Hajer er i fremgang i danske farvande
Trods iltsvind klarer flere hajarter sig fint i de danske farvande. Hajerne er dog generelt stadig udfordrede, og især på ét område kan vi hjælpe dem.
Langt ude i Vesterhavet finder man i ny og næ den op til et halvt ton tunge rævehaj, der hyrder fiskestimer med sin enorme hale for derefter at piske dem bevidstløse og æde dem.
Og når natten falder på, glider den lille småplettede rødhaj rundt langs sandbunden i store dele af de danske farvande for at jage krabber, fladfisk og blæksprutter.
De danske farvande er hjemsted for flere hajarter.
Faktisk findes der 14 registrerede hajarter i Danmark, herunder både sjældne gæster, hyppige strejfere og hjemmehørende arter.
Ifølge flere analyser går det faktisk godt og ligefrem fremad for flere af arterne, der kan kalde de danske farvande for hjem. Forskere mener, at det falder meget synligt sammen med en anden tendens:
»Når der fiskes mindre, kommer der fremgang i hajbestandene. Det lyder måske banalt, men det er meget tydeligt i vores data,« konkluderer Morten Vinther, der er seniorrådgiver ved DTU Aqua, til Videnskab.dk.
Der er dog stadig store udfordringer blandt flere hajarter. Men forskerne har flere bud på løsninger.
Forinden bør vi måske få et spørgsmål, der sikkert er på manges læber, ud af verden:
Hvad er chancerne for, at jeg kan støde ind i en haj i Danmark?
»Stort set nul, hvis du er badegæst, desværre. Måske kan du se en rødhaj, hvis du er flaskedykker, eller hive en pighaj op med linen, hvis du fisker langt ude i Kattegat. Men det er usandsynligt,« svarer Peter Rask Møller, lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum.
Her har han specialiseret sig i akvatisk biologi, og han er lige nu ved at lægge sidste hånd på det danske Fiskeatlas, hvor han og kolleger i 16 år har indsamlet data om saltvandsfisk.
»Der er flere hajarter, der kun er hevet op af en fisker en enkelt gang for mange år siden, og som derfor er listet som ekstremt sjældne i Danmark,« siger han.
»Men vi har fire arter, vi formoder, yngler i dansk farvand: pighaj, sildehaj, småplettet rødhaj og sorthajen.«
Når hajerne trods fremgangen stadig er udsatte, skyldes det ikke mindst, at deres biologi spiller uheldigt sammen med fiskeriet.
»Mange hajarter er først kønsmodne, når de er over 10 år gamle. Så de skal altså være heldige ikke at blive fanget i fiskenet eller lignende i mange, mange år. Grønlandshajen er speciel, fordi den faktisk først begynder at yngle, når den er omkring 100 år. Det er altså hårde odds,« lyder det fra Peter Rask Møller.
Han uddyber dog, at der også i fiskeriet er fokus på udfordringen med bifangst af blandt andet hajer.
»Vi fik for nylig en henvendelse fra en af fiskeriorganisationerne, der er ved at konstruere en rist, man sætter foran trawlet, for at sortere de store hajer fra. Det er meget smart og virkelig positivt,« siger Peter Rask Møller og lister yderligere tre forslag til, hvordan man bedre kan skabe fremgang hos hajerne:
Nemlig at der oprettes fredede områder uden fiskeri. At hajerne smides hurtigere i vandet igen, hvis de er blevet fanget som bifangst af en fisker. Og endelig at man genudsætter hajer for at styrke bestandene.