Studerende sætter fart på specialet

Risikoen for at skulle skrive en ny opgave eller at blive smidt ud af studiet får studerende på landets universiteter til at skynde sig at skrive speciale.

Den 1. september sidste år trådte nye regler for specialeskrivning i kraft. Regler som skulle gøre op med, at alt for mange studerende brugte op til flere år på deres sidste opgave, inden de afleverede og kunne søge ud på arbejdsmarkedet med en kandidateksamen i bagagen.

De første erfaringer fra landets universiteter er, at markant flere studerende afleverer deres speciale til tiden i dag end for et år siden.

Et universitetsspeciale er ofte normeret til et halvt års arbejde, men ifølge bl.a. studiechef på Syddansk Universitet Per Andersen var over halvdelen af de studerende indtil sidste år mere end seks måneder om at skrive opgaven. I dag vurderer han, at andelen er faldet mere end 10 pct., så mindre end halvdelen i dag overskrider deadline.

Væk fra specialesumpen
De nye specialeregler betyder, at studerende, der ikke overholder tidsfristen, dumper og derefter får tre måneder til at løse en ny problemformulering inden for det samme emne. Overholdes denne frist heller ikke, får man et sidste forsøg på tre måneder, og på denne måde kan studerende maksimalt bruge et år på specialet.

»At de studerende i dag fra begyndelsen udarbejder en tidsplan sammen med deres vejleder betyder, at de aldrig når ud i en specialesump. Det hjælper tydeligvis at lave forpligtende aftaler med en vejleder, og man kan ikke længere forklare sig med, at et speciale er et uoverskueligt stort projekt,« siger Per Andersen, som fortæller, at man på Syddansk Universitet traditionelt har haft flest langsomme specialestuderende på humaniora og naturvidenskab.

Et sikkerhedsnet
På Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet genkender dekan Bodil Due billedet af, at andelen af langsomme studerende er faldet til under 50 pct. det seneste år.

»De studerende opfatter de nye regler som et sikkerhedsnet, fordi der nu er faste rammer for specialet. Tidligere var opfattelsen, at et speciale var en svendeprøve, man skulle løse med sig selv. Den kultur er under forandring både for studerende og vejledere,« mener Bodil Due.

Hanne Løngreen, prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, forklarer at de studerende tidligere typisk brugte 12 måneder på at skrive speciale. Det seneste år har ganske få studerende måttet indgå en ny kontrakt, fordi de ikke har kunnet aflevere efter et halvt år.

Tyvstart på specialet
Som en del af forklaringen peger formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Bjarke Refslund, på, at nogle studerende så småt går i gang med specialet, inden de kontakter en vejleder, og at de reelt stadig bruger mere end et halvt år på opgaven.

»Men det er nok rigtigt, at opfattelsen af et speciale er ved at ændre sig, så studerende ikke længere føler, at de bliver nødt til at bruge meget lang tid på opgaven for at få en god karakter,« siger Bjarke Refslund.

Da reglerne trådte i kraft den 1. september sidste år, var Danske Studerendes Fællesråd bange for, at mange studerende helt ville opgive at skrive speciale pga. de nye krav. Om frygten er begrundet, kan universiteterne endnu ikke konkludere, men ifølge prodekan Hanne Løngreen er det en reel risiko.

»Mange studerende er pressede af de nye krav, fordi de i dag ofte er ældre end tidligere, og deres private liv tvinger dem til at arbejde ved siden af studierne for at betale udgifter til hus og børn.«