Ny aftale om ægbanker skal forkorte ventetiden på donoræg. Men fertilitetsklinikker tvivler på, at det vil ske

Barnløse, som har brug for donoræg, skal sikres hurtigere hjælp end i dag, og de skal – ligesom hos sædbankerne – have mulighed for at vælge blandt flere ægdonorer.

Sådan lyder det fra regeringen, som netop har indgået en bred politisk aftale, der ændrer reglerne om ægdonation og tillader, at fertilitetsklinikker nu opretter en form for ægbank – dog uden at måtte tjene penge på at sælge æggene videre.

Fremover skal det være muligt for klinikkerne at udtage æg fra kvindelige donorer og nedfryse de ubefrugtede æg, uden at der på forhånd er fundet en konkret modtager af æggene.

Det skal ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) give flere donoræg og forkorte ventetiden på fertilitetsbehandling for de barnløse, som brændende ønsker sig en børnefamilie, men som har brug for donoræg.

»Der er mangel på donoræg, og det er med til at forlænge ventetiden på fertilitetsbehandling. Og i dag spænder firkantede krav ben for ægdonation. Derfor ændrer vi nu reglerne, så vi kan få flere donoræg og reducere antallet af udtagne æg, der går til spilde. Dermed kan vi hjælpe endnu flere med at få opfyldt drømmen om at få et barn,« lyder det fra ministeren.

Med de nuværende regler er det kun muligt at donere æg til én konkret modtager – og at nedfryse befrugtede æg. Det kaldes »dedikeret ægdonation« og betyder, at fertilitetsklinikkerne først må udtage æg fra en donor, når der er fundet en konkret kvinde, som vil modtage ægget.

Med den nye aftale afskaffes det krav, så fertilitetsklinikkerne nu kan nedfryse og opbevare ubefrugtede donoræg.

Aftalen skal også give de barnløse mulighed for at vælge imellem æg fra flere donorer – som det i dag er tilfældet med sæddonation.

Aftalen ændrer derimod ikke forbuddet mod, at fertilitetsklinikkerne driver kommerciel handel med æg: Fertilitetsklinikkerne må fortsat ikke udtage æg for at tjene penge på at sælge dem videre.

En håndsrækning til de private

På Universitetsklinik for fertilitet, Regionshospitalet Skive, har professor, dr.med. og overlæge Peter Humaidan svært ved at se meningen med den politiske aftale.

Han tvivler på, at den nye aftale vil nedbringe ventetiden til ægdonation, og han mener, at aftalen mest af alt er en økonomisk håndsrækning til de private fertilitetsklinikker.

»Problemet er ikke, at vi står med en masse kvinder, der er klar til at donere deres æg, men ikke kan komme til det. Problemet er derimod, at vi mangler ægdonorer. De fleste klinikker – i hvert fald de offentlige – har relativt lange ventelister til ægdonation og altså langt flere modtagere end donorer, når det gælder æg. Jeg kan kun se, at de nye regler vil gavne de private klinikker, som jo i forvejen netop ikke har nogen nævneværdig ventetid på ægdonation,« siger Peter Humaidan.

Ifølge ham er politikerne i færd med at sparke en åben dør op.

»Jeg har svært ved at se, at dette skal ændre det helt store i forhold til at nedbringe ventetiden for de barnløse, som har behov for ægdonation. Det vil næppe ændre længden af vores ægdonationsventeliste,« lyder det. Det, der er behov for, er bred folkelig information om behovet for, at flere kvinder melder sig som ægdonorer, mener han.

Heller ikke Anja Pinborg, professor, dr.med. og ledende overlæge på Rigshospitalets Fertilitetsklinik, vurderer, at barnløse nu kan se frem til kortere ventetider på ægdonorbehandling hos de offentlige klinikker.

»Eftersom man fortsat kun må give ægdonoren omkring 7.000 kr. for at donere, har jeg svært ved at forestille mig, at dette vil give os en masse nye donorer,« siger hun.

Mindre robuste æg

Lige nu er der omkring et halvt års ventetid på behandling med donoræg på hendes klinik, mens der i efteråret nærmest ingen ventetid var.

»På Rigshospitalet har vi ikke et væld af ægdonorer, som står klar til at levere æg til en ægbank. Når vi har en ægdonor, ringer vi op til den øverste på ventelisten og spørger, om de vil have æggene,« siger Anja Pinborg.

Hun forventer ikke, at man på Rigshospitalet nu vil oprette en ægbank med ubefrugtede donoræg.

De ubefrugtede æg er mindre robuste – færre af dem vil overleve frysning og optøning. Derfor er det mindre effektivt og dyrere at nedfryse ubefrugtede æg sammenlignet med befrugtede æg. Af samme grund regner Anja Pinborg heller ikke med, at hendes klinik nu skal til at hente donoræg fra ægbanker hos private klinikker.

»Men muligheden for at nedfryse ubefrugtede æg vil dog kunne give os lidt mere fleksibilitet, hvis f.eks. et modtagerpar pludselig springer fra, efter at æggene er udtaget fra donoren, eller manden pludselig skal ud at rejse og derfor ikke kan levere sæden, lige efter donoræggene er udtaget. På den måde undgår man, at æg går til spilde,« siger hun.

Hos Cryos International, der driver sædbank herhjemme og også ægbank i udlandet, kalder direktør Ole Schou den nye aftale for »et lille skridt i den rigtige retning«.

»Men desværre kommer ændringen ikke til at have den store effekt, så længe man ikke tager skridtet fuldt ud og ophæver den paragraf, der forhindrer, at man må sælge donoræg på samme måde, som man sælger donorsæd,« siger Ole Schou.

Ifølge ham ligger problemet i, at fertilitetsklinikkerne ikke er indrettet til at håndtere hverken donorsæd eller donoræg.

»Det er en sæd- og ægbank til gengæld. Fertilitetsklinikkernes opgave er at behandle barnløse, ikke at have al besværet med at skaffe donorer, udrede dem, stimulere, tage æg ud, teste, skrive kontrakter og at forholde sig til jura, myndigheder, licenser og så videre. Klinikkerne kan heller ikke dele ægdonorer med flere modtagere, men det kan sæd- og ægbankerne potentielt, hvorved langt flere barnløse ville kunne hjælpes,« siger han.