Nye tal viser, hvor mange fordrevne ukrainere, der forlader Danmark igen
Ifølge formanden for en ukrainsk paraplyorganisation er der flere årsager til, hvorfor nogle fordrevne ukrainere rejser væk fra Danmark.
Flere og flere af de fordrevne ukrainere, der er kommet hertil efter særloven fra 2022, har siden valgt at forlade Danmark igen.
Pr. 1 august i år havde ca. 46.300 fået opholdstilladelse, viser en opgørelse fra Udlændingestyrelsen, og ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet har ca. 10.800 forladt Danmark igen.
Det svarer til, at næsten hver fjerde ukrainer, som kom hertil, er rejst igen.
Til sammenligning havde ca. 36.800 fordrevne ukrainere i maj 2023 fået midlertidig opholdstilladelse. Af dem havde 6.110 forladt Danmark igen. Det svarede til ca. hver sjette ukrainer, der på det tidspunkt var kommet hertil efter særloven.
Hvorvidt de er rejst tilbage til Ukraine eller andetsteds, fremgår ikke af opgørelsen.
Mette Blauenfeldt, chef for viden og udvikling i integrationsafdelingen i Dansk Flygtningehjælp, vurderer, at særlovens udløb – der giver opholdstilladelse i Danmark indtil marts 2025 – er en af årsagerne til udflytningen.
»Jeg tror, at det for mange ukrainerne bunder i en følelse af uvished. Særloven er forlænget en gang, og foreslås nu forlænget med endnu et år, men vil det fortsætte? Og hvad så, når den udløber? Det skaber en meget vanskelig situation for mange ukrainske familier. Derfor forsøger flere af dem at vende tilbage til Ukraine,« siger hun.
Dog påpeger Mette Blauenfeldt, at der også er en modsatrettet bevægelse blandt ukrainere, hvoraf flere ønsker at slå sig permanent ned i Danmark. Hun henviser bl.a. til en undersøgelse fra Københavns Universitet fra februar 2024, hvor 6 af 10 fordrevne ukrainere svarede, at de selv efter krigens afslutning ønsker at blive boende i Danmark.
For dem, der vil tilbage til Ukraine, skyldes det ofte et ønske om at blive genforenet med deres nærmeste, eller at familiens børn også skal få en barndom i hjemlandet, vurderer hun.
»Mange har stadigvæk mænd, gamle forældre eller voksne børn i landet og vil ikke længere leve som en splittet familie. For andre familier bliver tiden væk fra Ukraine for lang, når deres små børn begynder at gå flere år i danske institutioner, og så forsøger de at søge tilbage og genoprette deres hverdagsliv i Ukraine,« forklarer hun.
Lesia Ignatyk-Eriksen er formand for Association af Ukrainere i Danmark (AUD) – en paraplyorganisation, som repræsenterer ukrainske organisationer i Danmark.
Hun tilslutter sig Blauenfeldts vurdering, men tilføjer, at også det danske sprog spiller en rolle, som nogle ukrainere har enormt vanskeligt ved at lære.
Efter Lesia Ignatyk-Eriksens vurdering søger ca. totredjedele af de fordrevne ukrainere, der forlader Danmark, og som AUD er i kontakt med, mod andre lande i Europa eller Nordamerika. Det skyldes bl.a., at de ser flere jobmuligheder i internationale virksomheder, hvor de også kan bruge engelsk, forklarer hun.
Den sidste tredjedel forsøger i stedet at rejse tilbage til Ukraine.
»Der er intet sted, der er helt sikkert i Ukraine. Men det at blive integreret i Danmark bliver for nogle en uoverskuelig opgave. Samtidig savner de selvfølgelig også deres familie og venner, som stadig er i hjemlandet, og derfor forsøger de at rejse tilbage,« siger hun.