Røjel dømt for injurier

Jørgen Røjel blev idømt 20 dagbøder på hver 100 kroner og en godtgørelse på 10.000 kroner som straf for sine udtalelser om Frank Aaen. Jørgen Røjel havde i to læserbreve i Jyllands-Posten fastholdt, at folketingspolitikeren kunne være blevet idømt fængselsstraf for sine gerninger under Den Kolde Krig, men Frank Aaen har nu byrettens ord for, at disse anklager gik over stregen.

»Jeg har været klar over, at det måtte gå sådan. Retten har talt, og det er i orden. ,« siger Jørgen Røjel.

For ham er retssagens udfald ikke det vigtigste.

»Det drejer sig slet ikke om at tabe eller vinde, men om at få denne sag frem hos befolkningen, så man kan se, at Danmarks Kommunistiske Parti var en trussel mod nationens sikkerhed,« understreger Jørgen Røjel.

Han uddyber sit mål med retssagen i to punkter:

»For det første følte jeg som gammel modstandsmand, at det var min opgave at fortælle den nye generation om, hvad Den Kolde Krig førte til. For det andet mente jeg, at Aaens gerninger grænsede til spionagevirksomhed. Efter mit skøn var denne virksomhed kriminel,« fortæller Jørgen Røjel.

Selv om han er blevet dømt, har dommer Preben Fusager dog lagt vægt på, at ytringsfriheden skal have brede rammer:

Skarp offentlig debat

»Begge parter har deltaget i en skarp offentlig debat om emner af almen interesse. Der må derfor stilles strenge krav til en eventuel begrænsning af ytringsfriheden,« lyder det i rettens bemærkninger.

Alligevel bliver konklusionen ''efter en helhedsbedømmelse'', at Jørgen Røjel har overtrådt straffeloven.

Frank Aaen havde krævet en godtgørelse på op til 25.000 kroner. Jørgen Røjels advokat, Morten Samuelsson, hæfter sig ved, at han fik under halvdelen.

»Jeg opfatter det som en ret mild dom. Jeg læser dommen sådan, at dommeren vurderer, at Røjel har haft grund til at være skarp, men at han lige har været ude over kanten,« siger Morten Samuelsson.

Advokaten var allerede inden retssagens begyndelse bevidst om, at slaget var tabt. Men ved at inddrage vidner og en større gennemgang af koldkrigsperioden blev præmisserne sat for Frank Aaen. Enten lod han sagen falde, eller også ville han - paradoksalt nok - blive katalysator for en oprulning af de tidligere partifællers gerninger under Den Kolde Krig med sig selv i hovedrollen.

»Vores afgørende sejr var, at Vestre Landsret gav os lov til at føre vores beviser,« siger Morten Samuelsson og hentyder til, at Frank Aaen havde anket brugen af vidnerne professor Bent Jensen og fhv. generalløjtnant K.G.H. Hillingsø.

Ønskede ikke retssag

Men udvidelsen fra injuriesag til koldkrigssag vækker ikke harme hos Frank Aaen.

»Jeg er indforstået med, at der skal være meget brede rammer for at føre bevisførelse,« siger han.

Frank Aaen ønskede dog ikke, at det skulle komme til en retssag.

»Når det nu alligevel kom så vidt, så er jeg tilfreds med, at jeg fik medhold i, at man ikke bare kan kalde en politisk modstander for kriminel. Jeg anser det for at være en uforbeholden dom,« fastslår folketingspolitikeren.

Til halveringen af det maksimale krav siger han:

»Retten har set på, at det er en pensionist, og jeg er helt tilfreds med, at der ikke er faldet en hårdere straf. Erstatningen er mindre vigtig, men jeg vil bruge de 10.000 kroner til at afholde et seminar om Den Kolde Krig. Det skal arrangeres uafhængigt, eksempelvis af et universitet, og seminaret skal være åbent for alle,« lover Frank Aaen.

Lektor Anette Storgaard ved Aarhus Universitet vurderer hverken straffen som stor eller lille.

»Det interessante er, at han overhovedet dømmes for injurier. Det sker utroligt sjældent,« siger hun.