for skattepengene, får danskeren intet for den fiktive skat, der trækkes fra i lønnen. Ved en afskedigelse kan eneste udvej for danskeren være at rejse hjem og søge bistandshjælp i Danmark.

Allerede i 1977 gjorde de lokalt ansatte i USA Udenrigsministeriet opmærksom på problemet. Det førte ikke til nogen ændring. I de sidste ti år har de i talrige henvendelser til Asiatisk Plads gentaget deres krav, men stadig uden resultat.

I en notits dateret generalkonsulatet i New York 11. november 1992 gennemgår de lokalt ansatte f.eks. de gældende regler og konkluderer, at de udover manglen på pension og sygesikring heller ikke synes at være sikret i tilfælde af invalidering eller længere tids sygdom.

Halvandet år senere i april 1994 gjorde en tillidsrepræsentant i en notits Udenrigsministeriets rejseinspektør opmærksom på, at de lokalt ansatte danskere ved tre generalkonsulater i USA ikke har mulighed for at betale skat hverken til USA eller til Danmark, og at de derfor ikke har nogen sociale rettigheder.

Fiktiv skat

Marna Christensens løn er udregnet efter niveauet for et tilsvarende job i den amerikanske administration og derfor baseret på USA's såkaldte General Schedule for aflønning. Men i den månedlige udbetaling fratrækker Udenrigsministeriet en fiktiv skat, som på Marna Christensens lønsedler betegnes som både føderal og Illinois-skat.

I de sidste 20 år har ministeriet således tilbageholdt en fiktiv skat på i alt 189.408 dollars, eller godt 1,6 mio. kr. efter gældende kurs. Dem kræver Marna Christensen at få tilbage. Desuden forlanger hun at beholde sin sygesikring ved Udenrigsministeriet. Hun har været ramt af alvorlige sygdomme, bl.a. brystkræft. Sygdomme, der vil gøre det enten umuligt eller meget dyrt at melde sig ind i en amerikansk sygesikring. Oveni kræver Marna Christensen en fortsættelse af den tillægsforsikring, som hun har tegnet ved Tryg-Baltica.

Rettens vej

»Hvis Udenrigsministeriet ikke vil høre på vores krav, vil vi gå videre ad rettens vej enten i USA, i Danmark eller ved den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg,« siger Marna Christensen.

For de fyrede i Chicago står ikke alene. Også i Tyskland og Canada er lokalt ansatte blevet afskediget på samme måde, så Udenrigsministeriet kan vente flere sager om erstatning. Visse af de berørte ønsker dog ikke at stå frem eller at gå ind i en offentlig debat om problemet, så længe ministeriet ikke har taget stilling til deres krav.

Umiddelbart ser Udenrigsministeriet dog ikke ud til at ville rokke sig. Forleden fik advokat Blacher i Chicago et vredt svar tilbage fra personalechef Poul Erik Dam Kristensen.

Det fremgår af Udenrigsministeriets egne regler om økonomiske vilkår for repræsentationernes personale, at der fratrækkes en fiktiv skat fra lokalt ansatte danske statsborgere. Det fremgår også sort på hvidt af bl.a. Marna Christensens lønsedler, hvad henholdsvis bruttoløn og nettolønnen udgør, når konsulatet har fratrukket et beløb, der svarer til skatten i USA.

Alligevel afviser Poul Erik Dam Kristensen i brevet, at der opkræves en fiktiv skat. Personalechefen skriver, at det altid er smertefuldt at skille sig af med medarbejdere, og at udenrigsministeriet har værdsat de lokalt ansattes indsats meget højt. Han tilføjer, at udenrigsministeriet derfor altid har behandlet sine lokalt ansatte medarbejdere generøst både med hensyn til løn og andre goder.

Så skærpes tonen. Udenrigsministeriets personalechef går til modangreb og truer den amerikanske advokat med en injuriesag.

»Lad mig understrege, at de pågældende ansatte ifølge skattelovgivningen er fritaget for skat i både Danmark og USA. Deres antydning af, at skatter er blevet tilbageholdt og brugt til andre formål, er derfor absurd og uden grund i virkeligheden. Det er en anklage med meget alvorlige følger. Hvis de fortsætter med at sprede ubegrundede anklager af denne art, vil ministeriet forbeholde sig ret til at tage retlige skridt mod Dem,« skriver Poul Erik Dam Kristensen.

jorgen.ullerup@jp.dk