Fortsæt til indhold
Indland

Fristaden betaler til tiden

Af Peter Schollert, Asger Westh og Nicolai Østergaard

Christiania på vej: Læs alle artikler i serien Selv om en lille gruppe christianitter afviser at være med til at betale, har Forsvarsministeriet ingen udgifter forbundet med Christiania. Skat og afgifter bliver afleveret via den brugsleje, som opkræves.

Christianias Fælleskasse betaler årligt omkring fem millioner kroner i skatter og afgifter.

»Dermed afholder chris-tianitterne reelt de udgifter, der er forbundet med brugen af arealet,« oplyser sekretariatschef Adam Frølund, Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natur-sekretariat.

Sekretariatet er statens forlængede arm til Fristaden, som er skabt på den grund, som i sin tid var adresse for Bådmandsstrædes Kaserne.

Christiania har siden 1994 været klar ved kassen for at betale ejendomsskat på mere end to millioner kroner og en række afgifter og gebyrer, blandt andet affaldsgebyr, rottebekæmpelsesgebyr, renovationsafgift, forbrændingsafgift og vandafgift samt forbrug af varme og el.

Sammenlagt bliver der tale om et beløb på mellem 4,5 og 5 millioner kroner.

Sekretariat lagde ud

Mellem 1990 og 1994 var det Fæstnings- og Natursekretariatet, som via et beløb på finansloven i første omgang betalte skat og afgifter for Christiania.

Herefter var det så op til Christianias Fælleskasse at skrabe så mange penge ind som muligt. Det lykkedes hver gang for Christiania at betale det nødvendige millionbeløb.

Før 1990 var der ikke en egentlig drejebog for, hvordan Christiania skulle afregne med stat og kommune.

Man betalte en række afgifter, men man betalte ikke, så man dækkede ejendomsskatten fuldt ud.

»Vi vil ikke leve på nas, så vi betaler vores regninger og vil i øvrigt godt være med til at indføre de ting, der er fornuftige. Men derfor skal vi ikke blive normale og have gadelys og køre med cykellygter,« fastslår Peter Post.

Han er den ene af to hovedkasserer på Christiania og dermed ansvarlig for, at regningerne bliver betalt.

Det sker ved at opkræve en brugsleje af de 642 voksne christianitter. Brugslejen er for tiden på 1000 kroner om måneden, uanset om man bor på 12 eller 100 kvm. Brugslejen inkluderer vand og el, men der er skrappe regler for, at el ikke må bruges til opvarmning.

PBS i Fristaden

Brugslejen kan enten betales kontant eller på PBS, og det er efterhånden 93 procent af christianitterne, der betaler.

De resterende syv procent mener bogstaveligt talt, at Christiania er et fristed, hvor der ikke skal betales. Og selv om målet er, at alle betaler på Christiania, vrider man ikke armen om på dem, som lader være af enten ideologiske grunde, eller fordi de bare ikke vil.

Virksomhederne på Christiania betaler en afgift, som aftales individuelt.

Hashsælgerne i Pusherstreet bliver afkrævet brugsleje, hvis de bor på Christiania, men de betaler ikke afgift for at drive virksomhed.

»Når vi afviser at opkræve en afgift af dem, skyldes det, at vi dermed kan sige, at fælleskassen ikke er finansieret af hashpenge. Selvfølgelig kunne vi godt finde noget at bruge pengene fra pusherne til, og flere af dem ville da også gerne betale, men det holder bare ikke, at vores institutioner skal finansieres på den måde,« siger Anna-Maja, som er virksomhedskasserer på Christiania.