Pandemiforskere punkterer »coronamyten om det frie og lykkelige« Sverige

Hvad var der sket, hvis vi i marts 2020, da coronavirus ramte Danmark, ikke havde lukket samfundet ned og indført en buket af restriktioner som forsamlingsforbud, hjemmearbejde, lukning af restauranter, skoler, grænser, storcentre og siden krav om mundbind, test og smitteopsporing?

I dag – præcis fem år efter nedlukningen – er en forskergruppe fra PandemiX Centret på Roskilde Universitet klar med en konklusion efter at have kigget dybt i både danske og udenlandske data over coronasmitte, indlæggelser og dødsfald.

Konklusionen er opsigtsvækkende.

Hvis vi herhjemme havde ladet virus sprede sig og undladt den samlede pakke af nedlukninger og restriktioner, kunne op imod 20.000 danskere være døde alene under den første coronabølge i foråret 2020.

Samlet set ville op mod 30.000 danskere have mistet livet på grund af corona i løbet af pandemiens første år, frem til vaccinerne var udviklet og kunne beskytte os, fastslår forskerne.

Og hvis vi ikke havde fået en højeffektiv vaccine efter det første år, kunne langt flere være døde, eftersom flere smittebølger og den særligt dødelige Delta-bølge kom i efteråret 2021.

Det er professor i epidemiologi Lone Simonsen og lektor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen, begge fra PandemiX Centret, der står bag konklusionerne om effekten af restriktioner og nedlukninger.

»Der var et højdødelig pandemi-potentiale, men vi klarede os kanongodt herhjemme,« siger Lone Simonsen.

Ifølge hende førte restriktioner og nedlukninger til, at antallet af coronarelaterede dødsfald i stedet blev begrænset til ca. 6.000 i de to første år af pandemien – omkring 1.000 af disse dødsfald drejede sig om mennesker, som døde med coronasmitte og ikke på grund af corona.

Det, at vi lukkede hårdt ned og holdt smitten lav, gjorde, at vi aldrig var nødt til at gå helt i flyverskjul som i andre lande, påpeger forskerne. Vi havde eksempelvis altid mulighed for at gå en tur. I nogle lande som for eksempel England og Frankrig måtte man slet ikke forlade sit hjem i nogle perioder.

»Spørgsmålet er, om det var værd at spare 30.000 dødsfald med alt det, vi gjorde for at begrænse smitten – altså at lukke skoler og restauranter, sende folk hjem og begrænse danskernes frihed? Stod nedlukningerne mål med omkostningerne – både de økonomiske og de menneskelige? Det kan man med ret diskutere. Men det er helt essentielt, at vi forstår, hvad der kunne være sket uden vores flotte epidemikontrol,« siger Viggo Andreasen.

På sikker grund

Hidtil har forskernes worstcase-scenarier over coronapandemiens dødstal baseret sig på matematiske modelberegninger, men nu findes der nye empiriske tal fra ”virkeligheden”, bl.a. europæiske dødsstatistikker fra årene efter pandemien, som kan bruges til at beregne overdødeligheden. Der er også kommet serologistudier – de såkaldte bloddonorstudier – som viser, hvor udbredt smitten var i forskellige lande.

»Med de nye data står vi nu på meget sikker grund, når vi skal vurdere effekten af restriktioner og nedlukninger. Vi ved nu, at hvis vi i Danmark ikke havde gjort alt det, vi gjorde, ville epidemien have kørt, indtil de fleste var blevet smittet, og 0,5 pct. af danskerne ville være døde det første år, inden vaccinerne kom. Det svarer til 30.000 danskere,« lyder det fra Lone Simonsen med henvisning til bloddonorstudier og dødstal fra flere lande, der viser, at 0,5 pct. af de smittede i første bølge døde..

Samme dødelighedsrate var der under den allerførste smittebølge i Bergamo i Norditalien, hvor 60 pct. af indbyggerne i de norditalienske byer blev smittet – og 0,5 pct. af dem døde.

Europæiske bloddonorstudier viser også, at mens kun 10-20 pct. af vesteuropæerne blev smittet, inden vaccinerne blev givet, gjaldt det ca. 60 pct. af østeuropæerne, som ikke havde samme restriktionsniveau.

Samtidig viser nye europæiske overdødelighedstal, at under hele pandemien – fra 2020 til 2022 – døde 1 pct. af bulgarerne og 0,6 pct. af ungarerne af covid, mens overdødeligheden var meget lavere i Danmark (0,1 pct.) og Sverige (0,2 pct.).

»Forskellen skyldes, at man i de vesteuropæiske lande havde effektive nedlukninger og tiltag, der forhindrede virus i at sprede sig, mens pandemien nærmest fik frit løb i mange østeuropæiske lande fra efteråret 2020. De østeuropæiske lande oplevede en pandemi, som ligner den, som vi ville have set herhjemme uden nedlukninger – og den, som Bergamo-provinsen i Lombardiet oplevede i foråret 2020,« siger Lone Simonsen.

Forskerne hæfter sig også ved det, der skete herhjemme, da vi i starten af 2022 fjernede alle restriktioner og lod omikronvarianten køre frit: Efter at 95 pct. af befolkningen over 50 år var vaccineret og revaccineret, blev 70 pct. af danskerne smittet på blot 2,5 måned.

»Denne observation støtter de matematiske modeller i, at de fleste danskere ville være blevet smittet i løbet af det første år af coronapandemien, hvis vi ikke have gjort alt det, vi gjorde for at bremse den,« siger Viggo Andreasen.

Men hvordan passer de konklusioner med data fra Sverige, der jo – bortset fra at reagere sent og dermed få 5.000 coronadødsfald i pandemiens første tre uger – klarede sig igennem pandemien med en ret lav overdødelighed, ligesom Danmark? I Sverige havde man som bekendt ikke så mange restriktioner og nedlukninger. Overreagerede vi herhjemme?

Ifølge Lone Simonsen og Viggo Andreasen er det en myte, at »svenskerne levede lykkeligt og frit« under corona. Og nej, vi overreagerede ikke herhjemme, mener de.

Bortset fra de første uger af pandemien, hvor Sverige ikke reagerede og betalte med en stor smittebølge og de 5.000 dødsfald, havde Sverige og Danmark næsten samme niveau af tiltag senere i pandemien, lyder det.

Samme adfærd

»Den store forskel var, at svenskerne fik anbefalinger og henstillinger, mens vi herhjemme fik påbud fra myndighederne. Svenskerne blev bedt om at blive hjemme, mens vi fik ordre på det. Men det interessante er, at befolkningerne havde nogenlunde samme adfærd. Svenskerne holdt sig stort set lige så meget hjemme og var lige så fysisk isolerede som danskerne,« siger Viggo Andreasen med henvisning til data fra Google Mobility Index.

Det ser man bl.a. ved, at svenskernes og danskernes mobiltelefoner flyttede sig rundt i samme mønster under pandemien.

»Myten om det åbne Sverige florerer herhjemme, fordi vi forveksler den blødere måde, som de svenske myndigheder kommunikerede på, med en tro på, at svenskerne generelt levede et friere liv,« siger Viggo Andreasen.

Den svenske håndtering førte til, at relativt set blev dobbelt så mange smittet (20 pct. ) som i Danmark, samtidig med at dobbelt så mange døde af covid-19, før vaccinerne kom. Det kan man se direkte fra de rapporterede coronadødsfald i de to lande.

Han hæfter sig også ved, at svenskerne formåede at holde epidemien nogenlunde i ro, selv om de holdt skolerne åbne for de mindste børn.

»Vi mangler stadig at finde ud af, hvor meget skolelukningerne har betydet for epidemikontrollen herhjemme,« siger Lone Simonsen.

Det er svært at fastslå effekten af hver enkelt restriktion eller tiltag i nedlukningspakken, såsom forsamlingsloft, afstandskrav, test, smitteopsporing, skolenedlukninger etc. Men spørger man forskerne, fremhæver de massetestningen som det tiltag, der bidrog mest til Danmarks succes med at holde epidemien i ro.

»Vi kan se, at langt de fleste smittede dag for dag blev fundet i massetestsporet. I coronapastiden testede man hver dag 10 pct. af danskerne, og her fandt vi mange smittede, selv om de ikke følte sig syge. Ja, det var hammerdyrt og vældig irriterende. Men det virkede, fordi massetestningen ”sugede” 70 pct. af alle smittede ud af smittepuljen.«