Staunings hus til salg

I 1934 planter Danmarks statsminister, Th. Stauning, et magnolietræ i sin have. Kort tid forinden er han flyttet fra sin berømte lejlighed i Kanslergade til en moderne funkisvilla i det mondæne Hellerup.

Træet står stadig i haven på Valeursvej 6 i Hellerup. Og billedet af Stauning som gartner hænger, ifølge ejendomsmægler Peter Norvig, stadig i villaen. En historisk villa, som nu er til salg - for 15 mio. kr.

Midt 1930'ernes krisetider fik statsminister Th. Stauning villaen på Valeursvej foræret som en folkegave efter en landsindsamling.

En direktør ved navn Vilhelm Nielsen fortæller i bogen "Bogen om Stauning" fra 1950, at han sammen med andre erhvervsfolk samlede ind til en passende bolig til statsminister Stauning i anledning af hans 60 års fødselsdag. De mente ikke, at den 4-værelses lejlighed i Kanslergade, der året forinden havde dannet rammen om det berømte Kanslergadeforlig, var en statsminister værdig.

Derfor gik de i gang med at finde »en passende bolig« til Stauning. Først ville man have staten til at betale, men uden held.

»Vennerne«, som Vilhelm Nielsen omtaler sig selv og bidragydere, heriblandt A.P. Møller, samlede penge ind til villaen på Valeursvej. Og bidragene viste sig at blive så rigelige, at man både kunne købe grunden og huset, så husets beboer kunne »sidde husfrit«.

Arbejder i Hellerup

Da Stauning får villaen i 1934 er der krisetider i Danmark og i resten af Europa.

Men at arbejderlederen byttede sin 4-værelses lejlighed ud med gratis villa i Hellerup, var ikke noget problem i samtiden, siger Niels Wium Olesen, adjunkt ved Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet, som har beskæftiget sig med Socialdemokratiets historie i det 20. århundrede.

»Når vi undrer os over det i dag, er det, fordi vi drager paralleller til vores egen tid. Stauning havde ikke behov for at bevise, at han var en mand af folket. Det er anderledes i dag med akademikere som Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft. De skal skrue op for folkeligheden for at overbevise vælgerne. Det behøvede Stauning ikke. Desuden var en statsministers privatliv dengang slet ikke genstand for samme interesse som i dag,« siger han.

Respekteret samlingsfigur

Ifølge Niels Wium Olesen, var Stauning en samlingsfigur i datidens kriseramte samfund. Ikke blot for socialdemokrater.

»I 1930'erne var Europa ved at gå op i limningen. Fascismen og nazismen vandt frem, og samfundet var ved at bryde sammen. Men Stauning blev set som en leder, der kunne styre landet gennem dette stormvejr.

I nekrologer efter hans død i 1942 roste selv kritikerne på borgerlige aviser som Jyllands-Posten Stauning for at have været en troværdig leder og et holdepunkt i samfundet.

Det var også derfor, at han i 1935 kunne gå til valg på det berømte slogan "Stauning eller Kaos", uden at nogen trak på smilebåndet,« siger han.

Ved valget fik Socialdemokratiet 46,6 pct. af stemmerne, hvilket partiet aldrig har overgået.

Ambassadebolig

Stik imod hensigten med folkegaven blev Stauning den eneste statsminister, der nåede at bo på Valeursvej.

Vilhelm Buhl, der fulgte efter partifællen Stauning, da denne døde i 1942, fik tilbudt at flytte ind.

Men han foretrak at blive boende i sin egen lejlighed. Det samme gjorde Erik Scavenius, der kun seks måneder senere afløste Buhl, indtil han året efter imødekom de tyske krav og overlod landets ledelse til besættelsesmagten.

I 1947 købte Mc-Kinney Møller-familien villaen og boede der til 1986, hvor villaen kort var på anden privat hånd.

Siden 1990 har den historiske villa været norsk ambassadørbolig.

På grund af ambassadørskifte ønsker Norge ikke længere at have villaen, og derfor er Staunings magnolietræ, haven på den 2.502 kvm store grund og de 707 kvm villa til salg for 15 mio. kr.

morten.vestergaard@jp.dk

Kilder: Arbejdermuseet, Gentofte Lokalhistoriske arkiv, Dansk Biografisk Leksikon, Lademanns store Leksikon.