99,8 pct. bestod indvandrerprøve

Bestået, bestået, bestået.

Sådan har det lydt igen og igen i de breve, som indvandrere fik efter medborgerskabsprøven i juni. Faktisk hele 1.204 gange.

For ud af 1.206 prøvedeltagere dumpede blot 2 testen, som er en del af vejen til at få permanent ophold i Danmark.

Prøven koster 673 kr., foregår på en sprogskole og tager en halv time. Prøvedeltagerne skal krydse rigtigt i mindst 10 ud af 15 spørgsmål om det danske samfund.

Nummeret til alarmcentralen?

Eksempelvis:

Hvad er nummeret til alarmcentralen? 112, 200 eller 555?

Må man fyre en medarbejder, fordi hun er kvinde? Ja eller nej?

Er det forbudt at slå børn i Danmark? Ja eller nej?

Medborgerskabsprøven er én af to muligheder for at vise, at man er aktiv medborger i Danmark. Den anden mulighed er at engagere sig som eksempelvis fodboldtræner, spejderleder eller bestyrelsesmedlem i mindst 12 måneder.

Mange har tilsyneladende valgt prøven, som tager en halv time, frem for et år i Foreningsdanmark.

Den mikroskopiske dumpe-procent får nu integrationsminister Søren Pind (V) til at overveje, om prøven er for nem.

Efterlyser debat

»Nu må vi have en debat om, hvad vi har ud af den prøve,« siger Pind, som dog også glæder sig over de, der har læst op på stoffet og derfor har bestået testen.

Integrationsministeren afviser muligheden for at droppe medborgerskabsprøven, nu hvor praktisk talt alle består. For prøven tjener et vigtigt formål, mener Pind.

»Det er et bevis på, at folk har sat sig grundlæggende ind i det samfund og det fællesskab, som de vil være en del af,« siger han.

Prøven kan strammes ved kræve f.eks. 12 eller 14 rigtige i stedet for 10. Man kan også uddele sværere spørgsmål eller erstatte afkrydsnings-skemaet med en blank linje, så indvandrerne eksempelvis selv skal skrive nummeret til alarmcentralen i stedet for at vælge mellem tre muligheder.

Ifølge Dansk Folkeparti er det let at bestå prøven.

»Det er selvfølgelig et meget nemt spørgsmål, om man for eksempel må fyre folk, fordi de er kvinder. Men omvendt berører det noget vigtigt, fordi vi har ligestilling mellem kønnene i Danmark, hvilket man ikke har i nogle af de steder, som indvandrerne kommer fra, såsom Mellemøsten, hvor kvinder tvinges til at bære tørklæde eller burka,« siger integrationsordfører Peter Skaarup.

»På den anden side af valget skal vi diskutere, om prøven er for nem,« siger Skaarup.

S vil ændre pointsystemet

Socialdemokraterne vil i stedet ændre på hele det pointsystem, som man skal igennem for at få permanent opholdstilladelse.

»Det er så smækfyldt med uretfærdigheder. Min indbakke er fyldt med henvendelser fra borgere, der har svært ved at finde rundt i reglerne,« siger integrationsordfører Henrik Dam Kristensen, som blandt andet peger på, at det kan være svært for kronisk syge at få en permanent opholdstilladelse.

Såfremt valgkampen ender med rød sejr, kan vi se frem til et nyt regelsæt, forklarer han:

»Det hele skal gennemgås efter valget.«

Medborgerskabsprøve

For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal man samle 100 point inden for blandt andet job eller uddannelse, opholdstid og fravær af kriminalitet.

Derudover skal man udvise aktivt medborgerskab. Det kan enten ske ved at være aktiv i en forening i mindst et år eller ved at bestå medborgerskabsprøven.

Pointsystemet må ikke forveksles med pointsystemet for familiesammenføring. Og medborgerskabsprøven er heller ikke den samme som indfødsretsprøven, der bruges i statsborgerskabssager.