Fortsæt til indhold
Indland

Moderaterne: Nej tak til »kontrolregime«

Politikere anerkender behovet for at gøre noget ved danskernes kostvaner.

I England har man taget en beslutning på supermarkedernes vegne.

Om det kommer til at ske i Danmark, er usikkert.

»Jeg tror ikke, at pengene er bedst brugt på at indføre et stort kontrolregime,« siger Moderaternes sundhedsordfører, Monika Rubin.

Hun taler om et forslag fra Hjerteforeningen, som vil forbyde slik, snacks og sodavand ved indgangspartier, endegavle og i betalingsområder i supermarkeder.

Akkurat som man gjorde det i England i 2022.

Her er det forbudt at placere fødevarer med højt indhold af salt, sukker eller fedt (HFSS) på fremtrædende pladser i supermarkederne. Det virker, konstaterer en undersøgelse fra University of Leeds. Den viser, at mens 20 af 100 solgte produkter tilhørte HFSS-kategorien, før loven blev indført, lå tallet på 19 af 100 ét år efter. Det svarer til 2 mio. færre HFSS-produkter om dagen, konkluderer forskerne.

»Jeg anerkender fuldstændig intentionen i forslaget,« siger Monika Rubin, som tilføjer, at Moderaterne dog ikke generelt går ind for »hårde forbud«.

Samtidig er hun bekymret for to ting: Hvordan et forbud skal håndhæves administrativt, og hvordan småbutikkerne skal leve op til loven?

Ikke »et hårdt nej«

Hjerteforeningens forslag handler om det, man kalder usunde, ultraforarbejdede fødevarer. Det gælder foruden slik, snacks og sodavand også ting som müslibarer og drikkeyoghurt. Fødevarer, som mange opfatter som mindre usunde, og måske ligefrem som sunde alternativer.

»Jeg tror faktisk, at pengene er bedre brugt på at oplyse borgerne meget mere. Rigtig mange ved ikke nok om ultraforarbejdede fødevarer. De ved ikke, at de skal se på ingredienslisten, og hvis der står mange e-numre, tilsætningsstoffer osv., går det under kategorien ultraforarbejdede fødevarer,« siger Monika Rubin.

Hun understreger, at det ikke er »et hårdt nej«:

»Men jeg er bare ikke sikker på, at den store lovgivningshammer fra Christiansborg er den rigtige måde at tilgå det på.«

Fødevareordfører for Enhedslisten Rasmus Vestergaard Madsen er positiv over for forslaget og vil gerne se på, »hvordan vi kan begrænse fødevareindustriens konstante eksponering af usunde varer«.

»Jeg vil gerne være med til at hjælpe os alle sammen med at træffe sunde valg, når vi står nede i supermarkedet. For jeg kender alt for godt det der med, at der lige ryger en pakke Pringles eller en pakke kokostoppe med alt for mange e-numre i kurven, når jeg står og venter ved kassen,« siger han i et skriftligt svar.

Coop Danmark mener ikke, at lovgivning er vejen frem.

»For det første er det svært at administrere. Hvordan vil man definere usunde, ultraforarbejdede fødevarer og placeringen af dem? Det næste er, at vi tror, at man bedst får danskerne til at leve sundere ved at konkurrere om at sælge mere af det sunde, ikke ved at konkurrere om at sælge mindre af det usunde. Vi har i hvert fald ikke erfaring med, at det virker,« siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

I England gælder reglerne for butikker med 50 eller flere ansatte. Derudover har man nøje defineret den kategori, som HFSS-produkterne falder ind under.