Storm over Ørestads-økonomi

Ørestadsselskabet er igen havnet i et stormvejr, hvor selskabets økonomi bliver udsat for politisk torden og lynild i medierne.
De seneste dage har flere folketingspolitikere udtrykt frygt for, at omkostningerne til det samlede Ørestads- og Metroprojekt vil blive tredoblet i forhold til det planlagte. Der er derfor fra flere sider blevet krævet uvildige undersøgelser af forholdene i selskabet.
I går besluttede Folketingets statsrevisorer så, at der skal ske en gennemgribende undersøgelse af selskabets økonomiske forhold.
Når det stormer og suser med kritik og påstande, kan det være svært at få øje på, hvad der indtil dato har været de økonomiske kendsgerninger, forudsætninger og forventninger for økonomien i Ørestadsselskabet, som ejes af staten og Københavns Kommune.
Kun to etaper vedtaget
Det er et faktum, at da Ørestadsselskabet midt i 1990Õerne besluttede, at der skulle anlægges en Metro på bekostning af eksempelvis en bybane, blev prisen beregnet til 5,5 milliarder kroner.
Efter udarbejdelse af en kommuneplan blev der efter en høringsperiode opstillet en række krav, som betød, at Metroen blev fordyret med yderligere 800 millioner kroner. Siden har det samlede Ørestads- og Metro-projekt haft en budgetteret udgiftsside på 6,3 milliarder kroner.
Metroen skal efter planen bestå af tre etaper, hvor dog kun de to, som kører gennem Københavns og Frederiksberg kommuner, er politisk vedtaget. Den tredje etape, som skulle ende i Københavns Lufthavn, er ikke vedtaget i Københavns Amt. Spørgsmålet er stadig, om det sker.
Men da man lige nu budgetterer med, at Frederiksberg Kommune og Københavns Amt lægger til sammen 700 millioner kroner i metrobyggeriet, bliver Ørestadsselskabets budgetterede udgift til metro altså 5,6 milliarder kroner.
Ørestad på Amager skal udvikles til et bysamfund med detailhandel, uddannelsesinstitutioner, etageboliger og erhvervsvirksomheder. Men Ørestadsselskabet må selv finansiere infrastrukturen, for eksempel de store vejanlæg. Selskabet budgetterer med en udgift på 1,2 milliarder kroner.
Sammenlagt koster Metro og infrastruktur i Ørestad altså 7,5 milliarder kroner i 1996-priser. Med en vis ret kan Ørestadsselskabet sige, at 7,5 milliarder kroner er de budgetterede udgifter til de to projekter.
Reservetanken
På den anden side kan man for overskuelighedens skyld godt lægge yderligere 1,3 milliarder kroner til det beløb. 1,3 milliarder kroner er nemlig, hvad Ørestadsselskabet om få dage får lov til maksimalt at låne til en særlig reservetank.
Denne pengestrøm, som politikerne accepterer, vil i høj grad være øremærket til en eventuel økonomisk dyst om erstatning med Comet, som borer og bygger metrotunnelen mellem Lergravsparken og Frederiksberg Station.
Ørestadsselskabet har dermed samlede udgifter inklusiv reserver på 8,8 milliarder kroner.
Men det hører med til dette økonomiske billede, at Ørestadsselskabet på nuværende tidspunkt stort set kun kan betale sine regninger ved at optage lån.
Ørestadsselskabet har i sin langtidsplanlægning budgetteret med en realrente på fire procent, hvilket ifølge finanschef i selskabet, Klaus Ahm, er et forsigtigt skøn.
Han henviser til, at selv om Ørestadsselskabet på grund den fordelagtige rentesituation pt. kan optage lån på et renteniveau mellem to og 2,5 procent, kalkulerer selskabet med, at renten kan stige, så den i gennemsnit over en 30-40 år lang periode vil ligge på fire procent.
Nødvendige indtægter
Det er for Ørestadsselskabet afgørende, at selskabet hurtigst muligt selv kan finansiere sin forretning og betale af på sine lån. Derfor er det også altafgørende, at Metroen står færdig til brug hurtigst muligt.
Ved siden af de beskedne 700 millioner kroner fra Frederiksberg Kommune og måske Københavns Amt har Ørestadsselskabet to store indtægtskilder: Indtægter fra Københavns Metro og salg af erhvervsgrunde i Ørestad.
Det er selvfølgelig derfor, at der hele tiden fokuseres på, om Metroen kan stå færdig til den planlagte tid, og om der kan sælges grunde i Ørestad.
Hvad angår det sidste, kalkuleres der med, at der inden for en 30-årig periode vil være solgt grunde for mellem 7 og 12 milliarder kroner. Til dato er der solgt grunde for 418 millioner kroner, mens der er indgået aftaler med Rigsarkivet og HS. De to aftaler vil, hvis de realiseres, give yderligere 208 millioner kroner i kassen. Lykkes det, er Ørestadsselskabet foran sine budgetter, som siger, at der inden 2000 skal være solgt grunde for i alt 360 millioner kroner.
Men fremtidsdrømmene, som er fastlagt, er til gengæld ambitiøse. Der skal fra 2000 i gennemsnit sælges grunde for 300 millioner kroner årligt, hvilket indebærer en gennemsnitspris på 4000 kroner pr. kvadratmeter.
Det er muligt, siger nogen. Det kan ikke lade sig gøre, siger andre.
Metroen forsinket
Når det gælder driften af Metroen, er det kendt, at åbningen af 1. etape - og dermed adgangen til driftsindtægter - er forsinket. Første togafgang skulle have været i 2000, men nu bliver det i stedet i 2001.
Målsætningen er nu, at der i første hele Metro-år, 2002, kommer 265 millioner kroner ind i drift, at der kommer samme beløb ind året efter, mens der i 2004 skal 313 millioner i kassen.
Det er vigtigt, at de budgetter holder, fordi det, som nævnt, er altafgørende, at Ørestadsselskabet hurtigt kommer i gang med at afvikle gæld.
Men det er også her, at den helt store usikkerhed ligger begravet. Scenarier kunne jo være, at Metrobyggeriet bliver yderligere forsinket, eller at Metrotogene kører så dårligt, at kunderne bliver væk.
Men Ørestadsselskabet mener, at togleverandøren, Ansaldo Transporti, i hvert fald vil gøre sit til at togene kan køre. Ansaldo skal nemlig selv stå for Metro-driften de første fem år.
Indtil gælden efter planen er betalt omkring 2025-2030 regner Ørestadsselskabet med en samlet driftsindtægt på Københavns Metro på seks milliarder kroner.
Lægges det beløb oven i den forventede indtægt for grundsalg, kommer selskabet op på en indtægt mellem syv og 12 milliarder kroner.
Én indtægt på mellem en og to milliarder kroner er Ørestadsselskabet garanteret. Den grundskyld, som Københavns Kommune, opkræver af grundejerne i Ørestad, returneres for en stor del til Ørestadsselskabet. Den "genbrugsordning" indgår i aftalekomplekset for Ørestad og Metro.