Ørestad - eller hvad?
Ørestad. Navnet på Københavns nyeste bydel er kort og enkelt, men ak så svært.
Ørestadsselskabet, der bygger Metroen og anlægger den nye bydel, kæmper en fortvivlet kamp for at få udbredt det officielle navn. Men folkemundene stritter imod.
Når det hedder, at man tager til staden, må det vel også hedde, at man tager til Ørestaden, ikke til Ørestad, synes vores underbevidste retskrivningsordbog at konkludere.
Senest gik det galt, da tre idrætsforeninger skulle præsentere planerne for det nye idrætscenter i by- delen. Her blev den i alle officielle papirer og i de mange hyldesttaler omtalt som Ørestaden.
Blandt talerne var overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S), som er medlem af bestyrelsen i Ørestadsselskabet. Også han besluttede at forsyne Ørestad med et ekstra ''e'' og ''n'' til sidst.
Kommunikationsdirektør Bo Dybkjær fra Ørestadsselskabet sukker dybt over omverdenens manglende forståelse for at kalde tingene ved deres rette navn.
»Vi har ikke givet op endnu. Vi mener af mange grunde, at navnet Ørestad er det korrekte. Først og fremmest fordi begrebet Ørestaden af mange, særligt i Sverige, opfattes som hele Øresundsregionen, hvorimod navnet Ørestad er den konkrete bydel på Amager,« siger han.
Giv tid
Og Ørestadsselskabet kæmper ikke forgæves. Københavnerne skal nok lære det engang, lyder trøsten fra den højere sagkundskab i skikkelse af lektor, dr.phil Bent Jørgensen fra Dansk Sprognævns stednavneudvalg. Men det kan være, at det tager lidt tid. 100 år eller mere er slet ikke urealistisk, vurderer han.
»Vi kan jo godt finde ud af at sige Valby. Ingen siger Valbyen eller Aalborgen længere, det er platumuligt at forestille sig det. Men der er også tale om gamle navne. Derimod hedder det Furesø, og alligevel siger de fleste Furesøen. Det er, fordi navnet er relativt nyt, 200-300 år,« siger Bent Jørgensen.
Derimod har de fleste forstået, at den nærliggende Buresø hedder netop Buresø og ikke Buresøen.
»Men det navn er også meget ældre. Det stammer helt tilbage fra middelalderen,« oplyser sprogforskeren.
Kort og korrekt
Og selv om det altså kan kræve mere end én generation af kommunikationsdirektører, officielle papirer og statsautoriserede vejskilte at få udbredt navnet Ørestad, bifalder Dansk Sprognævn den korte, ubestemte form som den korrekte.
»Ørestad er grundformen af navnet, og den gør det let at danne andre stednavne som f.eks. Ørestads Boulevard. Hvis nogle så arbejder videre med navnet og bruger det i bestemt form, gør det ikke noget. Det må de godt,« siger Bent Jørgensen.
Ørestaden er ikke det eneste uofficielle navn, som bydelen er blevet udstyret med. Folkeviddet har også opfundet Plørestad og Ødestad - men det er en anden historie.