10 dage til at tage Danmark

På blot seks dage skulle de danske øer underlægges Warszawa-pagten, som kalkulerede med, at militæralliancens flåde fire dage senere kunne gøre brug af danske havne og kystanlæg.

Det fremgår af den store svenske sikkerhedspolitiske udredning "Fred og sikkerhed", der blev offentliggjort af det svenske udenrigsministerium for få uger siden.

I kapitlet "Truslen fra øst" beskæftiger de svenske udredere sig med Warszawa-pagtens planer mod ikke alene Sverige, men også hele Østersøområdet, som indtog en central plads i Warszawa-pagtens planer for, hvordan den skulle vinde en eventuel krig mod NATO.

Danmark i første bølge

Ifølge den svenske udredning var Danmark sammen med Vesttyskland med i første bølge af et angreb. Warszawa-pagten lavede detaljerede øvelser for, hvordan et angreb på Nordtyskland og Jylland skulle kombineres med en invasion på de danske øer.

Sovjetiske, østtyske og polske tropper skulle gå i land på Sjælland, mens østtyskerne alene fik lov at tage sig af Falster og Lolland. Allerede på førstedagens morgen skulle soldaterne sættes ind på Sjælland fra såvel søvejen som fra luften, mens Bornholm ifølge flere øvelsesplaner skulle besættes på andendagen. I løbet af de tre første dage skulle der rettes flyangreb mod radarinstallationer på Bornholm, Møn, Falster og Lolland.

I andre udgaver skal Bornholm først indtages i et senere stadie, mens Møn, Falster og Lolland skulle angribes på dag fire.

De østtyske tropper skulle samtidig gå ind over Vesttyskland og videre op gennem Jylland for der at få følge af sovjetiske tropper, som efter planen var udrustet med taktiske atomvåben.

Faktisk formåen

De svenske udredere gør dog opmærksom på vigtigheden af at skelne mellem Warszawa-pagtens intentioner og faktiske formåen.

»Eksistensen af militære planer betyder ikke i sig selv, at det også var hensigten at virkeliggøre dem,« påpeger udredningen.

Ud over truslen fra øst beskriver den svenske udredning også især Sovjetunionens syn på Norden, blandt andet irritationen over, at Danmark og Norge i modsætning til Sverige var medlem af NATO. På den baggrund støttede Sovjetunionen varmt planerne om at gøre Norden til atomvåbenfri zone. Det blev set som et skridt mod en neutralisering af hele området.

Den svenske udredning om sikkerhedspolitikken under den kolde krig udkom den 20. december i fjor. I Danmark er Institut for Internationale Studier i gang med en udredning om Danmarks sikkerhedspolitiske situation under den kolde krig. Den forventes færdig i 2004.

Polsk historiker

I tilknytning til udredningen er der på instituttets hjemmeside offentliggjort en artikel af den polske historier Pavel Piotrowski, "Landgang i Danmark", som beskriver skiftende planer for polsk landgang i Danmark. Pavel Piotrowski tilføjer, at øvelsesplanerne på ingen måde var omkostningsfrie for de polske soldater, hvis de omfattende planer om brug af kernevåben - et kort opererer således med brug af atomvåben mod Roskilde og Esbjerg - blev sat i kraft.

»I beregninger udarbejdet i 1970'erne kom man frem til, at de operative enheder i løbet af første frontoperation kunne miste 48-53 procent af deres styrker,« anfører han.

Folketinget har på tirsdag en forespørgsel om Den Kolde Krig, stillet af Dansk Folkeparti, som ønsker en større historisk udredning. Dermed er der atter sat fokus på Den Kolde Krig og fodnoteperioden.

Jeppe Kofod, udenrigsordfører for Socialdemokratiet, kalder debatten overflødig, fordi der allerede er sat to undersøgelser i gang. Han mener, at Dansk Folkepartis ærinde er at hænge bestemte personer ud:

»Men Socialdemokratiet er stolt over indsatsen under Den Kolde Krig, først og fremmest lige efter Anden Verdenskrig. Vi har kæmpet for, at Danmark ikke blev en del af det sovjetiske imperium,« siger Jeppe Kofod, som tilføjer, at man kan diskutere, om det var klogt at så tvivl om Danmarks NATO-samarbejde, som Socialdemokratiet gjorde det under "fodnoteperioden" i 1980'erne.

»Men jeg er forstående over for dem, der syntes, at det var sindssygt at opruste. Bekymringen kunne tage mange former. Jeg har hørt, at der var planer om, at Bornholm skulle udslettes. Der var bestemt grund til at tage truslen alvorligt,« siger Jeppe Kofod, som selv er fra Bornholm.

Borer i S-holdninger

Troels Lund Poulsen, udenrigsordfører for Venstre, har til gengæld tænkt sig at bruge forespørgslen til at bore i Socialdemokratiets holdninger under den kolde krig:

»Nogle af hovedfigurerne i Socialdemokratiet havde stor sympati for østblokken. Da man i 1980'erne diskuterede USA og Rusland, var der mange, der sagde, at man så spøgelser, men nu viser historien, at Danmark var det land, der skulle indtages først,« siger Troels Lund Poulsen, som dog er enig med Socialdemokratiet i, at der ikke er behov for flere udredninger end dem, der er sat i gang.

jette.maressa@jp.dk