Kommune byggede i fredskov. Nu står den tilbage med en hovedpine til 4,3 mio. kr.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er Kevin Fraser irriteret. Han har fået at vide, at to bygninger, der hører til en ungdomsskole, skal rives ned. Og det er efter hans mening spild af skatteydernes penge.

»Det er borgernes penge, og jeg forstår ikke, hvorfor vi skal rive bygningerne ned,« siger Kevin Fraser, der er afdelingsleder ved ejendomscenteret ved Ringkøbing-Skjern Kommune.

Sagen handler om fredskov.

Ringkøbing-Skjern Kommune byggede ad to omgange to 100 kvm bygninger til en ungdomsskole ved Opsund, men nu har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) besluttet, at de to bygninger skal rives ned, da kommunen har overtrådt fredskovsreglerne. Kommunen vurderer, at det vil koste 4,3 mio. kr. for nedrivning og genopbygning.

Stridens kerne er fortolkningen af, hvad fredskov er. Da skovloven i 1989 blev revideret, blev der indført fredskovspligt for kommunalt ejet skov. Det mener SGAV, at området, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune fældede træer, hører under, mens kommunen er uenig. I hvert fald blev det ikke vurderet sådan, da en afdeling inden for kommunen gav en anden afdeling lov til at fælde træer og bygge ved ungdomsskolen.

Kevin Fraser forklarer, at danske kommuner for nogle år siden blev pålagt at overflyve kommunernes arealer, så SGAV kunne få et overblik over skove i Danmark.

I den forbindelse opdagede SGAV bygningerne – og en parkeringsplads – som kommunen har anlagt ved ungdomsskolen. Det skete i hhv. 2010 og 2015 ved at fælde sammenlagt 0,11 hektar træer fra området, der ligger tæt på en gammel hovedbygning.

»Vi fik oplyst, at området var omfattet af fredskovspligt – med tilbagevirkende kraft,« siger Kevin Fraser.

Men ifølge skovloven har kommuner en skærpet pligt til at have overblik over fredskov?

»Ja, det erkender vi, det har vi også forholdt os til. Vi har efterfølgende forsøgt at afklare, hvordan byggeriet kunne være gennemført, hvis arealet havde været markeret som fredskov – og der var ingen, hverken i forvaltningen eller blandt fagpersoner med naturfaglig viden, der var klar over dette. Det var først med styrelsens konstatering, at det stod klart, at området tolkes som fredskov,« siger Kevin Fraser.

Hos SGAV peger kontorchef Katrine Hahn Kristensen på, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke søgte tilladelse til at rydde arealet med gamle træer.

»Vi har set på, om det er muligt at lovliggøre bygningerne i skoven. Det har ikke været muligt, for vi har ifølge skovloven ikke mulighed for at give en dispensation, hvis et byggeri kan placeres andre steder,« udtaler Katrine Hahn Kristensen i et skriftligt svar.

De to bygninger er hhv. en administrationsbygning og et undervisningslokale, og ifølge Allan Østergaard, leder af ungdomsskolen i Opsund, kommer det til at give store problemer for eleverne, hvis bygningerne skal rives ned. På dagskolen går der 30 elever, mens der hen på eftermiddagen og aftenen kommer 200 yderligere fra skoler i oplandet, som hovedsageligt bruger hovedbygningen, men også de to nedrivningstruede bygninger.

»Vi har flere børn og unge med forskellige diagnoser, og derudover benytter flere børnegrupper vores lokaler. Det er f.eks. børn, der går i sorggrupper, fordi en af deres forældre er døde. De kan være så traumatiserede, at de ikke kan gå på den almindelige folkeskole om eftermiddagen, hvor de skal igennem et terapiforløb. Derfor kan vi ikke undvære lokalerne, hvis vi skal løfte den indsats, som vi er sat i verden til,« siger Allan Østergaard.

På den nordlige del af ungdomsskolens område ligger en gammel motocrossbane, som bliver brugt flittigt. Her har SGAV foreslået, at man kan flytte de to lokaler til.

»Hvis vi bygger her, vil det give problemer med sikkerheden. Og når man har med diagnosticerede børn at gøre, kan man ikke have en støjende bane til at ligge lige ved siden af bygningen,« siger Allan Østergaard.

Ifølge Katrine Hahn Kristensen fra SGAV er der mulighed for, at man i en dispensation kan tage hensyn til sikkerheden.

»Kommunen har imidlertid ikke gjort os opmærksom på, at der skulle være sikkerhedsmæssige udfordringer ved at opføre bygningerne på den nordlige del af arealet. Sagen er p.t. til behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Her vil kommunen kunne give nævnet de supplerende oplysninger om sikkerhed,« siger Katrine Hahn Kristensen.

Ringkøbing-Skjern Kommune er i øjeblikket i gang med at etablere skov et andet sted i kommunen. Her har Kevin Fraser foreslået, at man kunne plante 0,33 hektar ekstra skov som kompensation for fældningen ved ungdomsskolen ved Opsund, men det har SGAV afvist, fordi erstatningsskov ikke i sig selv er en tilstrækkelig begrundelse for at opnå tilladelse til ophævelse af fredskovspligt.

Sagen fra Ringkøbing-Skjern Kommune ligger op ad lignende sager, hvor en landmand fra Aulum har revet en gylletank ned, FDF’ere i Nordjylland står for at skulle jævne en spejderhytte med jorden, og discgolf-spillere skal nedlægge en bane ved Videbæk. Alle fordi de er kommet i karambolage med fredskov.

Som sagen står nu, skal Ringkøbing-Skjern Kommune fjerne de to bygninger samt parkeringspladsen og genetablere området med skov inden den 1. marts 2026.

Ringkøbing-Skjern Kommune har klaget afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.