Anholdelser i guldhorn-sagen
De to guldhorn og ravbjørnen, der blev stjålet natten til mandag, er i sikkerhed hos politiet. Politiet kræver en eller flere fængslet.
Politiet kræver en eller flere personer varetægtsfængslet i forbindelse med tyveriet af Guldhornene, oplyser Retten i Kolding. Retsmøde afholdes klokken 16.
Ifølge TV 2 News blev to kvinder her til morgen fragtet fra Horsens til Vejle, hvor de blev eskorteret ind på politigården. Det er dog uvist, om de to har noget med sagen at gøre.
De stjålne guldhorn blev fundet i aftes. Også den 9.000 år gamle ravbjørn, der blev stjålet samtidig ved indbruddet i Kongernes Jelling natten til mandag, er fundet, bekræfter Steen Edeling, politiinspektør ved efterforskningsenheden hos Sydøstjyllands Politi i Vejle.
Pressemøde kl. 10
Hvor eller under hvilke omstændigheder de er fundet, vil politiet først løfte sløres for på et pressemøde kl. 10 på politigården i Vejle.