Historiske villaer i fare

»Derovre sad H.C. Andersen efter sigende under træet flere gange om ugen. Mon ikke det gav ham inspiration til et af sine eventyr,« funderer den lokale beboer Ole Gerner Jacobsen og peger over mod det enorme platantræ, der breder sig som en forvokset grøn paraply over hjørnet af Saabyesvej og Rosenvængets Alle.

Vi befinder os i Villakvarteret Rosenvænget på Østerbro i København. Danmarks første villakvarter. I midten af 1800-tallet blev det opført som en oase for kendte københavnske højborgere, kunstnere og digtere, der søgte ly og frisk luft uden for byen tæt på sol og strand. I dag er området lidt af en tidslomme klemt inde mellem Østerbros højhuse og trafikale knudepunkter. Men det moderne byliv æder sig længere ind på området.

Moderne lejligheder

Københavns Kommune vil nemlig lave en lokalplan, der giver en bygherre tilladelse til at nedrive to af kvarterets historiske villa-ejendomme og erstatte dem med moderne villalejligheder i to-tre etager.

Det har gjort lokale beboere som Ole Gerner Jacobsen rasende. Han har derfor været med til at danne foreningen Bevar Rosenvænget. Foreningen mødtes i går foran de to truede villaer for at protestere og indsamle underskrifter mod lokalplanen. Godt 500 underskrifter endte det med.

»Det vil være en katastrofe at rive villaerne ned. Rosenvænget skal bevares, som det står i dag. Vi ønsker en lokalplan, der slår fast, at villaerne er bevaringsværdige,« siger Ole Gerner Jacobsen.

Historisk kvarter

Den ene af de truede villaer ligger på Rosenvængets Allé nr. 32. En herskabelig hvid bygning, der blev opført i 1869 af hofvinhandler Waagepetersen, kvarterets grundlægger. Den anden villa i nr. 34 blev opført i 1874 og har i mange år huset "Institut Franais" - det franske institut. For Ole Gerner Jacobsen og de øvrige beboere er villaerne en uvurderlig del af det samlede historiske villakvarter.

»Det væsentlige er, at dette er Danmarks første villakvarter. Det har lagt grund til hele parcelhus-tankegangen, som vi kender det i dag. Derfor vil det være forkert at ændre på et område med så stor kulturhistorisk værdi,« siger Ole Gerner Jacobsen og rækker en stak papirer frem med beviser på kvarterets historiske betydning.

Papirerne fortæller, at hofvinhandler Waagepetersen købte jorden i området i 1857 og udstykkede den til noget ganske nyt på den tid: villagrunde. Ideen var inspireret af de sydeuropæiske landboliger. Tanken var, at de rigeste borgere i hovedstaden kunne flytte langt væk fra byens skidt og larm og komme ud og få frisk luft til sindet. Grundene lå dengang placeret ned til Sundet, da kystlinien, indtil Frihavne blev anlagt i 1890'erne, lå længere inde i landet. Beboerne i Rosenvænget fik derfor et fredsommeligt og frit beliggende opholdssted med udsigt til vandet.

Kendte personer som digteren Holger Drachmann, maleren Wilhelm Marstrand, politikere, hr. Krak (ham med kortvejviseren) og den feterede Johanne Louise Heiberg flyttede ind i 1860'erne og 1870'erne. H.C. Andersen kom i øvrigt ofte på besøg hos fru Heiberg i hendes prægtige villa på Rosenvængets Hovedvej nr. 20. Og digteren besøgte også kvarteret, når han dukkede op til sine ugentlige tirsdagsmiddage, der blev indtaget hos familien Drewsen i nr. 25.

»Dette sted er kort sagt stoppet med historie,« siger Michael Varming, næstformand i Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, der støtter de lokale beboere.

»Rosenvænget har været en model for hele parcelhustanken. Samtidig har det været hjemsted for en række kendte danskere. Derfor skal det bevares i dets nuværende form,« siger han.

Ligegyldige huse

Men Jan Christiansen, stadsarkitekt i København, er ikke enig.

»Der er tale om to ligegyldige huse. De har ingen arkitektonisk værdi og er ikke særlig smukke. Og vi behøver ikke at have en museumsby i området. Vi kan godt tillade et byggeri af moderne villaejendomme, som sætter et moderne præg på kvarteret,« siger han.

Bygge- og teknikforvaltningen i København arbejder i øjeblikket på en lokalplan for området, der vil tillade nedrivningen af de to villaer. Politikerne skal tage stilling til lokalplanen senere på året.