Venskabsbyer uden fagligt indhold

Flere kommuner sætter spørgsmålstegn ved udbyttet af venskabsbyer. En del har som konsekvens valgt at indstille samarbejderne. Flere borgmestre og kommunaldirektører siger, at gevinsten ikke står mål med udgifterne og den tid, der går med rejser.

I Hjørring har man flere gange diskuteret, om venskabsbysamarbejdet skal fortsætte.

Kommunens borgmester, Bent Brown (S), siger:

»Flere har den opfattelse, at det faglige indhold er for lille. Og i mange tilfælde kunne vi jo lige så godt sende et brev, hvis vi vil hinanden noget.«

Hjørring har fire venskabsbyer, der besøger hinanden på skift hvert andet år. Hjørring sender fem personer af sted, og udgiften for kommunen er ud over flybilletterne begrænset, og ledsagere skal selv betale alle udgifter.

Men når Hjørring hvert 10. år er vært, løber arrangementet let op i 300.000 kr., samtidig med at en række ansatte bruger arbejdstid på opgaven.

I Hjørring er der til gengæld ingen kritiske røster mod de aktiviteter, der følger i kølvandet af venskabssamarbejderne som f.eks. udveksling mellem skoler, klubber, spejdere og orkestre.

»Men når byrådspolitikere besøger et bryggeri i Finland, er der ikke meget go i det. Og det er den del af samarbejdet, som vi overvejer at bringe til ophør,« siger Bent Brown, der dog er indstillet på at lade bevillingen til venskabsbysamarbejdet løbe til 2006, hvor det er Hjørrings tur til at være vært.

Intet udbytte

I Blåvandshuk har politikerne allerede gjort en ende på venskabsbyerne i Polen og Litauen.

»Vi fik ikke noget ud af det og indstillede samarbejderne for nogle år siden,« forklarer kommunaldirektør Henning Haahr.

Ifølge Henning Haahr var kommunens venskabsbysamarbejde, som de er flest:

»Det var det sædvanlige. I nogle år beværtede vi gæster fra de to byer i en uge, og i andre år rejste vores politikere af sted i en uge. Det rykkede ikke noget som helst.«

Derfor vil kommunen hellere bruge pengene på erhvervsudvikling. Derudover støtter Blåvandshuk en dansk-tysk venskabsforening, der har kontakter på kryds og tværs i Tyskland.

»Foreningen medvirker til, at tyske turister kommer til Blåvandshuk, og det har vi klar nytte af,« siger kommunaldirektøren.

Broager Kommune har derimod aldrig haft venskabsbyer, men det er blevet overvejet enkelte gange. Når det aldrig er blevet til noget, har det som regel været begrundet med en frygt for, at et venskabsbysamarbejde hovedsageligt ville blive et spørgsmål om rejser.

»Venskabsbyer er blevet fravalgt, fordi vi vurderer, at det gensidige faglige udbytte er for lille,« forklarer kommunaldirektør Erik Breum, Broager Kommune.

Stor gavn

En helt anden opfattelse af venskabsbyerne har man i Aalborg, der med sine 25 venskabsbyer er den kommune i landet, der har flest.

Borgmester Henning G. Jensen (S) siger:

»Udbyttet er stort. Vi er en universitetsby, og det gør en forskel for relevansen af venskabsbyer. Blandt andet har vi forholdsvis mange udvekslingsstuderende fra venskabsbyerne. Men også handelslivet, beskæftigelsen og kultur- og foreningslivet har gavn af indsatsen.«

Borgmesteren vurderer, at det enkelte byrådsmedlem i Aalborg er på rejse eller modtager gæster fra en venskabsby tre til fire gange om året. Henning G. Jensen har ikke overblik over, hvad det koster kommunen, men han er overbevist om, at aktiviteterne falder ud på plussiden.

»Det handler ikke bare om at komme ud at rejse. Jeg kan forsikre om, at det er hårdt arbejde at være af sted, men at sliddet bærer frugt,« understreger han.

Bent Brown i Hjørring håber, at den kommende strukturreform vil tvinge kommunerne til en kritisk revision af nytten af venskabsbyerne.

»Som det ser ud nu, bliver vi lagt sammen med Sindal og Hirtshals. Og så er vi oppe på 13 venskabsbyer, med mindre vi rydder op. Sker det ikke, bliver det ikke længere et byråd, der arbejder for borgerne, men en racerklub.«

dorte.kuula@jp.dk