Fortsæt til indhold
Indland

Oslo-færgerne flytter om tre år

Selv om DFDS mister sit mere end 100 år gamle udstillingsvindue ved Sankt Annæ Plads, er rederiet tilfreds med at få mere plads i Frihavnen.

Af PETER SCHOLLERT

Den tunge lastbiltrafik og biltrafikken til og fra Oslofærgen ved Sankt Annæ Plads forsvinder i efteråret 2002. Her flytter DFDS nemlig sine færger til et nyt færgeanlæg og terminalbygning i Søndre Frihavn. Omkring 75.000 personbiler og 50.000 lastvognstog skal fremover nå frem til den adresse.

Det kom frem på et pressemøde i går, da DFDS og Københavns Havn A/S præsenterede planerne for færgeflytningen, som indtil videre har ordlyd af en hensigtserklæring. En egentlig aftale skal nu forhandles på plads. Her skal Københavns Kommune som planmyndighed også deltage.

DFDS kunne ellers med henvisning til sin kontrakt med Københavns Havn have forlangt at blive på Kvæsthusbroen indtil 2004. Men DFDS' adm. direktør Thorleif Blok er yderst tilfreds med at flytte »præcis en sømil stik nord«, som han udtrykker det:

»Vores plan er sidst i 2002 at skulle have to færgeafgange fra København i stedet for kun en. Den ene færge skal fortsat sejle til Oslo, mens den anden formentlig kommer til at sejle til Gdansk-området i Polen, som er interessant for både passagerer og fragt,« siger han.

Det bliver en såkaldt City-to-City færgelinje til Polen, som vil tage et halvt døgns tid. Så lang tid skal færgeturen vare for at passe ind i DFDS' maritime koncept med spisning, underholdning og overnatning om bord.

Da DFDS med forøgelsen af færgeaktiviteter forventer en stigning i passagertallet i København fra omkring 800.000 til mere end en million, er rederiet også meget tilfreds med, at der bliver opført en tidssvarende passagerterminal samt et stort parkeringsanlæg og servicestation.

Da DFDS og Københavns Havn vil genanvende det færgeleje, som Danlink benytter indtil sommeren 2000, skal der kun etableres et nyt anlæg. Ved siden af vil der kunne etableres et tredje færgeleje, som enten Polensfærgen, som ligger ved Nordre Toldbod, eller Bornholmsfærgen ville kunne benytte.

Men der er ikke indgået aftaler, så i princippet kan Bornholmsfærgen blive liggende ved Sankt Annæ Plads til 2012. Det er i sidste ende Trafikministeriet, der træffer beslutning om den statsejede bilfærge til Bornholm.

DFDS erkender, at den nuværende og mere end hundrede år gamle placering ved Sankt Annæ Plads er en attraktion ikke mindst på grund af, at Københavns City ligger lige uden for døren. Til gengæld får biltrafikken nem adgang til Søndre Frihavn via motorvejsnettet, store hovedveje - måske en havnetunnel - og til sidst Kalkbrænderihavnsgade. Fra Nordhavn Station bliver der via en kommende gangbro gåafstand til den kommende terminal.

»Men derudover gør flytningen det muligt for os som selskab at få et mindre hovedsæde end det i Sankt Annæ Plads 30, som er 11.000 kvm. En størrelse på 6.000 kvm, som det kommende domicil bliver, passer meget bedre,« siger DFDS' adm. direktør.

Kvæsthuset til salg

Thorleif Blok lægger ikke skjul, at han forventer at få en god pris for det nuværende hovedsæde, Kvæsthuset, hvor DFDS har holdt til siden 1872. Der har allerede været flere henvendelser fra folk, som vil fortsætte med kontorer eller indrette hotel. Derudover snakkes der stadig om et operahus på Kvæsthusbroen.

Både Thorleif Blok og Hennning Hummelmose bekræfter dog også, at DFDS' nuværende hovedsæde kan komme til at indgå i den endelige aftale mellem de to parter. Henning Hummelmose understreger, at når Københavns Havn har en forpligtelse til at deltage i udviklingen af havnefronten, er det oplagt, at selskabet påtager sig et ansvar for det gamle hus.

DFDS' kommende domicil vil Københavns Havn gerne være bygherre på. Anlægsprisen bliver omkring 80 mio. kr.

Københavns Kommunes plandirektør, Knud Rasmussen, er glad for færgeflytningen.

»Jeg ser nu for mig, at Kvæsthusbroen ender som en flot marina med et operahus ved siden af. Det var jo essensen i det flotte vinderprojekt for Københavns Havn, som professor Gunlögsson udarbejdede i midten af 1980'erne. Der er mulighed for, at det kan realiseres via den gældende Kommuneplan, så nu skal Københavns Havn og staten bare bane vejen for projektet,« siger Knud Rasmussen.

peter.schollert@jp.dk