To der står sammen
I bilmæssig forstand er Volvo 544 en velfungerende pensionist. Som ejeren af denne 98 pct. originale bil.
Volvo PV544 var bilen, der for alvor grundlagde Volvos ry for soliditet og sikkerhed. Ikke så mærkeligt, at den pukkelryggede bil fik et meget langt liv. Fritz Petersen fra Låsby har et eksemplar, der, som han selv siger, er 98 pct. originalt.
Volvos PV-serie går tilbage til midten af 1940'erne, da den nye Volvo blev lanceret som en ”fredsbil”, tydeligt inspireret af den tids amerikanske bilmode med den pukkelryggede bagvogn.
Det var bilen, der skulle markere en ny begyndelse efter krigsårene. De neutrale svenskere var allerede under krigen begyndt at gøre sig tanker om en folkelig Volvo, som blev vist frem første gang i 1944 i Stockholm under stor opmærksomhed.
Den kom dog først i handelen tre år senere, i 1947 og som PV444. Ifølge Volvos daværende kundeblad, Ratten, hed den sådan, fordi det var en personbil med fire sæder, 40 heste og fire cylindre.
Fritz Petersens PV544 har plads til fem - og hedder dermed 544.
Fritz Petersen har haft sin PV544 fra 1960 i 25 år. Undervejs har han restaureret den til en meget høj standard. Senest er den blevet malet om sidste år. Og nu, da vognmanden er gået på pension, regner han med at få lidt mere tid til at køre i den, selv om der også skal være tid til at restaurere et par Volvo sportsvogne, en 1800 E og en 1800 ES.
Kultbil
PV-serien var fra begyndelsen omfattet af næsten kultagtige tilstande og skabte en kundeloyalitet, som mærket stadig nyder godt af. Selv om bilerne ikke nødvendigvis var billige i indkøb, holdt de til gengæld så længe, at der var god økonomi i at købe en Volvo og beholde den, indtil den absolut ikke kunne mere.
PV444-modellen med den beskedne 1,4 liters B4B med cirka 40 heste - senere B14A og B16A med 60 heste - blev i 1958 erstattet af PV544 som Fritz Petersens eksemplar. Nu var Volvoen blevet forfinet med buet frontrude i ét stykke, større bagrude og en mere moderne instrumentering.
Først i 1962 blev den gennemprøvede B16 motor erstattet af den 1,8 liters B18, og modellen kom til at leve til 1965, efter at den de sidste år blev produceret sideløbende med Amazon - som blot cementerede mærkets ry for kvalitet yderligere.
Alt i alt blev der bygget 243.996 Volvo PV544 - de sidste blev leveret til kunderne under en højtidelig ceremoni i Göteborg.
Og så var det endda ikke helt slut. Efterspørgslen på stationcar-versionen P210 Duett var så stor, at man ikke fandt grund til at aflive den før 1969.