Stadig flere elever misser over 20 skoledage

Antallet af elever i folkeskolen med højt fravær fortsætter med at stige.

Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at mere end hver femte elev – 21,4 pct. – havde over 10 pct. fravær i skoleåret 2024/2025.

Opgørelsen fra ministeriet omfatter kun elever i folkeskoler og ikke elever på specialskoler.

Medtager man elever på specialskoler, svarer det til, at over 111.000 elever gik glip af mere end 20 skoledage sidste skoleår. Det er et fravær på over 10 pct.

I skoleåret 2022/2023 gjaldt det for godt 103.000 børn, viser omregninger fra Børns Vilkår.

Sidste år »troede« børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at »vi var på vej i den rigtige retning«. Allerede dengang var han skuffet over tallene.

Nu hvor udviklingen fortsætter, siger han, at det bør »bekymre os alle«, når så mange elever misser så mange skoledage.

»Der skal sættes massivt ind for at vende udviklingen,« tilføjer han i en pressemeddelelse.

Ministeren fremhæver, at regeringen har lanceret en national handlingsplan for langvarigt fravær. Der oprettes også et videnscenter.

»Og så er vi ved at forhandle nye regler for fravær og specialundervisning. Jeg er særligt optaget af, at hjælpen sættes tidligere ind,« siger Mattias Tesfaye.

Børns Vilkår mener, at det stigende fravær er udtryk for et »massivt samfundssvigt«.

»Omfanget er alarmerende og konsekvenserne åbenlyst alvorlige for de mange børn, der ikke kan komme i skole,« siger direktør Rasmus Kjeldahl.

Samlet set havde folkeskoleeleverne et gennemsnitligt fravær på 7,4 pct. sidste skoleår. Det er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til året før.

Generelt stiger fraværet, jo ældre eleverne bliver. Elever i udskolingen har således det højeste fravær.

Blandt elever på landets specialskoler gælder det, at mere end hver tredje elev havde en fraværsprocent over 10 sidste skoleår.

Det er normen, at der er 200 skoledage om året.

Rasmus Kjeldahl kalder handlingsplanen med 22 initiativer, som blev præsenteret i oktober, for et godt første skridt på vejen.

Men foruden langsigtede indsatser er der ifølge Børns Vilkår behov for akutte initiativer lokalt.

Rasmus Kjeldahl peger bl.a. på, at alle kommuner bør have en strategi for skolefravær.

»Det ville være gavnligt, at man ikke overlod ansvaret til hver enkelt kommune at finde sit eget system. Man skal finde en national standard.«

Han foreslår også, at der bliver indført en form for fraværskoordinator, som hører hjemme i kommunerne eller på skolerne.

Det skal være koordinatoren, der har ansvaret for at få det enkelte barn tilbage på skolebænken, mener organisationen.

»Det er alt for ofte forældrene, som står med hele ansvaret. De løber fra Herodes til Pilatus for at få nogen til at hjælpe deres børn,« siger Kjeldahl.

Undersøgelser fra Børns Vilkår viser, at skoler, kommuner og forældre i dag peger på hinanden uden at vide, hvad de skal stille op.

Læreren og skolens hovedantagelse er, at problemerne skyldes udfordringer i familien.

Omvendt er det familiens hovedantagelse, at problemerne hører til på skolen.

Parterne er imidlertid enige om, at det er svært at få hjælp hos kommunen.

Og når der så kommer hjælp, er processen meget besværlig og tager lang tid, forklarer Rasmus Kjeldahl.

»I den tid sidder barnet ofte derhjemme og har det ad helvede til,« lyder det videre.

Mattias Tesfaye mener også, at udfordringerne bunder i, at ventetiden ofte er lang.

»Og så vokser problemerne sig for store,« siger ministeren.