Skærpet kontrol med skytter

Kritik af flere skytteforeningers omgang med især kraftige håndvåben får nu konsekvenser: Justitsministeriet vil på en række områder skærpe kontrollen med både skytteforeninger og skytter. Fremover skal bestyrelsen i alle skytteforeninger godkendes og alle våben, foreningen køber, i hvert enkelt tilfælde godkendes af politiet.

Dertil kommer, at enkelte skytter ikke længere får deres våbentilladelser på ubestemt tid, men skal have den fornyet hvert femte år.

Jyllands-Posten beskrev i sommer, hvordan psykisk syge, uligevægtige eller skytter, der forlængst er stoppet som medlemmer i en skytteforening, i nogle tilfælde ikke får inddraget deres våben, som de så kan beholde på ubestemt tid.

Frederiksberg Politi betegnede i en redegørelse til Justitsministeriet disse regler som »uheldige og uhensigtsmæssige.«

Frederiksberg Politi pegede blandt andet på en sag om en københavnsk skytteforening, der i fem år havde undladt at gribe ind overfor en skytte, der i 1993 fik tilladelse til at købe tre våben - og aldrig siden dukkede op i foreningen.

Hidtil har det været op til den enkelte skytteforening at sørge for, at sådanne personer eller direkte psykisk syge skytter fik inddraget deres våben, men det sker altså ikke altid. De nye regler kan nu sikre, at disse skytter i hvert fald ikke beholder deres våben længere end fem år.

Foreningskontrol

Ifølge de nye regler skal nye skytteforeninger og deres ledende medlemmer nu kontrolleres og godkendes af politiet. Dette sker blandt andet for at undgå - som det ifølge Frederiksberg Politi er sket - at kriminelle personer proforma har oprettet en skytteforening og derefter haft frit spil til at købe våben hos en våbenhandler.

Godkendelse af indkøb

Desuden indføres der nu krav om, at hvert eneste våben, en skytteforening køber, forinden skal godkendes af det lokale politi. Reglen indføres for at sikre, at den enkelte skytteforening kun køber de våben, der er nødvendige for at kunne praktisere de forskellige sportslige discipliner. Og at de enkelte foreninger således ikke fristes til at købe kraftige håndvåben »for sjov«.

De nye regler betyder også, at kun godkendte personer i de enkelte skytteforeninger kan gå i våbenskabet og udlevere våben til folk, der skal prøve at skyde, ligesom der indføres skrappere regler for opbevaring af våben i private hjem.

Arbejdskrævende

De nye stramme regler hilses stort set alle velkomne af den største skytteorganisation, De Danske Skytteforeninger.

»De fleste stramninger har vi selv været med til at foreslå og dem støtter vi selvfølgelig. Vi forstår dog ikke, hvorfor man vil indføre en ny regel om, at skytters våbentilladelse skal fornyes hvert femte år. Det er meget arbejdskrævende og hvis myndighederne mener, at kontrollen skal skærpes, håber jeg vi kan finde en anden måde at gøre det på,« siger foreningens souschef Kristian Rask Petersen.

De nye regler - der er sendt til høring og skal træde i kraft 1. januar - markerer en betydelig stramning i kursen over for skytteforeninger og deres medlemmer. Men Justitsministeriet har endnu ikke taget fat om det problem, der af kritikere - herunder Frederiksberg Politi - betegnes som det absolut største: Den store udbredelse af sværtkalibrede våben.

I dag kan enhver ustraffet person, der i to år har været aktiv medlem af en skytteforening, få tilladelse til at købe og eje flere svære håndvåben, uanset at det ikke er nødvendigt af sportslige grunde. Problemet er, at ikke alle skytteforeninger lever op til denne to-års regel og at der desuden er stor usikkerhed om, hvad det vil sige at være »aktiv« skytte. Det betyder, at nogle skytter kan få lov til at eje svære våben, selv om de meget sjældent dukker op i deres foreninger og måske slet ikke interesserer sig for sportsskydning. De vil bare gerne skyde for »hyggens skyld.«

Frederiksberg Politi har i en rapport til Justitsministeriet betegnet det som en »absolut nødvendighed« at få begrænset antallet af svære våben og anbefalet, at hver skytte højst må eje to-tre våben.

Mange svære våben

Kun tre ud af i alt 17 skydediscipliner for pistoler og revolvere, der tilbydes af de tre store skytteorganisationer, skydes med svære våben, kaliber .38, svarende til 9,65 mm.

Alligevel er hvert tredje af de 12.000 håndvåben i privat eje i dag af svær kaliber.

Justitsministeriet undersøger i øjeblikket, hvorvidt det er nødvendigt at begrænse antallet af disse håndvåben.