Partnere på skift fremfor én livsledsager
Kernefamilien mister terræn som parforholdets base. En variant kan blive arbejdspladsen som fælles udgangspunkt, mener forsker i fremtidskærlighed.
I midten af det store alrum står et langbord. Her kan sidde langt flere end en almindelig kernefamilies medlemmer. Og en del af pladserne er udstyret med trip trap-stole i børnehøjde.
Rummet er smagfuldt indrettet. Men når rengøringshjælpen har gjort sit arbejde med at forberede aftensmaden og vaske gulvene, er rummet tomt.
For familiens medlemmer er løbet i hver sin retning. Børnene er i skole og i børnehave. Forældrene er på hver deres arbejdsplads.
Og det er kun et spørgsmål om tid, før rummet ikke længere eksisterer som familiens faste base, mener forskere. De nye generationer vil nemlig ikke etablere sig, som kvinder og mænd har gjort i århundreder med hjemmet som udgangspunkt for følelsesliv og arbejdsliv. De kommende voksne vil have flere parforhold igennem livet. Et forhold for hver fase.
Tryghed i ægteskabet
Lektor Jens Hougaard, Aarhus Universitet, arbejder i øjeblikket på et værk om romantisk kærlighed:
»I et individualistisk samfund er det svært at sætte grænser for folks trang til at følge, det de selv har lyst til. De grænser er der i et ægteskab. Når det alligevel i en årrække vil være det mest almindelige, så skyldes det, at ægteskabet er lidt som at høre gammel musik. Man ved præcis, hvad det drejer sig om. Og det skaber en vis tryghed,« siger han.
Når ægteskabskonstruktionen trods alt truer med at vælte, skyldes det primært, at familien som base er ved at blive udtømt for funktioner, mener Jens Hougaard.
»Børnene er jo væk fra familien en stor del af tiden. Man kunne godt forestille sig, at folk rykker sammen omkring deres arbejde og skaber fællesskaber og forhold der. Der er allerede ting, der trækker i den retning.«
Parforholdet og familien bygger i dag kun på følelsesmæssige værdier som hygge og intimitet, derunder de voksnes seksuelle samvær. Den er ikke nødvendig for den enkeltes overlevelse, og hvis værdierne blegner, søger man dem hos andre.
»Et symptom er overfokuseringen på det seksuelle i reklamerne. Et køleskab sælges ikke på sine evner til at bevare maden frisk, men på seksuel forførelse af en kvinde,« siger samfundsforsker Johannes Andersen, Aalborg Universitet.
Han forudser, at de unge vil jonglere mere med deres livsstil, fordi de har set de forskellige typer fungere, både parforholdet og opvæksten hos en enlig forsørger.
»Hvis de er skilsmissebørn og i øvrigt blevet behandlet ordentligt af begge forældre, ser de ikke nødvendigvis skilsmisse som noget negativt,« siger han.
Vægten på de psykologiske faktorer og det seksuelle lægger især et pres på mandens traditionelle rolle som familiens autoritet. Han har ikke rigtig noget at have den i mere.
Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Instituttet for Fremtidsforskning i Århus, er enig i, at familien er ved at blive udtømt for funktioner.
Og man skal ikke tage de unges store og pompøse bryllupper som udtryk for, at de vil familielivet mere end forgangne generationer:
»De etablerer sig aldersmæssigt senere end førhen og gør det så med brask og bram og masser af symboler på den lykkelige familie. Men prisen for bryllupsfesten er snarere proportional med angsten for at det skal gå galt,« siger Anne-Marie Dahl.
Selv om de unge vil kernefamilien, så er de selv godt på vej til at tømme den for mening ved at købe sig fra ydelser både hvad angår børnepasning og praktiske gøremål i hjemmet, så manden og kvinden hver især kan dyrke deres egne interesser.
»Ingen er uundværlige for at hverdagen kan fungere, og der er ikke megen anden kit end følelserne til at binde familiemedlemmerne sammen. Danskerne tror på familiebegrebet. Men det er under pres af en voksende trang til at dyrke individualismen og i konkurrence med alle mulige andre sociale netværk som arbejdspladsen eller fritidsinteresser kan byde på,« siger Anne-Marie Dahl.