A.H. Riise: Vi er ikke ude på at snyde nogen
En konflikt mellem Fødevarestyrelsen og en af landets største producenter af "rom" er brudt ud. Sagen handler om, hvad man må kalde et produkt, som ifølge EU-regler er for sødt til at kunne betegnes som rom. A.H. Riise fik medhold i en klage over en indskærpelse, men har nu fået en ny.
Hvad må man kalde rom, der er tilsat så meget sukker, at det ikke må markedsføres som rom?
A.H. Riise, en af landets største producenter af rom, erkender blankt, at indholdet af virksomhedens flasker overstiger sukkergrænsen i EU’s spiritusforordning, som trådte i kraft i 2021.
Derfor bruger virksomheden betegnelsen Superior spirit drink – Made from premium matured rum.
Men den går ifølge Fødevarestyrelsen ikke. Formuleringen har resulteret i en indskærpelse, som A.H. Riise langtfra er tilfreds med.