På en strand i Portugal gav Svend Aage Madsen slip på vreden mod sin far
I mere end tre årtier har mandeforsker og psykolog Svend Aage Madsen dedikeret sit forskerliv til mænd. To år efter hans egen fars død gav han på en portugisisk strand slip på tårerne og vreden. Måske derfor endte han ikke som de mænd, han skulle bruge sit liv på at forske i.
Han hed frisørmester Otto Jensen, og han var manden med saksen. Ham, som Svend Aage Madsen blev sendt til på Nyvej 6 i Jyderup, når håret blev så langt, at det kildede toppen af drengens ører.
»Du går ned til Barber-Otto, og det er nu,« dikterede hans far.
Han var uddannet karetmager og blev siden ejer af et karrosseriværksted. Moren havde gået i gymnasiet og fik landets næsthøjeste tyskkarakter. Hun repræsenterede det boglige, han håndværket.
Livet var delt i to i huset i Jyderup i 1950’erne. Farens værksted og hjemmet med moderen som centrum.
Det ene sted lærte man, hvordan man reparerede smadrede biler. Det andet sted var der empati, omsorg og samtaler om livet. Og Jyderups første fjernsyn.
Det var moderen, der stod klar med hjemmebagt franskbrød, når de fem søskende i fuld fart cyklede hjem i middagspausen og spiste frokost. Det var hende, der holdt en syvårig Svend Aage Madsens hånd på deres gåture. Bare de to. Det var hende, der sørgede for, at skoene var tørre til næste dag, når regnen havde oversvømmet dem.
Faren var den bistre praktiker, hun var den bløde dyne af ømhed.
»Min far var ikke noget særligt omsorgsfuldt menneske eller en særlig god kammerat. Min mor var indlevende og omsorgsfuld,« siger den anerkendte mandeforsker og psykolog.