Rekordmange praktiserende læger på vej: Ian Lau drømmer om en hverdag med tid til både patienter og privatliv

Hvis alt går efter planen, er Ian Lau uddannet praktiserende læge i 2029.

Og hvis alt går efter drømmen, får han derefter en hverdag som medejer af en lokal lægepraksis, hvor patienterne kommer til læge med spørgsmål om alt fra fodvorter til stress og diabetes.

Den 29-årige Ian Lau er i gang med sin uddannelse på fire et halvt år som praktiserende læge, og dermed er han en del af det rekordhøje antal unge læger, der i øjeblikket er i gang med at specialisere sig i almen medicin.

»Det er et arbejdsliv med stor variation fra dag til dag. Og fra det akutte til det kroniske. Det er fagligt spændende, og relationen til patienterne tiltaler mig rigtig meget. Det tiltaler mig at få mulighed for at lære mine patienter at kende og at kunne følge dem hele livet,« siger Ian Lau, der for tiden arbejder i en uddannelsesstilling i det lokale lægehus i stationsbyen Ulstrup mellem Randers og Viborg.

Aldrig har så mange læger været i gang med at specialisere sig i almen medicin som nu. 296 læger – 16 flere end i 2023 – er landet over i 2024 begyndt i en såkaldt hoveduddannelsesstilling (HU) i almen medicin. I alt er 1.246 læger er i gang med et hoveduddannelsesforløb i almen medicin, fremgår det af en ny analyse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Ifølge organisationen er det flere års politisk indsats med at tilføre sundhedsvæsenet et større antal praktiserende læger frem mod 2035, som nu viser resultater.

»Det er en glædelig udvikling for patienterne. Allerede næste år vil der blive uddannet flere praktiserende læger, end der vil være praktiserende læger, der går på pension. Alene i 2024 gik 265 nyuddannede læger i gang med specialuddannelsen i almen medicin. Det er det største antal nogensinde,« siger Jørgen Skadborg, formand for PLO.

Alligevel er lægernes organisation bekymret. For ifølge PLO er der behov for at få endnu flere læger i gang med specialet. Hvis patienter i hele Danmark skal have let og lige adgang til praktiserende læger, er der brug for, at antallet af uddannelsespladser i almen medicin hæves fra 350 til 400 om året frem til 2030, hvis den grundlæggende præmis for den nye sundhedsreform om mindst 5.000 praktiserende læger i 2035 skal nås, påpeger Jørgen Skadborg.

»Vi kan ikke forstå, at myndighederne ikke sætter antallet af uddannelsespladser på specialet op. Det er nødvendigt, hvis man vil have de aftalte 43 pct. flere alment praktiserende læger om 10 år,« siger Jørgen Skadborg.

Det er regionerne, som opslår de enkelte hoveduddannelsesstillinger inden for de medicinske specialer. Men selv om jobbene bliver slået op, er det ikke alle regioner, som kan tiltrække de nyuddannede læger til det almen medicinske speciale. De seneste tal viser ifølge PLO, at Region Hovedstaden og Region Midtjylland stort set har fået alle opslåede forløb besat i de seneste to år. Omvendt har Region Sjælland, hvor behovet for nye praktiserende læger er stort, i 2024 en besættelsesgrad på 58 pct. Det er den laveste besættelsesgrad af alle fem regioner, men besættelsesgraden i Region Sjælland er dog stigende for andet år i træk, fremgår det.

»Udviklingen skaber gode forudsætninger for at få praktiserende læger ud i hele landet. Vi ved, at mange læger vælger at etablere praksis i det geografiske område, hvor de har boet under deres hoveduddannelsesforløb. Vi ved også, at det for mange praktiserende læger bliver sjovere, når man er flere om at dele arbejde,« siger Jørgen Skadborg, som bemærker, at den aktuelle udfordring bl.a. i dag er for få læger og et stigende antal patienter, som er mere syge.

Derudover skal lægerne fordeles bedre og mere rimeligt, så de kommer derud, hvor der er flest syge og dårligst lægedækning.

Når Ian Lau er færdig med sin uddannelse, forventer han et arbejdsliv med tid til patienterne. Og med tid til sig selv. Derfor forventer han også, at der med planerne i sundhedsreformen om flere læger i det alment medicinske fag bliver plads til »et bedre liv som alment medicinsk læge«:

»Jeg har også valgt det alment medicinske speciale for at få en work-life balance, der kan fungere for mig. Jeg forventer et arbejdsliv med nogenlunde faste arbejdstider, uden skæve vagter og nattevagter, og hvor der bliver tid til alt det, der ikke omhandler arbejde, i livet,« siger Ian Lau, der er opvokset og har studeret i København.

For få år siden havde han ingen forestilling om et arbejdsliv i provinsen. I dag er han på ingen måde afskrækket.

»Min drøm er åben. Jeg har fundet ud af, at jeg trives rigtig godt i en praksis, som ligger lidt væk fra de større byer. Det vigtigste for mig er, at jeg får et arbejdsliv, som ikke resulterer i, at jeg bliver udbrændt. Så når jeg er færdig med uddannelsen, vil jeg lede efter et arbejde et sted, hvor vilkårene i hverdagen er gode,« siger Ian Lau, der bor i Aarhus.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Danske Regioner.