Påsken fyldt med blandede traditioner
Kristne, jødiske og hedenske begivenheder.
Alt er i virkeligheden spundet tæt sammen, når vi i denne uge fejrer påske med traditioner som gækkebreve, påskeæg og kirkegang.
Det fortæller museumsinspektør Benno Blæsild fra Den Gamle By i Århus.
»Påsken er et eksempel på - ligesom julen - at det er lykkedes den kristne kirke at forene traditionerne,« siger han.
I Danmark kalder vi dagene for påske. Og det er faktisk et navn, der oprinder fra den jødiske tradition. Ordet er nemlig afledt af det græske ord "pascha", som er navnet på den jødiske påskefest, der i dag hedder "passover" på engelsk.
»Det var faktisk den, som Jesus Palmesøndag kom til Jerusalem for at fejre. Her ofrer jøderne lam. Men senere skulle det jo vise sig, at også Jesus blev ofret. I Tyskland og England kalder man fortsat påsken for Easter og Oster, der oprinder fra den hedenske tradition om at fejre jævndøgn,« siger Benno Blæsild.
40 dages faste
Før reformationen var det således ikke et ukendt fænomen for nordeuropæerne at holde fest i forårsmånederne. Dengang var påsken enden på 40 dages fasteperiode, som blev indledt ved fastelavn.
Og her kommer æggene ind i billedet. Det stigende antal lyse timer gjorde, at hønsene begyndte at lægge mange æg. Og da man i fasteperioden holdt sig fra kød og produkter fra dyr, var der rigelige mængder at fortære til påske. Der var angiveligt så mange, at man også begyndte at lege med dem. Derfor er det i dag også en tradition at male æggene.
»Æggene blev så vidt vides også brugt som løn til tyende. Og det har sikkert været luksus, når man har været vant til kål og byggrød. Da kristendommen tog over, valgte man at lade ægget indgå som en del af historien. Og ægget blev et symbol på Jesus genopstandelse,« forklarer Benno Blæsild.
Gækkebrevene, som i dag hovedsageligt bliver sendt fra børn til bedsteforældre, og som kan udløse et påskeæg, var oprindeligt en måde at vise sin kærlighed til den, man var hemmeligt forelsket i, forklarer Benno Blæsild.
Anonymt papirklip
»Når sommergækken, som vintergækken oprindeligt hed, dukkede op, sendte man et anonymt papirklip med navnet skrevet som prikker til den person, man gerne ville være kæreste med. Hvis personen gættede, hvem det kom fra, var det jo et tegn på, at vedkommende også havde tænkt på afsenderen. Og så betød det jo ikke så meget, at man skulle af med et påskeæg. Det var jo en slags kærestegave,« fortæller han.
Og så er der jo lige den med påskeharen, som jo indtil videre er det eneste pattedyr, der har lært at lægge æg.
»Det er en engelsk tradition, som kom til Danmark omkring 1880. Det er jo et hurtigt dyr, som har travlt i forårsmånederne. Man ser dem parre sig rundt omkring. Og så er forklaringen altså blevet til, at harerne kommer med æg,« siger Benno Blæsild.