Aarhus-borgmester svarer på, hvorfor han gav 20 busser til Ukraine
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) donerede sidste år 20 busser til kommunens ukrainske venskabsby, Lviv. Busserne er aldrig blevet brugt, og »det er selvfølgelig utilfredsstillende«.
Pinligt og flovt.
Det er nogle af de prædikater, som er blevet sat på historien om Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaards (S) gave til kommunens ukrainske venskabsby Lviv.
Sidste år gav han – efter nogle af kommunens økonomiske rigmænd havde lagt penge på bordet – 20 busser i gave til Lviv.
Men samtlige busser har holdt stille, siden de kom til Ukraine. Ingen har været ude at køre.
Jacob Bundsgaard stiller nu op til et interview om, hvordan en gave til cirka 2 mio. kr. kunne havne i en ukrainsk garage.