Grund til bekymring? Forskere vil undersøge asbest i luften i landets største byer

Er der grund til at være bekymret for, at vi indånder luft med farligt støv og fibre fra asbestholdige byggematerialer, når vi bevæger os rundt i de større byer?

Det er et forskerhold fra Bispebjerg Hospital lige nu i fuld gang med at undersøge.

De vil med luftmålinger i landets fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, forsøge at finde svar på, om de tusindvis af tons af asbest, der er brugt i ikke mindst billige og langtidsholdbare tage, kan aflæses i luften – f.eks. fordi der er blevet udledt støv og fibre, da materialerne blev sat op – eller taget ned igen – eller fordi de er blevet spredt, i takt med at vind og vejr har påvirket og nedbrudt f.eks. eternittagene.

»Vi ved faktisk ikke, hvor meget der egentlig er blevet frigivet fra de materialer, der indeholder asbest. Eller hvad baggrundsniveauerne er i byerne,« siger Marcus Kjær Sørensen, læge på Arbejds- og Miljømedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital.

Asbest er et naturligt forekommende mineral, der – fordi de små fibre i asbesten både er slidstærke, ildfaste og fantastiske som isolering – blev brugt i stort omfang især i perioden fra omkring 1960 til 1980 og især i tagplader.

Men asbest har også vist sig at kunne forårsage kræft – bl.a. lungehindekræft – så det er i dag blevet forbudt at anvende. Tilbage ligger der asbest på omkring en million danske bygninger.

Flere målestationer

Forskerne har opsat måleudstyr i de fire store byer flere steder både tæt på offentlige veje og i boligområder. Det er som udgangspunkt sket, hvor der er asbesttage inden for en radius af 100 meter. Til sammenligning er der også opsat måleudstyr i Dyrehaven ved København.

Ifølge en vurdering fra Kræftens Bekæmpelse har asbest indtil nu kostet flere end 10.000 danskere livet som følge af de mange år, hvor materialet er blevet anvendt.

Heller ikke internationalt er der tidligere blevet lavet grundige undersøgelser af asbest i luften i de større byer. De undersøgelser, der trods alt foreligger, f.eks. fra Polen, viser et blandet billede.

Er der lige nu grund til, at man som dansker skal være bekymret for asbest, når man bevæger sig rundt i de større byer?

»Indtil det modsatte er bevist, mener vi som udgangspunkt ikke, at man skal være bekymret. Fordi der er tale om lave niveauer, hvis man endelig har fundet noget i de studier, der allerede er udført,« siger Marcus Kjær Sørensen.

Hvorfor undersøger I det, hvis der ikke er grund til bekymring?

»For det første er det jo vigtigt overhovedet at få det belyst, så man kan afkræfte, om der skal være en bekymring. Derudover bliver vi på vores afdelinger jævnlig involveret i rådgivning af borgere, i forbindelse med at der f.eks. bliver gjort fund af asbest i deres eget hjem eller på arbejdspladsen. I de sager mangler vi viden om baggrundsniveauerne af asbest i bymiljøet.«

Marcus Kjær Sørensen oplyser, at undersøgelserne også kan være med til at understøtte årsagerne til, at folk bliver syge af asbesten.

»Lungehindekræft er jo en alvorlig sygdom. Det er heldigvis også en meget sjælden sygdom, og i langt de fleste tilfælde er årsagen til sygdommen, at man tidligere har arbejdet med asbest. Men i nogle få procent af tilfældene kan vi ikke påvise en arbejdsmæssig årsag. Her kunne en miljømæssig årsag i et eller andet omfang være en del af forklaringen. Det kan også være, at genetikken spiller ind. Eller at folk ikke har vidst, at de tidligere har arbejdet med asbest,« siger Marcus Kjær Sørensen.

Han regner med, at undersøgelsens resultater vil foreligge i efteråret 2025.