Flere donerer deres lig til forskning

For nogle danskere er vejen til kirkegården udsat et par år, efter hjertet har slået sit sidste slag. Som en sidste handling på jorden vælger flere og flere, at deres afdøde legeme skal rejse gennem medicinske institutter og dissektionsrum omgivet af læger og medicinstuderende, der nysgerrigt suger viden til sig om menneskelegemets opbygning.

Efter tre års massiv tilbagegang i antallet af danskere, der vælger at donere deres krop til lægevidenskaben i København, er tallet for 2005 steget markant. Siden 1. januar 2005 har 235 danskere således testamenteret deres krop til forskning og uddannelse på Medicinsk Anatomisk Institut på Københavns Universitet, som modtager størstedelen af ligdonationer i Danmark. Det er en stigning på 80 pct. i forhold til 2004, hvor tallet var på 130. Stigningen vil på sigt betyde bedre vilkår for efteruddannelsen af læger og de medicinstuderende.

Ægte kroppe

»Ægte kroppe kan ikke erstattes, da det er vigtigt, at de medicinstuderende får en fornemmelse af de forskellige strukturer og blodkars placering i forhold til hinanden. Desuden får de studerende en fortrolighed med menneskelegemets opbygning, som man ikke kan få på anden vis end ved at studere den ægte vare,« siger Jørgen Tranum-Jensen, som ud over at være ansvarlig for dissektionskurserne underviser kommende læger i anatomi.

En af de kommende læger er medicinstuderende på 4. semester på Københavns Universitet, Louise Madeleine Larsen, 20 år, som deler Jørgen Tranum-Jensens vurdering. Samtidigt får erfaringerne med ægte legemer også et andet vigtigt afkast.

»Der går et lys op får én. Man forstår, at det ikke kun er for at bestå eksamen, at man skal lære sin anatomi. Det kan i sidste ende få alvorlige konsekvenser for andre mennesker, hvis man ikke kan det,« fortæller Louise Madeleine Larsen i et øjebliks pause fra lægebøgerne.

Betyder bedre læger

Væksten i testamenterede legemer skyldes ifølge Jørgen Tranum-Jensen mediernes fokus på området sidste år. Tv-programmet "Sådan ligger landet" på Danmarks Radio fulgte en donor, der som noget helt unikt fik en rundvisning på Medicinsk Anatomisk Institut på Københavns Universitet, hvor ligene ligger. Desuden medvirkede Jørgen Tranum-Jensen i en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten og i Radioavisens ugeprogram Refleks.

»Danskerne kunne gennem medierne se den kolossale nytteværdi, deres krop har for både forskning og medicinuddannelsen. Udviklingen er meget positiv og vil betyde dygtigere læger,« siger Jørgen Tranum-Jensen.

Siden 2001 er antallet af kropsdonorer faldet støt fra 293 til et lavpunkt sidste år på 130. Det er hovedsageligt manglende omtale i medierne, samt fraværet af fokus på området i den periode, der har været årsagen bag faldet. Men i år er udviklingen vendt - til glæde for lægevidenskaben.

For at dække de medicinstuderendes og færdiguddannede lægers behov er der dog stadig et stykke vej endnu. Der er brug for omkring 400 testamenter årligt, da det ikke er alle, donorerne, som ender på instituttet. Det skyldes formentlig, at nogle af testamenterne er så gamle, at de pårørende glemmer, at den afdøde har testamenteret sig, og det er dem, som har ansvaret for at underrette bedemanden om, at afdøde har testamenteret sig.

»De seneste tre år har udbuddet været alarmerende lavt. Derfor var mediernes interesse på området kærkommen,« siger Jørgen Tranum-Jensen.

Mange donorer er unge

Trods opsvinget netop nu kan der gå mange år, før lægevidenskaben får gavn af de mange nye donorer, da der blandt donorerne er unge helt ned til 20-30 år. Det betyder, at der kan gå op til 70 år eller længere, inden de vil indgå i de medicinstuderendes anatomiundervisning.

Jens Stürup, overlæge på Rigshospitalet, er begejstret for fremgangen. Han har for nylig lavet forsøg med en ny type mere skånsom hofteoperation. Resultaterne er alle skabt ved forskning på lig på Medicinsk Anatomisk Institut.

»Fremgangen vil medføre bedre operationer, fordi det giver mere praktisk træning, når vi har tilgang til kroppe. Læger kan få lov til at øve sig på transplantationer og operationer uden tidspres, og det er vigtigt for at sikre færre fejl på landets operationsstuer,« fortæller Jens Stürup.

Syddansk Universitet i Odense har også mærket en fremgang på antallet af testamenterede legemer i år. Århus Universitet ønsker ikke at nævne de konkrete tal, men oplyser, at antallet de sidste fem århar været nogenlunde konstant på omtrent hundrede donorer om året.