Psykiater bliver lagt ned af adhd-udredninger: Aldrig før har han oplevet så skråsikre patienter
Tendensen begyndte, da danskerne lærte Netdoktor at kende. Nu fortæller en antropolog om fænomenet »social smitte«, og både hun og en psykiater peger på én kilde til det store skifte.
De seneste par år har psykiater Henrik Day Poulsen observeret noget »helt nyt«.
I sine 20 år som fagperson i psykiatrien har han aldrig før oplevet, at hans patienter i så høj grad som i dag har stillet diagnosen på forhånd, når de sætter sig i stolen foran ham.
De har adhd, siger de.
Og hvis han sætter spørgsmålstegn ved deres skråsikkerhed, bliver de vrede.
Psykiater Henrik Day Poulsen har to timers telefontid om ugen i sin speciallægepraksis i København.
I de to timer kommer 90 pct. af henvendelserne ifølge ham fra folk, der gerne vil udredes for adhd, og som har en henvisning fra en praktiserende læge med sig.
Han må ikke afvise dem, og derfor er han nødsaget til at sætte mange på ventelisten. Lige nu kan han tilbyde en udredning i 2029.
»Jeg blev speciallæge i psykiatri i 2005, og jeg har aldrig set patienter, der på den måde kommer og har stillet diagnosen på forhånd. Det er en helt ny æra, hvor nogle bare vil have os til at være stempelbureau,« siger Henrik Day Poulsen.
De virkeligt syge drukner
Det er svært at kortlægge, præcis hvor mange danskere der har fået diagnosticeret adhd de seneste år.
I stedet kan man se på, hvor mange der hvert år bliver opstartet på medicin for adhd. Det giver ikke det fulde billede, men er dog en indikator på den store stigning.
De nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der bare i 2023 blev opstartet knap 22.000 voksne danskere i medicinsk behandling for diagnosen.
Psykiater Henrik Day Poulsen har overværet udviklingen på nærmeste hold. Der er ingen tvivl om, at sygdommen findes hos nogen, mener han. Men formentlig ikke hos alle dem, der henvender sig til ham.
»De virkeligt syge patienter drukner i dem, der ikke har sygdommen, men som har været på TikTok,« siger han og sporer sig dermed ind på en af kilderne til det, han ser som et problem.
Nemlig sociale medier og i særdeleshed det kinesiske medie TikTok, som ifølge Henrik Day Poulsen spiller en voldsom rolle.
»Mange patienter fortæller mig, at de dagligt bliver bombarderet på TikTok. Her får de at vide, at grunden til, de ikke kan koncentrere sig, er, at de har adhd,« siger psykiateren, som kalder koncentrationsbesvær et meget uspecifikt symptom, som forekommer i stort set alle psykiske sygdomme.
En antropolog fra Roskilde Universitet ser præcis det samme i sit nuværende forskningsprojekt.
Selvdiagnosticeret med adhd
Alexandra Brandt Ryborg Jønsson følger lige nu syv mennesker, som alle har selvdiagnosticeret adhd. De er alle blevet afvist i den opfattelse hos enten en praktiserende læge eller psykiater. Alligevel føler de sig helt sikre.
»De har set nogen på internettet, måske fundet nogle influencere eller talt med familie eller venner, som har adhd. Men der er en masse forskellige fremstillinger i medierne af, hvad det vil sige at have adhd, som rigtig mange kan genkende sig i,« siger antropologen, som fortæller, at fænomenet kaldes »social smitte«.
Det kan være, at man har svært ved at overskue at rydde op, at man oplever en enorm træthedsfølelse efter arbejde eller at have mange afbrudte kæresteforhold.
»Det er symptombeskrivelser, som isoleret set ikke kan bruges som begrundelse for at give en diagnose,« mener Alexandra Brandt Ryborg Jønsson.
Det synspunkt understøttes af en undersøgelse, som er udgivet af University of British Columbia i år. I den har en forsker gennemgået hundrede populære videoer om adhd fra TikTok. I mere end halvdelen af videoerne blev der fremsat påstande om symptomer, som ikke er i overensstemmelse med de kliniske symptomer, der kigges efter i en udredning.
Det startede med Netdoktor
I Region Hovedstadens Psykiatri oplever man også stigningen i antallet af patienter, udredninger og diagnoser. Her er antallet af børn og voksne, der bliver udredt og diagnosticeret, næsten fordoblet på fire år.
Overlæge i Team for ADHD og Autisme Pelle Lau Ishøy ser stigningen på flere måder. Selve teamet er vokset de seneste år, alligevel er det personalemæssigt svært at honorere den store efterspørgsel.
Han genkender altså udviklingen, og han genkender sådan set også billedet af patienter, der på forhånd har en idé om, hvad der kan være på spil.
»Men jeg tror ikke, at det kun gælder adhd eller autisme. Det er ikke nyt for mig, at patienterne kommer ind med en mistanke om, hvad de fejler. Praktiserende læger oplever det også med alt muligt,« siger overlæge Pelle Lau Ishøy.
»Det er nok en trend, som på godt og ondt er kommet for at blive. Det startede med Netdoktor, og nu har vi sociale medier og kunstig intelligens, hvor patienterne på forhånd har identificeret et mere eller mindre kvalificeret bud på diagnosen,« fortæller han og tilføjer, at nogle af dem, der kommer og har screenet sig selv på sociale medier, faktisk viser sig at have diagnosen.