Kritik af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Højesteret er alt for forsigtig med at forholde sig aktivt til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og undlader bevidst at fortolke den efter eget skøn og overbevisning af frygt for selv at blive underkendt ved domstolen i Strasbourg.
Det mener professor, dr.jur. Eva Smith fra Københavns Universitet, der på et stort symposium om Den danske Højesteret tirsdag gik til angreb på den passive facon, hvormed de danske politikere og dommere forholder sig til konventionen.
- Hvis menneskerettighederne skal være en levende og integreret del af europæisk ret, må det være sådan, at de nationale domstole selv fortolker konventionen. Men Højesteret synes at være slået ind på en kurs, hvor man ikke stoler på sin egen evne til at vurdere konventionen, sagde Eva Smith foran et publikum, der rummede alle de store kapaciteter inden for dansk lov og ret heriblandt justitsminister Frank Jensen (S).
Eva Smith mener, at Højesteret er blevet skræmt fra at foretage selvstændige vurderinger af sagerne, og hun peger direkte på Jersild-sagen som grunden til, at Højesteret er blevet mere forsigtig. Jersild-sagen drejede sig om en gruppe grønjakker, der i begyndelsen af 1990'erne fremsatte racistiske udtalelser i TV-Avisen. Efterfølgende blev journalisten Jens Olaf Jersild i Højesteret idømt en bøde for at viderebringe udtalelserne, men Menneskerettighedsdomstolen fastslog i 1995, at Højesterets dom var en krænkelse af konventionens artikel 10 om ytringsfrihed.
- Erfaringerne med menneskeretssager siden da viser, at Højesteret læner sig forsigtigt op ad Menneskerettighedsdomstolens afgørelser, og hellere giver lidt mere end domstolen kræver, fordi man vil undgå at blive dømt igen. Dermed bliver Højesteret mere katolsk end Paven selv, sagde Eva Smith.
Hun mener, at Højesteret ved at holde en forsigtig kurs i forhold til konventionen ydermere afskærer sig fra at bidrage til den europæiske fortolkning af menneskerettighederne. Konventionen er i forvejen så vagt formuleret, at grundlaget for domstolenes fortolkning i overvejende grad bygger på tidligere domme afsagt af menneskerettighedsdomstolen.
- Man affinder sig med, at domstolen i Strasbourg har patent på at fortolke konventionen. Det minder om oplyst enevælde. Det er klart, at man ved selv at binde an med en fortolkning i et vist omfang udfordrer domstolen i Strasbourg og dermed udsætter sig for risikoen for at blive underkendt. Men det er efter min mening nødvendigt, at de nationale domstole søger at opstille et modspil til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, sagde Eva Smith, der kalder det farligt, når et organ som menneskerettighedsdomstolen selv definerer grænserne for sine magtbeføjelser.
Menneskerettighederne mister karakter
Et af problemerne er ifølge Eva Smith, at domstolen gradvist udvider sin fortolkning af konventionen, så den omfatter flere og flere samfundsforhold. Det øger risikoen for, at menneskerettighederne mister deres grundliggende og universelle karakter, hvis et lille bagatelproblem bliver gjort til et spørgsmål om menneskerettigheder.
- Vigtige sager om tortur i tyrkiske fængsler eller sagen om de danske blødere må vente i syv år på at komme for domstolen, mens den blandt andet bruger tid på at vurdere, om en dansk kværulant, der har fået en parkeringsbøde på 400 kroner, har fået sine menneskerettigheder krænket, fordi sagen ikke har været for en "rigtig" domstol, men kun i fogedretten. Det øger risikoen for, at befolkningen vil miste respekten for menneskerettighederne og bare trække på skuldrene, sagde Eva Smith, der opfordrer menneskerettighedsdomstolen til at indføre en bagatelgrænse for hvilke typer af sager, der kan tages op.
Hun revsede samtidig de danske politikere for at overlade et alt for stort ansvar til domstolene og for ikke at turde tage førerpositionen, når det gælder indarbejdelsen af menneskerettigheder direkte i den danske lovgivning. Det gælder bl.a. de mange udvisningssager med kriminelle udlændinge, hvor politikerne har skærpet strafferammerne flere gange, men samtidig har sagt, at domstolene må være garant for, at menneskerettighedskonventionen ikke brydes.
- De er handlingslammede af de frygtindgydende ord "krænkelse af menneskerettighederne". Folketinget har smidt ansvaret fra sig, og det er beskæmmende, at politikerne på den måde har valgt at lægge afgørelser, der klart er politiske, over på Højesteret, sagde Eva Smith.
Hun fik opbakning fra professor, dr.jur. Jens Vedsted-Hansen fra Århus Universitet, der slog fast, at der er sket et betydeligt skred i retning af, at lovgiverne overlader det til de danske domstole at fortolke menneskerettighederne.
- Politikerne har mere eller mindre åbent erkendt risikoen for, at ny dansk lovgivning kan være i modstrid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men har alligevel undladt at tage nærmere stilling til det, sagde Jens Vedsted-Hansen.
Han kritiserede samtidig politikerne for at udsende tvetydige signaler, når det angår lovgivning om især udlændinge og andre minoritetsgrupper:
- På den ene side tilsigtes en markant stramning i forhold til tidligere regler og praksis, og på den anden side forudsættes der overensstemmelse med internationale forpligtelser. Denne henskydning af det politiske skøn er problematisk, sagde Jens Vedsted-Hansen.
/ritzau/