Fortsæt til indhold
Indland

Advarslerne om et trist scenarie i ghettoerne er gået i opfyldelse

Da bulldozerne rykkede ind i Gellerup, var planen at sprænge ghettolisten i luften og skabe trygge kvarterer. Nu – efter nedrivninger, tvangsflytninger og store investeringer – peger tal og eksperter på, at noget helt andet er sket et sted ude i Aarhus’ forstæder.

Advarslerne haglede ned, da den daværende V-statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 lancerede den såkaldte ghettolov.

Nedrivning af boligblokke, tvangsflytninger og strammere udlejningsregler ville måske ændre statistikkerne i de udsatte boligområder. Men de ville ikke løse de grundlæggende problemer.

De ville blot flytte dem.

Næsten 10 år senere viser udviklingen i Aarhus, at eksperterne fik ret.