Lej en handicappet
Frantz Christophersen er dværg og direktør for et bookingbureau, der har specialiseret sig i at udleje handicappede statister.
»Nogle mener, at man ikke kan leje handicappede ud, at det er diskriminerende, men det mener jeg ikke. Vi er lige så meget værd som andre mennesker,« siger 30-årige Frantz Christophersen.
Han er 130 cm høj og direktør for Dværgenes Booking og Handy Models, som han driver sammen med Hans Jørgen Møller.
»Jeg kalder ham for min underdirektør, fordi han er 15 cm lavere end mig. Vi mødtes i 1996 og begyndte at tale om, at dværge og andre handicappede altid bliver spist af med en pose bolsjer eller lignende, når de deltager som statister i et eller andet. Men vi syntes, at det ville være rimeligt, hvis der kom lidt penge på bordet, og så stiftede vi bureauet.«
Dværgenes Booking og Handy Models har kontor på Hans Knudsens Plads i København, og modelstalden tæller ud over dværge også spastikere, muskel-svindpatienter og blinde. Eller som Frantz Christophersen formulerer det:
»Vi kan skaffe stort set alt, hvad der kan krybe eller gå.«
Lad os kaste med ham
Typisk bliver modellerne booket til teaterforestillinger eller reklamer, og Frantz Christophersen pointerer, at det er op til hver enkelt model at sætte grænsen for, hvad han eller hun vil være med til.
»Vi har kun én ting, som vi med sikkerhed ikke kan klare, og det er dværgekast, for det er ulovligt,« siger Frantz Christophersen og gør opmærksom på, at han er glad for forbuddet:
»Hvis jeg kommer gående klokken fem om morgenen og passerer et værtshus med en masse fulde mennesker, kan det være, at der er nogle, som får sjove ideer: Se, der er en dværg - lad os kaste med ham ...«
Et grimt menneske
Frantz Christophersen fortæller, at han bl.a. har været statist i TV-programmet Villa Medusa og i en af Peter Peters musikvideoer. Men her på det sidste har han haft travlt med at lave morgenvækning til polterabender.
»Det er jo lidt anderledes at blive vækket af en dværg, og offeret bliver som regel helt rundt på gulvet og kan ikke forstå, hvad der foregår,« siger Frantz Christophersen og forklarer, at han for et par år siden fik til opgave at finde et grimt menneske til en reklame:
»Den var svær, for hvordan definerer man grim? Vi måtte have kunden med ud at vurdere dem, vi havde fundet, og de vidste selvfølgelig ikke, at de var blevet udvalgt, fordi de var grimme.«
Frantz Christophersen får tit forespørgsler på dværgestrip, men det kan bureauet pt. ikke klare.
»Vi har desværre ingen kvindelige dværge tilknyttet bureauet, og hverken Hans Jørgen Møller eller jeg har lyst til at smide tøjet, men vi har engang arrangeret kørestolsstrip. Jeg tror, at det var formanden for SiD, der havde jubilæum. Der blev kørt en ganske almindelig smuk kvinde ind i en kørestol. Hun var klædt i frækt tøj og rejste sig og tog et enkelt stykke tøj af, hvorefter hun gik i gang med at skille kørestolen ad. Det er kørestolsstrip,« griner Frantz Christophersen.
Han gør opmærksom på, at selv om bureauet og modellerne naturligvis tjener penge på deres virke, har det også en social side:
»Vi har det altid godt, når vi er ude på job sammen. Det er lidt ligesom at være på skovtur. Vi har sort humor og joker en masse,« siger Frantz Christophersen og tilføjer:
»Ved du for resten, hvorfor dværge elsker at spille fodbold? Fordi græsset kilder så dejligt under nosserne ...«