Verden er urolig. Her er psykologens bedste råd til ikke selv at blive det

Tre af de største sundhedsforsikringer og pensionsselskaber oplever en stigning i danskere, der henvender sig med bekymringer om verdenssituationen. Særligt i begyndelsen af 2026 har bekymringerne taget fart, lyder det.

Psykolog Pia Callesen deler ud af sine bedste råd til at undgå at blive ængstelig i en urolig tid.

Selskaberne Danica, Dansk Sundhedssikring og PFA Pension har de seneste år oplevet en stigning i antallet af henvendelser om uro i verden. Tilsammen har selskaberne over to millioner danskere som kunder.

»Der sker altid noget ude i verden. Men når det handler om USA, Grønland, Nato og Danmark, er det noget, der påvirker danskerne meget tæt på,« siger skadedirektør hos Danica Mikkel Lykke Larsen.

Selskaberne fører ikke statistik over udviklingen. Men en meningsmåling foretaget af Voxmeter for Danica i 2026 viser, at 72 pct. af danskerne føler sig utrygge over udviklingen mellem USA, Danmark og Grønland.

»Det tog helt klart et nøk op efter Trumps trusler om at overtage Grønland,« siger Rikke Bay, der er chef for strategisk sundhed i PFA, Danmarks største pensionsselskab.

Hos Dansk Sundhedssikring beskriver man henvendelserne som et udtryk for en slags Trump-angst.

»Vi modtager henvendelser dagligt. Efter Trumps interesse for Grønland er bekymringerne kommet tæt på, og folk har svært ved at slippe dem igen,« siger Rasmus Pedersen, som er sundhedsrådgiver for Dansk Sundhedssikring.

Verden er urolig. Det er der ikke noget at sige til. Men hvordan undgår vi selv at blive det?

Hvad nu, hvis?

Trumps trusler om at overtage Grønland, krigen i Ukraine og frygten for hybridangreb i Danmark rejser flere af den samme slags bekymringer. Og de starter alle sammen med »hvad nu, hvis«, fortæller psykologen Pia Callesen.

Som indehaver af klinikken Cektos beskæftiger hun sig med metakognitiv terapi. En relativt ny behandlingsmetode i Danmark, der handler om, at det ikke er de negative tanker i sig selv, der gør os urolige, angste og ængstelige. Det er den tid, vi bruger på at gruble og bearbejde dem.

»Bekymringer er en ”hvad nu, hvis”-proces. Hvad nu, hvis der kommer krig? Hvad nu, hvis jeg ikke har preppet nok? Men tanker som disse er et tveægget sværd. Fordi det er godt at forberede sig, men gør man det konstant om alle tænkelige scenarier, bliver man kun mere urolig og angst.«

Det er så let at stige på karrusellen af bekymringer, og derfor skal vi aktivt øve os i at lade være, mener Pia Callesen.

Men hvordan? Ifølge hende kan vi lære meget af running sushi, snavsede tallerkener og et gammeldags stopur.

Se mod opvasken

Det er umuligt at undgå »hvad nu, hvis«-spørgsmålene. Det er ligesom at få at vide, at du ikke må tænke på en lyserød elefant, og det næste øjeblik danser elefanterne bag nethinden.

Det handler om at turde at lade »hvad nu, hvis«-spørgsmålene være til stede – uden at forsøge at svare på dem.

»Det er ligesom en restaurant med running sushi,« lyder det fra Pia Callesen.

»Tankerne kører rundt som små stykker sushi. Men man behøver ikke at gribe ud efter alle tankerne og tygge drøv på dem.«

Hvordan øver man sig i at lade tankerne være?

»Ligesom når du ser på opvasken uden at tage den. Eller kigger på et myggestik uden at klø. Man kan faktisk godt lade være. Forskningen viser, at det samme gælder bekymringer. Uden at de vokser sig større.«

For at gøre det lettere for sig selv kan man med fordel bruge et stopur. Det har Pia Callesen flere gange gjort, når bekymringerne har vokset sig for store.

»Hvis man alligevel føler, at man er nødt til at bekymre sig om noget vigtigt, kan man sætte uret til en halv time fra eksempelvis kl. 17 til 17.30. Der kan man så bekymre sig alt det, man vil. Så har man i det mindste ikke bekymret sig i 10 timer, og resten af dagen kan man rette opmærksomheden mod andre ting indtil samme tid næste dag.«

Skal jeg undgå nyheder?

I urolige tider er det blevet populært at tale om news avoiders. Personer, der aktivt forsøger at undgå nyhederne, fordi det gør dem urolige og nedtrykte. Ifølge Pia Callesen kan det dog skabe den helt modsatte effekt, fordi man langsomt lærer sig selv, at nyhederne er farlige.

»Det er langt mere bæredygtigt på den lange bane at eksponere sig selv for nyhederne og øve sig på at mestre tankerne frem for at prøve at slukke for dem.«

På den måde lærer man i højere grad at leve med virkeligheden. Ikke benægte den.