De styrer dansegulvet
Københavns natteliv har udviklet en rigtig klubkultur, der kan måle sig med New York, London og Paris. Til de bedste arrangementer danser folk med sig selv.
Hvem har sat ild til byen? For der er ild i Københavns natteliv. Det er de såkaldte promoters, festarrangørerne. Dem der sætter DJ's sammen til en fest, får en natklubejer med og deler flyers ud til københavnerne. Det er dem, der formidler, hvad der sker på den svært overskuelige scene, hvor kunstnerne ofte er ukendte, tendenserne omskiftelige og mulighederne utallige. Det er promoteren, der står bag den ildebrand, som er i klubmiljøet.
Morten Remmer er sådan en. Han er DJ og promoter og holder til blandt den lille gruppe, som unge københavnere navigerer efter, når de skal ud i nattelivet. Den del af nattelivet, vel at mærke, hvor shots-drikkende diskotekgæster holder sig væk, mens kræsne klubgængere kommer med en vis forventning til, at noget nyt er undervejs på dansegulvet.
»Når en god promoter eller DJ skaber et vellykket arrangement, er det, fordi der opstår et særligt spændingsforhold, der gør, at det bliver spændende at være en del af. Jeg ser det virkeligt interessante klubarrangement som en konstruktiv forstyrrelse, som ikke helt er til at få på plads i hovedet. Det er noget, som åbner op for nye tanker og ideer, hvor man får aktiveret ekstra lag i hjernen, som ikke umiddelbart var i svingninger,« siger Morten Remmer, som i en årrække har været en af Københavns mest anerkendte DJ's med kunstnernavnet DJ 360. Han har spillet i London, New York, Paris og Hong Kong, og står i øjeblikket for det månedlige arrangement "KKunst" på klubben Stereo Bar i København.
Fyrtårnene
I dag møder vi ham sammen med et andet fyrtårn, franskfødte Thomas Dalvang-Fleurquin, der med sin årlige natklubfestival Copenhagen Distortion og den ugentlige klubguide In & Out er et pejlemærke, der sætter sit præg på, hvad der rykker. De to klubdynamoer skal give et indblik i nattelivskulturen i København.
Den mere alternative del af det brogede miljø som, hvis man skærer ind til benet, handler om at fyre den af og feste, er i de seneste år blevet en spirende kultur, som især dyrkes af de nysgerrige, internationalt spejdende unge. Det er en gruppe, som ikke tænder på at drikke store fadøl til de samme radiohits weekend efter weekend. Unge, for hvem dét at gå i byen også er et udtryk for et meget et personligt forhold til musik, stil og attitude.
»Vi kan sagtens være stolte af det klubmiljø, som er skabt i København de seneste år. Man kan se det på den festival, som jeg står bag en gang om året, hvor det er muligt for mig, der måske ser det lidt udefra, at se København som et fedt sted at gå ud. Hele ideen med Copenhagen Distortion er, at det skal være lokalt funderet. Man skal bruge de scener, der eksisterer i forvejen, fordi de er fremragende,« forklarer Dalvang-Fleurquin.
Klubkulturen spirer
Antallet af klubarrangementer i København er stigende. Det ses på cafédisken, i pladebutikken og i modeshoppen. De såkaldte flyers, som guider folk rundt til oplevelser i nattelivet, viser et udbud, som snart er på højde med de internationale klubmetropoler. I takt med, at antallet af egentlige klubber gennem de senere år er begyndt at vokse, har den danske diskoteksbytur således fået følgeskab af en decideret klubkultur. Det er her, man ifølge Morten Remmer møder de nye tendenser i musikstil, attitude og mode.
»Det handler om at lave fester, som man selv har lyst til at være en del af. Der er plads til at gå efter en relativt smal målgruppe, der tæller en selv og ens netværk af venner. Inden for den seneste håndfuld år er det blevet så stort et fænomen at gå på klub, at scenen er blevet splittet op og har fået flere og flere facetter, hvor man kan bekende sig til præcis den musik og måde at feste på, som man føler mest for,« siger Torben Remmer.
Fælles interesser
Her handler det om en flok, som interesserer sig for det samme. Folk, der mødes om en bestemt type musik. Det er mere båret af, hvad der kommer ud af højtalerne, end et almindeligt diskoteksbesøg er. Klubkultur knytter sig til et bevidst forhold til bestemte typer musik, mens diskoteker står for masser af øl og hornmusik.
Den vigtigste figur inden for klubkulturen er DJ'en, der for at undgå pinlige pauser mellem to sange benytter en mixer og to pladespillere, hvilket gør DJ'en i stand til at sammenkøre to numre med tilpasset rytme. Gøres det godt, virker rytmerne og melodien som en taktstok over de dansende. Dansegulvet bliver centrum for den nyskabende elektroniske musik, og DJ'en rykker fra at være en jukeboks med puls til at være en slags skabende kunstner. Med sit valg af musik styrer DJ'en festens temperatur og bygger stemningen op.
»Dj'en bliver et ikon. Han er mere end en, der vender plader. Han er omdrejningspunkt, men ikke som i rockmusikken, hvor fokus kun er på musikerne. Folk danser med sig selv, når de er til de stærke arrangementer. Men det er tvetydigt, fordi klubpublikummet i stigende grad kommer for at høre en DJ eller se hvad denne promoter har fundet på. De går efter en stil, en følelse, en fornemmelse, og dér er samtidig et krav om et overraskelsesmomentet,« fortæller Remmer.
Demokrati på dansegulvet
DJ'en er altafgørende, samtykker Thomas Dalvang-Fleurquin, men der skal mere til, understreger han. Og efter at have arrangeret fester siden teenageårene ved den 38-årige pariser hvad han snakker om. Thomas Dalvang-Fleurquin begyndte med at arrangere sine egne fødselsdagsfester i den franske hovedstad. Det voksede stille og roligt til at være en begivenhed med flere hundrede gæster, DJ's og avancerede lysshows.
»DJ'en er ham, der styrer begivenhederne og dermed skaber festen, men det sker sammen med publikum. Man kan sige, at til et godt arrangement bestemmer publikum og DJ'en slagets gang i fællesskab. Sammen fortæller de en historie og deltager i noget, som nærmest er demokrati, fordi alle er aktive deltagere. Københavnerne er blevet så dygtige til at feste, at de fleste kan lege med, og dermed skabes et godt arrangement,« siger Thomas Dalvang-Fleurquin.
Morten Remmer er enig. DJ'en skaber rammerne, men det levende klubmiljø er kendetegnet ved, at kluboplevelsen ikke kun skabes af DJ's og arrangører, men også af publikum. Det dansende publikum er en del af festen, og ifølge de to er danskerne klar til at give sig hen og deltage på en ny måde.
Ubegrænset klubkultur
I København virker klubkulturen ubegrænset. Scenen tegnes hovedsageligt af faste klubber som Vega, Rust og LevelCph samt tirsdagsklubben Not Your Average Tuesday og onsdagsklubben Very Disco. Hertil kommer enkeltstående arrangementer, som især er almindelige inden for de mere eksperimenterende scener. Der er altså muligheder derude i København, hvor man bevæger sig mod de tilstande, man kender fra New York, London og Paris.
»Den elektroniske dansemusik er accepteret, der er stadig flere, som har taget den til sig, som har fået et forhold til, hvilken musik de kan lide, og hvad det er, de vil have, når de går ud. Den klassiske natklubkultur i USA, klubmiljøerne i Paris eller England er med al sin energi og udadvendthed kommet til København. Ja, danskerne er ikke helt så kedelige, som de selv tror,« siger Dalvang-Fleurquin.