Fortsæt til indhold
Indland

Rekordmange druknede i 2008

Antallet af omkomne badegæster nåede triste højder i 2008.

Ritzau

I december havde man optalt 23 druknede, og tallet kan altså risikere at stige yderligere, når man laver den sidste optælling. Det er det højeste antal omkomne badende siden 1990.

Formanden for Rådet for Større Badesikkerhed, Michael B. Aller, peger på, at en rimelig sommer sidste år kan have været en del af forklaringen på det høje tal.

I 2009 vil man blandt andet satse på mere oplysning til vinterbadere.

Til gengæld er der glæde hos Søsportens Sikkerhedsråd. For der druknede markant færre sejlere i 2008. Efter et par år med omkring 21 druknede, steg tallet i 2007 til 28. Men i 2008 ser det ud til, at man lander på kun 11.