Baggrund: Mystiske dødsfald i inders kølvand

Bangladesh, Thailand, Hongkong, Costa Rica, New York, Schweiz, Østrig, Grønland, Esbjerg, Fanø - og Horsens.

Arresten i Horsens er blevet et foreløbigt og ufrivilligt stop på rejsen for en indisk verdensmand med brune øjne og charme. Han sidder nu sigtet for dobbeltdrab i Danmark.

Den 32-årige Sanjay Sharma fra den indiske hovedstad, New Delhi, er berejst, han er ung, ser godt ud, og kvinderne falder tilsyneladende let for ham. Og på trods af sin unge alder har Sanjay Sharma allerede mindst tre ægteskaber bag sig.

Cecilia fra Ecuador, Razi fra Indien og grønlandske Carla Clasen forelskede sig alle i Sanjay Sharma i løbet af 1990'erne og giftede sig med manden efter kort tids bekendtskab.

Men for to af kvinderne viste kærligheden til inderen, der har rejst verden rundt under adskillige falske navne, at have den allerhøjeste pris.

En grusom død blev begges skæbne ganske kort tid efter, at de havde giftet sig med den unge inder.

Således blev den 23-årige indiske stewardesse Razi Singh fundet død af et elektrisk stød i et badekar i Østrig fem måneder efter vielsen, der fandt sted i et tempel i Indien i 1997.

Og den 21-årige Carla Clasen og hendes toårige datter, Natuk, forsvandt i oktober sidste år knap en måned efter, at hun var blevet gift med Sanjay Sharma på rådhuset i Nuuk. Fem måneder senere blev ligene af mor og barn fundet gravet ned ved et sommerhus på Fanø. Carla Clasen var blevet banket ihjel, og datteren Natuk var blevet kvalt, konstaterede retsmedicinerne.

Ægtemanden Sanjay Sharma - alias Juan Carlos Pinto Sanches - var derimod sporløst forsvundet. Esbjerg Politi sigtede ham kort efter for dobbeltdrab og efterlyste ham over hele verden via Interpol.

En hårdt arbejdende bror

Juan Carlos Sanches Pinto, Alexander Lopez, James Kennedy, Juan Carlos Clasen og Sanjay Sharma. Den drabssigtede inder har anvendt mange forskellige navne, siden han som 20-årig i 1989 forlod det folkerige Indien og flyttede til USA for at prøve lykken.

Med sig i bagagen havde han blot 11 års skolegang og adressen på sin storebror, Anil Sharma, der dengang boede i New York og arbejdede som forretningsmand.

- Sanjay kunne ikke blive færdig med skolen hurtigt nok. Han ville over til mig. I det første halvandet år boede han hos mig i min lejlighed, og derefter boede han hos nogle venner rundt omkring i byen. I begyndelsen tog min bror arbejde i en elektronikforretning, og senere startede han en dagligvareforretning, fortæller Anil Sharma, 35 år. Han har aldrig haft et særlig nært forhold til sin lillebror, der er den yngste i en børneflok på to drenge og to piger.

- Vi voksede ikke op sammen, fordi jeg blev sendt på kostskole, da Sanjay var bare fem år gammel, fortæller Anil Sharma.

Ritzau mødte i november 2000 den drabssigtedes bror hos brødrenes fælles advokat Arun Kapil i den indiske hovedstad. Advokaten, der har et eksklusivt advokatkontor og privat bolig i det centrale New Delhi, overværer samtalen med Anil Sharma, og det er en betingelse for, at mødet overhovedet kan finde sted, understreger broderen.

- Jeg vil jo helst ikke sige noget, der kan skade min brors sag, siger Anil Sharma, da han tager venligt imod. Den 35-årige inder er noget højere og mere kraftigt bygget end sin drabssigtede bror, men ellers er der en slående lighed mellem de to brødres ansigtstræk.

Anil Sahrma får dybe rynker i panden og tænker sig længe og grundigt om, da han bliver bedt om at beskrive sin bror og svarer efter længere tids tøven:

- Han er en meget hårdt arbejdende fyr. Han har altid arbejdet meget og længe.

Det er tilsyneladende de ord, som Anil Sharma mener bedst karakteriserer hans bror, og han gør ikke mine til at tilføje andre superlativer, der kan beskrive, hvilket menneske hans bror er.

Det første ægteskab

I de allerførste år, Sanjay Sharma bor i New York, møder han den blot 20-årige Cecilia Manutano fra Ecuador. Parret gifter sig i 1992, og allerede året efter føder Cecilia parrets fælles søn Alexander Sharma på Queens Hospital i den amerikanske storby. På fødselsattesten anføres Sanjay Sharma som barnets far.

Men ægteskabet bliver præget af vold og trusler, og den 8. oktober 1997 går Cecilia i retten for at få dommeren til at udstede et polititilhold mod sin mand.

Sanjay Sharma møder ikke selv op i retten, fordi han allerede på det tidspunkt er rejst tilbage til Indien. Dommer Rhea G. Friedman udsteder i retten et forbud mod, at den unge inder nærmer sig sin kone, og Cecilia Mantuano får samtidig forældreretten over deres fælles søn. Dommeren understreger i sin afgørelse, at Sanjay Sharma skal holde sig fra at: "overfalde, chikanere, true og udsætte Cecilia Mantuano for andre forbrydelser". Ægteskabet bliver dog ikke ophævet.

Anil Sharma har aldrig hørt, at der skulle være problemer i ægteskabet mellem Cecilia Mantuano og Sanjay Sharma.

- Jeg mødte den kæreste, som han har en søn med i USA. Der var aldrig problemer imellem dem. De opførte sig som almindelige kærester, der havde et barn sammen, fastholder han.

Samme år, som forholdet til Cecilia for alvor begynder at krakelere, beslutter Sanjay Sharma sig for at rejse hjem til Indien, hvor han stadig er statsborger. I sine knap otte år i USA har han flere gange fået forlænget sin arbejdstilladelse, men han har ikke opnået amerikansk statsborgerskab.

- Han følte vel hjemve. Han ringede i hvert fald ofte til min mor fra USA. Jeg hørte, at han havde gjort det forbi med kæresten, og at han ville slå sig ned i Indien igen, siger Anil Sharma.

Kort efter, at Sanjay Sharma i 1997 vender hjem til sit fædreland, møder han den smukke 23-årige Razi Singh, der arbejder som stewardesse for det private indiske flyselskab Jet Airways. Ifølge politiet og kvindens familie mødes de to unge på flere flyrejser, som Sanjay Sharma foretager fra New Delhi til Bombay.

- Og så kom denne pige ind i hans liv, og de forelskede sig næsten omgående, fortæller Anil Sharma. Han undlader konsekvent hele samtalen igennem at omtale den dræbte Razi Singh ved hendes navn.

Ser sin datter dræbt i et syn

Den unge stewardesse Razi Singh bor i landsbyen Faridabad lidt uden for New Delhi sammen med sin mor og lillebror.

Faderen, Sanwal Singh, der er hindupræst, er kun hjemme hos familien i weekenderne. I ugens løb lever han i et tempel uden for New Delhi og bruger dagene på at meditere og helbrede ved håndspålæggelse.

Datterens nye bekendtskab huer bestemt ikke familien og da slet ikke faderen.

- Jeg kunne ikke lide ham. Han lignede en bedrager, og allerede kort tid efter, at Razi havde mødt ham, så jeg i et syn for mig, at han ville slå hende ihjel. Jeg fortalte det til min datter, men hun var jo forelsket og overhørte mine advarsler. Det var min datters sorte ulykke, at hun mødte Sanjay Sharma, siger den 56-årige Sanwal Singh og sukker.

Selv om datterens død stadig smerter ham voldsomt, taler Sanwal Singh gerne og længe om den tid, der gik forud for datterens dødsfald. Og om det turbulente ægteskab, som datteren til sin fars store fortrydelse indgik med Sanjay Sharma en sommerdag i 1997.

Sanwal Singh og hans familie tager imod hos en ven af familien, der bor i New Delhi. Vennen byder på ostekiks og te med mælk i den lille spartanske opholdsstue, der danner rammen om interviewet. En ventilator summer konstant i det ene hjørne og sørger for at holde en behagelig temperatur i stuen.

Uden for i den varme millionby er luften derimod tyk og kvælende af udstødningen fra de tusindvis af lastbiler, biler, knallerter og motoriserede trehjulede rickshaw-taxier, der med hornet i bund farer rundt i ét voldsomt trafikkaos i Delhis gader.

Magre hellige køer i alle størrelser og farver trisser sløvt rundt og roder efter mad i affaldsbjerge, der støt har vokset sig store i vejkanterne.

I stuen træder Sanwal Singh, hans kone, Suman, 50 år, og parrets 20-årige søn, Samrad, på bare tæer ind på det bløde brune gulvtæppe.

Værten, der er en fremtrædende lokalpolitiker i hovedstaden New Delhi, knæler for præsten og griber med begge hænder om Sanwal Singhs fødder til ærbødig hilsen.

Værten kommer ind i stuen med en stor bunke papirer, der er pakket ind i et spraglet tørklæde. Han breder tørklædet ud på gulvet, og til syne kommer personlige breve, politirapporter og andre dokumenter om den unge stewardesses dramatiske død.

Selv om både Sanwal Singh og hans kone og søn smiler venligt, er der ikke glæde at spore i deres øjne.

Moderen Suman Singh er klædt i en hvid og grå indisk sari og holder i sin ene hånd et billede af sin afdøde datter. I den anden hånd knuger kvinden et lommetørklæde, som hun nu og da bruger til at duppe tårer væk fra øjnene.

- Da Razi mødte Sanjay Sharma, bildte han os ind, at han var ansat som politimand i New York Police Department. Det, har vi siden fundet ud af, var en løgn. Razi var meget forelsket i Sanjay Sharma, og derfor fik han lov til at komme og besøge hende hjemme hos os. Han var meget ivrig efter at blive gift med Razi, og efter at have presset på en måneds tid fik de lov til at forlove sig, fortæller Razis lillebror, Samrad Singh, på vegne af sin mor. Hun taler ikke engelsk, og derfor oversætter sønnen for hende, når hun lavmælt beretter om sin datters tragiske skæbne.

Sanjay Sharma anholdes

Selv om faderen forbyder ægteskab mellem Razi og Sanjay Sharma, lader det unge par sig vie i et tempel uden for New Delhi den 8. juli 1997 - uden faderens vidende. Til stede er Razis bror samt hele Sanjay Sharmas familie. Forud for vielsen skriver de unge begge under på, at de ikke er gift med nogen anden i forvejen. Efter brylluppet flytter de nygifte sammen i en lejlighed.

I den første tid gik det tilsyneladende godt i ægteskabet.

- Han smigrede sig ind hos os alle. Han sagde til Razi, at han elskede hende, og at hun var den smukkeste i verden. Jeg tror egentlig også, at hun elskede ham i starten, men kærligheden forvandlede sig til frygt, siger broderen og fortsætter:

- For kort tid efter, at de var blevet gift, begyndte Sanjay Sharma at være ond mod min søster. Han slog hende, lænkede hende med håndjern til sengen og forbød hende at tale med os. Min mor prøvede engang at ringe til min søster, men Razi sagde blot, at det ikke nyttede, at vi kontaktede hende, fordi Sanjay Sharma aflyttede hendes telefonsamtaler. Han plejede at sige til min søster, at han ville slå mig ihjel, hvis hun kontaktede os. Ingen ville gøre sådan noget mod en person, som man elsker. Han er en ond person, siger lillebroderen.

Selv om Razi Singh havde giftet sig mod sin faders vilje, betalte hendes forældre efter brylluppet den obligatoriske medgift til Sanjay Sharmas familie, som det er tradition i Indien, når en pige bliver giftet bort.

Men de smykker og penge, som familien betalte, rakte tilsyneladende ikke.

- Pludselig krævede han, at vi også gav ham en bil, et hus og en million rupees (200.000 kroner, red.) Det nægtede vi at betale, både fordi vi ikke havde råd, og fordi vi simpelthen ikke ville give ham flere penge. Hans mor pressede også på for at få flere penge, forklarer faderen.

En måned efter brylluppet tager Sanjay Sharma ud til Razis forældre og raserer huset og en tilhørende restaurant. Ifølge familien tager Saharma også nogle penge fra huset og truer Razis skrækslagne far med en hammer. Det får faderen til at ringe efter politiet.

Samme dag bliver Sanjay Sharma anholdt. Fæstnet til hans ene ankel i et hylster finder politiet en pistol, som Sanjay Sharma har gemt.

Derfor bliver han sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, og politiet tilbageholder ham i en uge.

En grusom død i badekarret

Mens Sanjay Sharma sidder varetægtsfængslet, flytter hans unge kone hjem til sine forældre. I ugens løb kigger Razi Singh tilfældigt i sin mands pas og opdager til sin bestyrtelse, at han allerede er gift med Cecilia Mantuano.

- Razi græd og var dybt ulykkelig, og hun besluttede sig for at skrive til kvinden i USA, fortæller broderen Samrad Singh. I brevet skriver Razi Singh blandt andet:

"Cecilia, er du gift med Sanjay Sharma, og har du et barn med ham. Jeg vil være dig dybt taknemmelig, hvis du vil give mig svar på disse spørgsmål og på den måde være med til at forhindre, at mit liv bliver ødelagt".

Razi skriver også i et brev til det lokale politi, at hendes mand har snydt og bedraget hende, og at hun er bange for, at hendes eget og familiens liv er i fare. Men brevet får ikke politiet til at reagere.

Cecilia Mantuano skriver straks tilbage til Razi Singh og bekræfter den unge indiske kvindes mistanke. Cecilia skriver også, at hun er blevet snydt af Sanjay Sharma, der ifølge kvinden har forfalsket hendes underskrift for at opnå lån til købet af en jeep.

Den unge indiske stewardesse når dog ikke at modtage brevet fra Cecilia Mantunao, førend Sanjay Sharma igen er løsladt under kaution.

- Han hentede Razi og tog hende med hjem til sin mor i byen Rohini, der ligger uden for New Delhi. Vi har en mistanke om, at han herefter begyndte at give Razi medicin for at sløve hende, så hun ikke gjorde modstand, siger Razis far.

I midten af november 1997 ringer Razi ifølge hendes forældre til en kusine og fortæller hende, at hun er bange for, at Sanjay Sharma har planer om at tage hende med til et hemmeligt sted.

Den 24. november tegner Sanjay Sharma en separat forsikring på sin kone på 50.000 dollar. Seks dage senere rejser parret til Østrig. Ifølge politiet køber Sanjay Sharma en returbillet til sig selv og en enkeltbillet til sin unge kone.

Forsikringen, der bliver tegnet hos United India Insurance Company Ltd., omfatter udgifter til lægehjælp og eventuel hjemtransport, hvis Razi Singh under rejsen skulle gå hen og blive syg eller dø.

Parret lander i lufthavnen i Innsbruck sent om aftenen den 30. november. Her venter Sanjay Sharmas søster og svoger, og de fire kører hjem til søsterens hus i den lille by Absam. De første dage i Østrig bruger parret ifølge Sanjay Sharmas forklaring på udflugter og indkøb.

Den 4. december 1997 om formiddagen er Razi Singh og Sanjay Sharma alene i huset, mens søsteren og svogeren er på arbejde.

Ved 11-tiden beslutter Razi Singh sig for at tage et karbad. Mindre end en time senere ligger hun død i badekarret med næsten hele hovedet under vand. Ved siden af hende i badekarret ligger en tændt hårtørrer.

Sanjay Sharma og hans søsters svigerfar alarmerer politiet, og Sanjay Sharma forklarer, at han har fundet sin døde hustru i badekarret. Til politiet fortæller han også, at han gik ud på badeværelset, da han begyndte at undre sig over, hvorfor hans kone var så længe i badet.

Ingen andre har været i huset denne formiddag, så Sanjay Sharma er det eneste vidne.

Knap to timer efter, at den unge kvinde er blevet fundet i badekarret, erklærer en østrigsk læge Razi Singh for død. Ifølge obduktionserklæringen har den unge kvinde mistet livet som følge af elektrisk stød - en unaturlig død, der kræver en politimæssig efterforskning.

Obduktionen viser også, at den unge kvinde kort inden sin død har haft sex, idet der findes sæd i hendes skede.

Efter en kort efterforskning vurderer østrigsk politi, at dødsfaldet er en ulykke.

I rapporten skriver politiet blandt andet: "Der er ikke fremskaffet konkrete beviser for, at Razi Singh Sharma led en voldelig død forårsaget af sin mand. Men spørgsmålet om, hvorvidt han kunne have smidt hårtørreren ned i badekarret i et ubemærket øjeblik, kan ikke besvares".

Indisk politi, der senere kommer ind i sagen, mener i modsætning til østrigsk politi, at der ikke er tale om en ulykke, men at Sanjay Sharma har dræbt sin kone. Og chefen for efterforskningen hos det indiske forbundspoliti, CBI, Loknath Bahera, mener, at Sanjay Sharma helt overlagt har haft sex med sin kone, kort inden hun døde for derved at bevise, at parret havde et harmonisk ægteskab.

- Hvis der her er tale om drab, og det mener vi, at der er, så er drabet begået yderst koldblodigt, understreger kriminalchefen.

Østrisk politi kender ikke til parrets turbulente ægteskab og de stridigheder, som Sanjay Sharma har haft med hustruens familie i Indien. Og politiet i Indien kontaktes ikke under efterforskningen.

Det undrer siden indisk politi, da det får nys om sagen.

- Politiet i Østrig fattede ikke mistanke til, at der kunne være tale om drab, idet de ikke kendte til parrets kontroverser hjemme i Indien. Og politiet kontaktede ikke os. Det er vi meget utilfredse med, siger vicekriminalinspektør Rai Singh Khatri, fra det indiske forbundspoliti, CBI, der efterforsker sagen i Indien.

Sanjay Sharma flygter fra politiet

Den 9. december får Sanjay Sharma liget af sin unge kone kremeret i Østrig. Med tilladelse fra de østrigske myndigheder får han tilladelse til at fragte sin afdøde kones aske med hjem til Indien, men asken er væk, da han dagen efter ankommer i lufthavnen i New Delhi.

Til politiet forklarer han siden, at han under hjemrejsen har fået stjålet den taske, som han transporterede asken i.

Sanjay Sharma opholder sig i Indien i en hel uge uden at fortælle Razis familie, at han er hjemme, og at datteren er omkommet.

- Vi kontaktede politiet og sagde, at vores datter var forsvundet. Det fik nogle betjente til at opsøge Sanjay Sharma i hans hjem, og først her fortalte han, at Razi var død i Østrig. Han forsøgte at skjule alt, fortæller Sanwal Singh og fnyser vredt.

Familien nægter at tro på, at Razi er omkommet ved en ulykke, og derfor melder de Sanjay Sharma til politiet for medgiftsdrab.

- Vi var i chok, og vi kunne ikke tro, at det var sandt, at vores datter var død, forklarer Suman Singh, der endnu engang bryder hulkende sammen og gemmer ansigtet i sit lommetørklæde.

Ifølge indisk lov skal politiet efterforske alle dødsfald, hvor gifte kvinder dør inden for de første syv år af ægteskabet. Loven er blevet vedtaget, fordi det ikke er usædvanligt, at indiske mænd dræber deres koner, efter at de har fået udbetalt medgiften.

Det bliver forbundspolitiet CBI, der bliver sat på sagen. Og den 20. december 1997 anholdes Sanjay Sharma og sigtes for medgiftsdrab på sin kone. Den unge inder bliver fremstillet i retten, hvor han nægter sig skyldig i sigtelsen. Dommeren vælger dog at varetægtsfængsle Sanjay Sharma, og han køres til fængslet i byen Rohtak.

I halvandet år sidder Sanjay Sharma varetægtsfængslet, mens politiet efterforsker sagen. Den 20. marts 1999 bestikker Sanjay Sharma to politibetjente, der skal eskortere ham til og fra et retsmøde i New Delhi. Han flygter.

Flugten finder sted efter retsmødet, hvor betjentene stik imod alle regler og foreskrifter kører Sanjay Sharma ud til hans mors hus i Rohini, hvorfra de lader ham stikke af. Betjentene tilstår og bliver siden suspenderet fra tjeneste.

I månederne efter flugten leder politiet efter Sanjay Sharma og offentliggør fotografier af ham i landets aviser og i tv-programmet "Indias most wanted". Der udloves også en dusør på ca. 20.000 kroner, men til ingen nytte - den undvegne fange er over alle bjerge.

Lynægteskab på rådhuset i Nuuk

Ingen ved helt nøjagtig, hvornår det lykkedes Sanjay Sharma at slippe ud af Indien, men dansk politi har siden forsøgt at kortlægge hans færden efter flugten.

- Han ringede til mig den dag, han flygtede. Men jeg var ikke interesseret i, at min bror skulle leve på flugt, og derfor ringede jeg til politiet og fortalte, at han havde kontaktet mig, siger Anil Sharma. Han har ikke hørt fra sin bror siden, fortæller han.

Under den langvarige flugt fra politiet besøger Sanjay Sharma fra marts til august 1999 blandt andet Bangladesh, Thailand, Hongkong, Jamaica, Costa Rica, Brasilien, Østrig og Tyskland. Undervejs benytter han sig af flere falske identiteter og falske pas. Den dengang 31-årige inder udgiver sig blandt andet for at være venezuelaneren Juan Carlos Sanches Pinto. Og netop dette navn anvender Sanjay Sharma, da han den 27. august 1999 lander i Sdr. Strømfjord i Grønland. Allerede i lufthavnen falder han i snak med to grønlandske mænd, der tilbyder, at han kan bo hjemme hos dem i deres hus i Nuuk.

Sanjay Sharma takker ja, og til sine nye venner fortæller han, at han er kommet til Grønland for at lede efter arbejde, blandt andet på Thulebasen.

Den flygtede varetægtsfange tilbringer sine første dage i Grønland i selskab med sine nye venner.

Den 30. august møder han den 23-årige grønlandske kvinde Carla Clasen, der er alene med sin knap treårige datter Natuk, som hun har fra et tidligere forhold. Den unge grønlandske kvinde, der er overvægtig og på bistandshjælp, møder "Juan Carlos Sanches Pinto", da hun står foran Brugsen i Nuuk og sælger tøj.

Det er almindelig kendt i Nuuk, at pladsen foran Brugsen er et af de steder, hvor misbrugere af hash og alkohol holder til. Og hvor der bliver handlet med helt andre og forbudte stoffer. Den 23-årige Carla drikker selv både alkohol og ryger engang imellem hash.

- Carla Clasen var ikke sådan en, man lagde mærke til. Hun var nok lidt af et socialt tilfælde, forklarer kriminalinspektør Børge Baagø, der leder drabsefterforskningen i Esbjerg.

Mødet med den unge og charmerende Juan Carlos Sanches Pinto, der pludselig viser hende opmærksomhed, sætter farve på Carla Clasens triste hverdag.

Og det er tydeligt for alle, at hun er glad for sin Juan Carlos. Carla beretter således ifølge en ven glædesstrålende om, at Juan Carlos holder så meget af hende, at han vil tage hendes efternavn, når de skal giftes.

Og det bliver de kun seks dage efter deres første møde. Til stede som vidner ved vielsen på rådhuset i Nuuk er nogle af Carlas venner og de nye grønlandske venner, som Sanjay Sharma har mødt.

Efter vielsen går det nygifte par hjem til Carlas lejlighed, men selv om de nu er mand og kone, flytter Juan Carlos ikke permanent ind hos Carla Clasen og datteren.

En kilde fortæller siden til en grønlandsk avis, at Carla dagen efter vielsen går rundt og spørger venner og bekendte, om de har set hendes ægtemand.

Carla Clasens mor, Frederikke Clasen, føler sig ikke tryg ved sin nye svigersøn fra Sydamerika. Hun ser kun sin nye svigersøn to gange i ca. en halv time, i den periode, han opholder sig i Nuuk.

- Jeg var meget betænkelig ved ham, fordi han havde så travlt med at gifte sig med Carla. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad han ville opnå ved at gifte sig med hende i al den hast, forklarer moderen i februar i år til avisen Atuagagdliutit.

Moderen fortæller også, at hun tror, at Juan Carlos har giftet sig med hendes datter for at involvere hende i smuglervirksomhed. Rygter i Grønland siger, at det var hash, der bragte de to unge sammen, og at Juan Carlos - alias Sanjay Sharma - kun havde giftet sig med Carla for at få et andet efternavn og for at bruge hende som kurer.

Blot ni dage efter brylluppet - den 15. september - rejser Sanjay Sharma alene til Danmark, hvor han finder en lejlighed i det sociale boligbyggeri Kridthuset i Kvaglundparken i Esbjerg. Knap to uger senere, den 28. september, ankommer Carla Clasen og hendes toårige datter, Natuk, til Esbjerg.

Da parret beslutter sig for at rejse til Danmark, er det i første omgang meningen, at Carla Clasen vil efterlade datteren Natuk hos sin mor. Men kort før afrejsen ændrer hun mening og tager alligevel datteren med. Og det viser sig siden at være en katastrofal beslutning, hun træffer.

- Juan Carlos sagde, at han nok skulle passe godt på Carla og Natuk. Han sagde udtrykkeligt, at han ville passe særlig godt på Natuk. Vi skulle ikke være bekymrede, har Frederikke Clasen sagt til den grønlandske avis.

To lig graves op på Fanø

Carla Clasen og hendes indiske mand bor med datteren Natuk i lejligheden i Kvaglundparken i knap to uger. Den 9. oktober rejser de alle tre til Fanø, hvor de har lejet et sommerhus på adressen Norges Fjelde 9 for en uge.

Men blot tre dage senere - tidligt om morgenen den 12. oktober - rejser Sanjay Sharma med fly til Canada - alene. Carla Clasen og hendes toårige datter er derimod forsvundet.

I tiden omkring den 11. oktober ser et vidne ifølge politiet en mand, der står og graver ved sommerhuset. Politiet mener nu, at det må have været Sanjay Sharma, der var ved at grave ligene af mor og datter ned i sandet.

I november er Carla Clasens forældre blevet så bekymrede, at de sætter hele familien i bevægelse for at få kontakt med datteren.

Carla Clasens moster, der bor på Christiania i København, rejser til Esbjerg, hvor hun ringer på døren til lejligheden i Kvaglundparken. Ingen svarer. Og ingen - heller ikke Sanjay Sharma - har meldt mor og barn savnet hos politiet.

Fem måneder går, og i den periode bor mindst fem forskellige hold lejere i sommerhuset på Fanø uden at fatte mistanke om den grufulde forbrydelse, der har fundet sted på adressen.

Den 8. februar 2000 graver kriminalpolitiet i Esbjerg ligene af mor og datter op ved en skrænt på sommerhusets grund. En nabo har set en barnehånd stikke op af sandet, og han alarmerer politiet. Politiet graver først barneliget op ved skrænten og herefter Carla Clasen, der ligger begravet i et hul ca. 10 meter fra skrænten.

En obduktion viser efterfølgende, at Carla Clasen er blevet banket til døde - hendes knap treårige datter, Natuk, har lidt kvælningsdøden. Ved obduktionen har barnet sand i halsen.

- Der var ikke kvælningsmærker på barnets hals, så enten er hun blevet kvalt med for eksempel en pude, eller også var hun ikke død, da hun blev begravet, siger kriminalinspektør Børge Baagø fra Esbjerg Politi, der har ledet drabsefterforskningen.

Ret hurtigt efter fundet af de to lig mistænkes Sanjay Sharma for drabene. Efter knap to uger sigter Esbjerg Politi ham officielt for drab og udsteder en international efterlysning af Juan Carlos Sanches Pinto, som er det navn, Esbjerg Politi kender ham under.

Knap tre måneder senere - den 18. maj - sker der for alvor et gennembrud i sagen, da Juan Carlos Sanches Pinto - alias Sajnay Sharma - bliver anholdt på åben gade i New York.

Det bliver et fingeraftryk, der igen skaffer Sanjay Sharma bag tremmer.

Den 32-årige inder har i den amerikanske storby ansøgt om licens til at arbejde som taxichauffør og afgiver i den forbindelse sit fingeraftryk, som reglerne foreskriver.

FBI har i forvejen hans fingeraftryk fra immigrationsmyndighederne i Ottawa i Canda, der tilbageholder Sanjay Sharma, da han ankommer til Canada fra Danmark den 12. oktober, fordi han ikke har indrejsepapirerne i orden. I december samme år sættes han på fri fod mod kaution og sætter straks kursen mod New York.

Glæden hos dansk politi er stor, da FBI sammenligner de to fingeraftryk, og det viser sig, at der er gevinst.

Sanjay Sharma anholdes i New York

I nogle dage overvåger FBI Sanjay Sharma, og den 18. maj anholder betjentene inderen, da han træder ud fra en bank. Anholdelsen foregår helt uden dramatik, og inderen bliver lagt i håndjern og kørt til den lokale politistation i Brooklyn.

Senere samme dag stilles han med sin beskikkede forsvarer, Peter Kirckmeier, ved sin side for en dommer ved United States District Court i New Yorks østlige distrikt.

Dommeren indleder retsmødet med at fortælle Sanjay Sharma, at Esbjerg Politi kræver ham udleveret til Danmark.

I retten erkender Sanjay Sharma, at han er den person, som dansk politi ønsker udleveret, men han påstår, at det ikke er ham, der har begået forbrydelsen på Fanø. Sanjay Sharma lader sig dog frivilligt udlevere til Danmark og giver afkald på sin ret til, at der holdes en høring, der skal afgøre, om der er retsgrundlag for at udlevere ham til Danmark.

- Er det, hvad De ønsker at gøre, spørger dommeren?

- Ja, jeg vil gerne til Danmark og svare på sigtelsen, siger Sanjay Sharma.

Tre civilklædte politifolk eskorterer den 14. juni Sanjay Sharma til Danmark. Fangen er iført håndjern, men følger stille og roligt med.

I retten i Esbjerg bliver han dagen efter sin ankomst til Danmark fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for drabet på Carla Clasen og hendes datter. Også her nægter inderen sigtelsen for dobbeltdrab, men han bliver varetægtsfængslet i fire uger. Siden er inderen hver fjerde uge mødt op i retten i Esbjerg for at lade sin varetægtsfængsling forlænge frivilligt.

Ca. en måned efter, at Sanjay Sharma bliver fængslet i Esbjerg, forsøger han at flygte fra arresten ved at sætte ild til et skab i sin celle. Arrestens 43 indsatte bliver evakuret ned i kældergangen, mens branden bliver slukket.

Flugtforsøget mislykkes, og Esbjerg Politi tør ikke længere lade manden blive siddende i arresten. Politiet frygter, at fangen kan finde på at tage gidsler i forsøget på at slippe væk fra arresten, og af sikkerhedsmæssige årsager bliver Sanjay Sharma derfor overført til arresten i Horsens, hvor han nu sidder, indtil retssagen mod ham starter i landsretten engang i det nye år.

Hævn for sin døde datter

Mange tusinde kilometer fra arresten i Horsens sidder den døde indiske stewardesses familie nu og glæder sig til, at sagen mod Sanjay Sharma kommer for retten i Danmark. Der går ikke en dag, uden at præsten Sanwal Singh i sit tempel beder guderne slå hårdt ned på den 32-årige inder, når han stilles for en dansk domstol.

- Det er en trøst for os, at han sidder i fængsel i Danmark, for hvis han kommer tilbage til Indien, er vi bange for, at han bare vil flygte igen. To liv i Grønland kunne være blevet reddet, hvis politiet her i Indien ikke havde ladet ham slippe væk. Han har fortjent intet mindre end fængsel på livstid, og det håber vi, at han idømmes i Danmark. Så vil vi også på en måde føle, at vi får hævnet vores døde datter, siger den døde piges far, Sanwal Singh.

Et andet sted i den indiske hovedstad sidder Anil Sharma og håber, at hans bror kan forlade retssagen som en fri og renset mand.

- Det er en meget sørgelig ting, der er sket i Danmark. Den forbrydelse, som min bror er sigtet for, er ikke en menneskelig forbrydelse, og jeg ser ingen grund til, at han har gjort det. Hvis så bare den grønlandske pige havde været multi, multi rig, men det var hun jo ikke.

Anil Sharma er dog uden nåde, hvis det mod hans forventning viser sig, at hans bror er skyldig i de alvorlige sigtelser.

- Hvis han har slået den kvinde og hendes lille datter ihjel, skal han straffes, og så må I for min skyld gerne beholde ham i Danmark for altid. Intet normalt menneske vil slå et toårigt barn ihjel, og ingen er over loven, siger han.

Anil Sharma regner med at rejse til Danmark og følge sin brors rettergang, når sagen i løbet af 2001 ventes at komme for landsretten i Esbjerg.

/ritzau/